Postfaktuelt interview med PH

Postfaktuelt interview med PH

Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke, mente Poul Henningsen, arkitekten, skribenten, revyforfatteren og designeren bag den ikoniske PH5 fra 1958. Her i 50 års jubilæumsudgaven PH50. Pressefoto

af Thomas Dickson

Thomas Dickson er industriel designer og en af Danmarks mest etablerede skribenter inden for sit felt, og er bl.a. optaget af at formidle design som et fag og en proces, der kan ændre den verden, vi lever i.

Billedserie

PH – en biografi er netop genudgivet. Men hvordan ser vor tid ud gennem Poul Henningsens briller? Thomas Dickson har taget en snak med den uregerlige provo, der stadig brokker sig over et forældet syn på formgivning.

I kælderen – under en af de få bygninger i Danmark, der er bygget i ren brutalistisk stil, nemlig Panuminstituttet på Nørrebro i København – finder jeg efter lang tids søgning frem til det rigtige laboratorium. På en hylde mellem mange andre glas fyldt med præparater, træffer jeg endelig Poul Henningsen*. Jeg slår mig ned på en taburet.

Hvordan går du og har det Poul? Lægger jeg forsigtigt ud.

Ad helvede til, her er røvkedeligt. Der sker ikke en skid, og man må ikke engang ryge mere hernede. Spritten, jeg ligger i, er udrikkelig, og Inger har de gemt et andet sted. Men jeg har god tid til at tænke over tingene.

PH med Michael Thonets mesterværk Bentwood 209 fra 1900. Thonet betragtes over hele verden som en pioner inden for møbeldesign. Pressefoto

Kan du da følge med i, hvad der sker ude i verden, når du står hernede?

Ja, ja, sagtens. Radioen kører, og sommetider ligger aviserne og flyder, så jeg ved lidt om, hvad der sker. Men det er den rene elendighed. Tidsånden er sandelig ikke progressiv.

Tænker du på, hvad der sker rent politisk?

Den franske sanger og danser Josephine Baker, der i 1928 optrådte i København iført bananskørt, var ifølge PH en pragtfuld og frigjort kvinde. Pressefoto

Ja, sgu, da osse politisk, men i det hele taget. Der er jo blevet så småborgerligt og bornert her i Danmark. De unge mennesker ser en masse sex på det der Internet, men er bange for deres egne nøgne kroppe. Det er hul i hovedet. Det er kun de unge piger; feministerne, der tager pis på borgermusikken og smider klunset. Dem er der krudt i. De er ligesom Josephine Baker, som var en pragtfuld frigjort kvinde.

Hvad synes du så om tidens formgivning?

Den er også dødssyg! Det meste af den i hvert fald!

Jeg kan næsten se, hvordan PH sprutter nede i formalinen.

De fleste hænger fast i det gamle ragelse. Fabrikanterne laver stadig de samme møbler og lamper, som vi tegnede i sin tid, og selv når de laver noget nyt, ligner det de gamle ting. Pindemøbler og skalstole i lange baner – må jeg være fri.

Hvad skulle man ellers gøre, det er jo det, der sælger, siger de?

Årh, hold op, det er bare en forkrøblet undskyldning for at være uopfindsom. Man skal ikke altid give folk, hvad folk vil have. Man skal turde sparke i løgsovsen, ikke sandt? Og hvis man endelig skulle tage en stafet op fra tidligere, så var der mere at lære af min gamle svigersøn, Verner Panton. Han kunne da tænke nyt. Men i dag skal vi helst bo lige så kedeligt som vores oldeforældre. Der lå et boligmagasin og flød hernede i laboratoriet forleden, som jeg fik kigget i, og det ligner jo noget fra midten af forrige århundrede.

PH var en hovedskikkelse inden for kulturradikalismen i 1930’erne, men allerede i 1920’erne markerede han sit samfundskritiske syn som redaktør og udgiver af tidsskriftet Kritisk Revy. Pressefoto

Man skal leve i overensstemmelse med sin samtid, og ikke søge tilbage til en svunden epoke for at komme til at bo som adelen eller det bedre borgerskab. Folk snobber opad for at gøre sig fine med den gode smag. Men som jeg har sagt: ’Der er ikke noget, der hedder dårlig smag, men den gode smag er altid dårlig’. Bare se på, hvordan ham den nye præsident i USA bor, gud fri mig vel for en samling guld og glimmer, som blot skal vise, hvor rig han er. Næh, fremskridtet ligger i videnskab, oplysning, demokrati og usnobbet naturlighed.

Hvis man ikke ser fremad, men kun tilbage, sker der ingen udvikling. Af den grund var jeg kritisk overfor blandt andre Kaare Klints møbler, især hans tidlige modeller. De var alt for inspireret af gamle engelske stole – og desuden meget tunge. Derfor drillede jeg ham med fotoet, hvor jeg balancerer en af Thonets stole på pegefingeren. Sådanne fine lette stole skulle man hellere have ladet sig inspirere af – det kunne man også i dag, men i stedet lave dem i moderne materialer og med nye industrielle teknikker.

Men dine egne lamper er jo selv blevet et symbol på den gode kulturradikale smag?

PH – en biografi af Hans Hertel er netop genudgivet i en revideret og udvidet hardback. Pressefoto

Ja, vorherre bevares. Selv om det nu selvfølgelig glæder mig som gammel lampist, at mit skærmsystem stadig lyser op i mange hjem. Men det er vel også et udtryk for, at der ikke er kommet bedre armaturer frem, og det er trist, synes jeg. Der er stadig for mange, der både tegner lamper og køber lamper ud fra, hvad der ser godt ud og ikke hvilket lys, de giver. Man kan sige, at det er fandens besværligt at tegne gode lamper. Ja, men det kræver også omhu at lave en god Bourgogne. Ellers kan man jo bare putte en pære i en damehat.

Men selvom det er sjovt at snakke fag igen, så er jeg faktisk ved at være lidt træt, jeg er jo en ældre mand efterhånden.

Tak for snakken Poul. Hvad skal være din slutreplik?

De unge skal gøre oprør og blæse på det, man nu om stunder kalder trends. I stedet skal de eksperimentere for at komme frem til noget rigtig nyt, som andre kan få gavn og glæde af.

*PH testamenterede sit afsjælede legeme til  Anatomisk Institut på Københavns Universitet, for han mente, at videnskaben var af afgørende betydning for fremskridt og oplysning.

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

PH - en biografi af Hans Hertel er en revideret og udvidet hardback-genudgivelse af biografien, der udkom i 2012. Bogen er rigt illustreret med fotos, karikaturer og presseklip og giver et nyt billede af PH i helfigur – på godt og ondt.
Vejl. pris 250 kr.

Gyldendal.dk

Del artiklen

'Postfaktuelt interview med PH'

Facebook