Disruption blev det store nye ord i 2016, og regeringen er sågar i færd med at nedsætte et disruption-råd. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvad betyder disruption for dansk design og de danske designere?
Selv om ordet disruption virker nyt, blev det opfundet af den amerikanske Harvard-professor, Clayton Christensen, allerede tilbage i 1995. Han brugte udtrykket til at forklare, hvad der sker, når eksisterende virksomheder og brancher bliver løbet over ende af nye konkurrenter, der dukker op med andre teknologier, services og forretningsmodeller, og dermed kortslutter den velkendte måde at drive forretning på.
Kodak og Airbnb
Et klassisk eksempel er Kodak. Kan I huske, hvordan vi engang puttede film i kameraet, som skulle fremkaldes til enten dias eller papirkopier? Det var de glade dage for Kodak, der i 1976 havde en global markedsandel på 89 %. Omtrent på samme tid udviklede nogle af Kodaks egne ingeniører og designere et af verdens første digitale kameraer. Det projekt begravede ledelsen dybt nede i arkiverne for ikke at sætte den profitable film-forretning over styr.
Da andre firmaer så lancerede digitale kameraer i slutningen af 1980’erne, tøvede Kodak længe med et modsvar og endte med at gå i betalingsstandsning i 2012.
Et nyere eksempel er Airbnb, der har vendt den traditionelle hotelbranche på hovedet, ved i stor stil at bruge internettet til at organisere udlejning af private værelser og lejligheder. Disruption er med til at ændre forbrugernes forventninger til produkter, serviceydelser og i mange tilfælde også til prisen.
Disruption-råd
Regeringen ser disruption som en trussel mod danske arbejdspladser. I virkeligheden er det også globaliseringen og de nye robotteknologier, der er en trussel mod jobs i industri og administration. Men uhyret hedder nu altså disruption, og til at imødegå dette nedsættes snart et råd, hvis sammensætning i skrivende stund er ukendt. Men regeringen ser primært disruption som noget, der truer jobs i Danmark, og derfor tackles det som et problem for arbejdsmarkedet.
Men flere jobs skabes vel ikke ved at flytte rundt på de eksisterende eller ved at øge fleksibiliteten? Arbejdspladser kommer vel primært gennem investeringer i innovation, udvikling, design, uddannelse og forskning? Og det er jo netop her, at regeringen har valgt at skære ned, fx på designuddannelserne. En mere visionær måde at gå til problemet på ville munde ud i mere fremadrettede løsninger. Og her kunne design, sammen med andre udviklingsaktiviteter, spille en langt større rolle end nu, ved at medvirke til at udvikle nye produkter, services og andre løsninger i både private virksomheder og i den offentlige sektor.
Design og de nye udfordringer
Men risikerer designbranchen også selv at blive ramt af disruption? Og hvordan skal de enkelte designere og den danske designbranche som helhed agere i forhold til disse udfordringer? Der er i hvert fald tre hovedområder, som det kunne være vigtigt for designfaget at forholde sig til:
For det første er mange designere i dag sårbare med deres eksisterende forretningsmodel. De risikerer enten at blive underbudt på pris og ydelser af udenlandske designere fra lavtlønslande eller få deres design kopieret af mere eller mindre useriøse virksomheder i ind- og udland. Spørgsmålet er, om vi kunne skærpe vores faglige profil og vores brand, så ’danske designere’ og begrebet ’dansk design’ blev betragtet som noget, der er mere originalt end i dag og derved endnu mere værd? Det vil bl.a. kræve et fagligt højere kvalitetsniveau, større opfindsomhed og hurtigere reaktion på markedets trends. Sådan kunne danske designere komme til at stå stærkere i konkurrencen, og det ville blive sværere at efterligne os.
Uddannelse til en ny slags Danish Design
Dette leder over til det andet punkt, nemlig, hvordan vi sikrer, at vores teknologiske og designfaglige kompetencer er fuldt på toppen med eller endda bedre, end hvad der er standard på verdensmarkedet for design? Det fordrer ikke mindst en øget dialog med skolerne på området om kvaliteten af uddannelserne. Men der må også stilles krav til det politiske system, om at der skabes ordentlige vilkår, for at uddannelserne rent faktisk kan levere varen. Og så burde der være bedre muligheder for efteruddannelse af designere.
For det tredje skal vores profil skærpes på de ’bløde værdier’. Meget af det, der gjorde dansk design respekteret i efterkrigstiden, hang sammen med en vision om design for alle i det nye velfærdssamfund. Deraf kom bl.a. de klassiske møbler, det gode legetøj og de velfungerende kollektive transportmidler, hvilket senere ledte frem til design af produkter til hospitals- og sundhedssektoren.
I dag ser verden anderledes ud, og nye udfordringer trænger sig på. Især på velfærdsområdet samt inden for miljø- og energisektoren ligger der nye opgaver og venter på godt design – det kunne for eksempel være bedre produkter til ældre, fiksere måder at sortere affald på og smukkere anvendelse af solceller. Det er i den forbindelse også vigtigt at give teknologien et designmæssigt modspil, så den ikke virker så fremmedgørende på almindelige mennesker.
Et nyt dansk design?
I Danmark er vi traditionelt gode til at designe fysiske produkter, men er det de rigtige ting og de rigtige løsninger, vi kommer frem til? Det er for eksempel påfaldende, hvor mange skalstole der tegnes i dag, som ligner noget, enten Eames eller Jacobsen kunne have lavet. Og det er ditto tankevækkende, at begrebet New Nordic Design hypes, mens selve produkterne ligner en stil, vi snart har set i mange år.
Er det dette danske design, der skal satses på fremover? Måske er det tid for både de danske designere og de danske designuddannelser at tage deres egen medicin og genopfinde sig selv på en kreativ måde? Inden disruption også banker på vores dør.
Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.
