Q&A: Designer Henrik Vibskov

Hvad er årets MINDCRAFT-tema?
Vi har bygget temaet op omkring den location, hvor vi udstiller – klosteret San Simpliciano. Der foregår nogle ting på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Der er en kirke, et kloster og en særlig ro, og så sker der også noget interessant med lyssætningen i atriummet i løbet af døgnet.

Årets tema er TID, og hver deltager har fået en tidskode. En tidskode kan være alt fra 27 sekunder til 6 timer. Det er både et meget konkret og et meget abstrakt brief, som deltagerne kan forholde sig fuldstændig frit til i deres projekter.

Hvordan har deltagerne taget den udfordring på sig?
De har brugt oplægget på meget forskellige måder. Nogle tager udgangspunkt i processen – som at lade en maskine spytte noget ud i 27 sekunder – mens andre har brugt tid som symbol i formgivningen eller ved at referere historisk, kulturelt eller religiøst til vores beliggenhed.

Hvad har været den største udfordring som kurator?
Fordi alle værker er nye, er det som at spille med blind makker. Jeg kan ikke planlægge noget på forhånd ud fra givne objekter, fordi de ikke er lavet endnu. Og på den måde er det jo et wild card-projekt, hvor nogen vil blomstre, andre vil være driftsikre, og der er måske nogen, der ikke leverer.

Der er ret mange unge med og en lille håndfuld etablerede. Det har været en prioritering fra min side. Det er et ret vildt projekt på den måde. Du inviterer, melder ud og fyrer op, uden at vide hvad folk vender tilbage med.

Hvordan har du så styret processen?
Jeg har bedt de udøvende om at sende mig procesbilleder undervejs, så jeg har haft nogenlunde overblik over, hvor folk var i processen. I starten var der total stilhed. Men det har fungeret fint med den billedstatus, så jeg har kunnet forholde mig til, hvad er det for en ting, de kommer med, hvad den kan og hvor den skal hen? Det har været en ret vild proces. Ud fra billederne har jeg så fortaget nogle værkstedbesøg, hvis det har været nødvendigt.

Hvad synes du er MINDCRAFTs styrke?
MINDCRAFT er ret unikt, fordi der ikke er noget, der minder om det i Milano. MINDCRAFT er et frirum, hvor formgiverne kan prøve ting af og det er ret generøst fra den danske stats side. Udstillingen viser udelukkende nye værker og det er der ingen andre, der gør.

Det skal folk også huske på, når de ser udstillingen. Projektets fundament er ikke at være kommercielt. Deltagerne må spejle sig, som de vil. Nogle har et kommercielt sigte med deres ting, mens andre henvender sig til gallerier. MINDCRAFT er ikke en messestand. Det er en udstilling af NYE værker, der er lavet stedsspecifikt til Milano.

Hvad tænker du om de kritiske røster, der anfægter, at der er for lidt industrielt design med?
Jeg tror, der vil være kritik af, at der ikke er kommercielt industrielt design med i feltet. Men det er ikke projektets grundlag. Deltagerne skal ikke forholde sig til en arbejdsgiver, men kan prøve nogle ting af, som de måske ikke får mulighed for igen. MINDCRAFT er en showcase af kunstnere, hvor flere arbejder kommercielt. På MINDCRAFT skal de arbejde kunstnerisk og bruge den frihed de har fået .

Og de røster, der mener, at bæredygtighed burde være et tema?
Bæredygtighed er klart et tema, man kunne sætte som kurator. Det ville bare ikke tænde mig, personligt. I dag tror jeg de fleste har det bæredygtige aspekt med i bevidstheden. ’Sustainability’ er vigtigt, men det har været en agenda de sidste ti år, på designskolerne, for lærerne og hos industrien. Jeg tror ikke, man behøver at tydeliggøre bæredygtighed som statement. Jeg tror, de danske udøvere har det med sig som en indlejret præmis i deres formgivning.

Hvilke tanker har du gjort dig i udvælgelsen af årets felt?
Design og kunsthåndværk er jo et sindssygt bredt felt – lige fra industrielt og grafisk design til mode, sølv, møbler, keramik, glas og tekstil. MINDCRAFT skal dække alle fag.

Der er blevet løsnet op for, at design og kunsthåndværk kan være mere abstrakt – i formgivning, i farvesætning og i måden det bliver kommunikeret på. For 15 år siden ville sådan en udstilling have set meget anderledes ud.

De store kommercielle virksomheder er blevet opmærksomme på, at de bliver nødt til at eksperimentere for at bryde igennem muren. Som at skabe en stol, der næsten ikke kan bruges. Der er sket nogle ting inden for feltet de sidste par år, hvor der er blevet gjort plads til at lege mere. Og den legesyge tilgang håber jeg, at man kan mærke i årets udvalg og udstilling af designere og kunsthåndværkere.

Hvad forventer du dig af årets udstilling i Milano?
Min opgave er at balancere mellem mit eget udtryk og udøvernes værker. MINDCRAFT skal skabe hype på fire dage, samtidig med at udstillingsarkitekturen ikke må overdøve værkerne. Det er en ret syret ramme. Jeg tror, det bliver fedt. Prøverne er lovende. Det kommer til at larme, men i det store billede bliver det harmonisk – håbet er, at folk kan gå rundt i den her ’by’ og summe – og jeg plejer at have styr på oplevelserne af mine rum…