Q&A: Møbelduo / Wednesday Architecture

Wednesday Architectures projekt til Biennalen bærer titlen Dagenes Skum – Bibliotek for én bog og er skabt i samarbejde med illustrator Helle Vibeke Jensen. Den første del af værkets titel ‘Dagenes skum’ er hentet fra titlen på franske Boris Vians litterære værk L’Écume des jours fra 1947, og det er fra fascinationen af denne bog, at WA’s projekt – biblioteket – udspringer.

Alle møbler og genstande til biblioteket – dvs. bord, bogvogn, garderobe, stol og belysning – er konstrueret med udgangspunkt i bogen, og værket bliver ifølge de to arkitekter “et mærkværdigt univers”, hvor man får lov at opleve den intense og sanselige stemning, som bogen repræsenterer.

Hvad har fået jer til at tage udgangspunkt i netop Vians ‘Dagenes skum’?
Bogen er tidløs for os, næsten som en poetisk fremtidsvision eller en science fiction-fortælling: forvredet og old school på samme tid. Det er en fortælling, der handler om kærlighed. Kærlighed til bøger, mennesker, mad og livet, og om hvor galt det kan gå – på en meget smuk måde.

I den surrealistiske roman vender bittesmå nuancer brutalt alt på hovedet og kaster nyt perspektiv på det velkendte. Det er ikke kun de levende ting, der forandrer sig, når det går dårligt. Det er også rummene, der ændrer form, og solen, der ikke længere står op og den slags. Både det levende, det materielle og de rumlige rammer reagerer menneskeligt på bogens begivenheder.

Dagenes skum hvirvler læseren rundt i jagten på livet, passionen og kærligheden i en glidebane af op- og nedture. Det hele er ret stressende til tider. Hvilket også er en af grundene til, at bogen stadig tidsmæssigt er relevant og en interessant case for os at analysere og videreformidle.

Bogens heftige brug af ‘action/reaction’-scener, hvor situationer, mennesker og omgivelser ændrer sig dramatisk fra det ene øjeblik til det næste, relaterer desuden perfekt til Biennalens tema Liquid life. Et dommedagsagtigt oplæg, som handler om at skabe kunstneriske modstykker til vores tids turbulente teknologiske, samfundsmæssige og finansielle udvikling, hvor alt hele tidens optimeres til en bedre, billigere, hurtigere og mere produktiv version af det forrige.

I samarbejder med illustrator Helle Vibeke Jensen om projektet. Hvordan?

Vi har arbejdet sammen med Helle Vibeke flere gange gennem de sidste par år. Og vi har en oplevelse af, at alle de tidligere projekter blot har været en løbende opvarmning til dette ene. Bibliotekets tableauer er altså uddrag af flere af vores tidligere projekter – sammenbygget og sammensyet med inspiration fra Dagenes skum. Man kan sige, at værket er en synliggørelse af mødet mellem vores håndværk og fagligheder – arkitektur, tekstil, illustration, møbler og bøger.

Ud af Dagenes skum skaber Helle Vibeke 68 nye håndlavede bøger – én for hvert kapitel. Bøgerne laves i forskellige formater af overskydende trykark fra Helle Vibekes bogværker fra 2012-13. Arkene er foldede, hullede og indfarvet med kinesisk og tysk tusch, og farverne til hvert kapitel afgøres af de farver, som optræder i det pågældende kapitel i romanen. Sammen forsøger vi at skabe et visuelt læserum. Vi ‘skriver’ så at sige videre på bogens univers i vores eget medie. For Helle Vibekes vedkommende bogen og for vores: møblet.

Tableauerne, I skaber til biblioteket, tager udgangspunkt i jeres tidligere projekt ‘Baroque Table’?
Ja, på samme måde som Helle Vibeke arbejder videre med sine tidligere bogværker, tager vi udgangspunkt i foldebordet Baroque, som vi lavede til Snedkernes Efterårsudstilling 2016. Bordet blev tegnet stedsspecifikt til Christian 4.’s bryghus og refererer til bygningens historie og tidsalder.

Møblerne til Biennalen tager udgangspunkt i principperne fra Baroque, men det konstruktive fokus er flyttet fra en barok overflod til en surrealistisk funktionalitet, fx er vores bordplade broderet, og det gør det nærmest umuligt at stille noget på den. Bogvognen får et skævt hjul, så den kun kan køre i cirkler, og der er desuden en stak bøger under det ene hjørne, så den er helt håbløs at køre med. Ligesom i romanen får det surrealistiske aspekt lov at tage magten; det udfordrer møblets funktion og sætter et normalitetsbegreb i perspektiv.

Hvordan er det litterære værk interessant set i en designkontekst?
Bogen er ren svir for arkitekter som os, for den er meget rumligt orienteret. Alle følelser, handlinger og begivenheder, der foregår, påvirker dens univers; vejr, lys, vægge, møbler, hvordan møblerne opfører sig, hvordan maden smager, overflader og farver.

Et fantastisk element i Dagenes skum er især beskrivelsen af farver inspireret af Vians selvsamme benævnelser: vægfarvet, optagelsesfarvet, giftiggrøn, kødpølsefarvet, farveløst, rødmende, fosforgul, rosenrød, rødbrunt, mangefarvet, ravfarvet, blæregrønt med et svagt udsving mod det kromblå… og mange flere. Det er især dem, som vi har overført direkte til værket, fx dyb vandgrøn jernbanefløjl og jakke af nøddefarvet kalmak.

 Helle Vibeke har for nogle år siden lavet en omfattende drejebog over farver, detaljer og stedsbeskrivelser i Dagenes skum, som vi løbende vender tilbage til og læner os op af i vores samarbejde.

Bogen er desuden i sig selv en fantastisk pendant til, hvordan vi arbejder, rent konceptuelt og praktisk med at skabe rum og objekter. I vores arbejde tilegner vi os traditionelle møbeltyper og -koncepter, som vi bearbejder gennem vores aflæsning af de indlejrede elementer for at udvikle et nyt perspektiv og udtryk på typen. På samme måde tilegner Boris Vian sig også andres værker i romanen og omformulerer dem gennem sit eget univers. Til noget nyt og velkendt på samme tid.

I sværger ofte til træ som materiale. Til Biennalen indfarves det med tusch. Hvorfor?
Hovedgrebet i vores samarbejde med Helle Vibeke er sammensmeltning. En sammensmeltning af tidligere arbejder – af proces og resultat, af én bog, bøger og møbler.

Alt i værket er vokset sammen, og de forskellige møbler flyder fysisk sammen med bøgerne. Bordpladen er vævet på med samme teknik som syningen i bogens ryg, og hullerne i bordets rammer går igen i bøgerne og værktøjerne. Vi behandler altså møbler og bøger ens. De er alle indfarvet med tusch og lakeret med Tonkin-lak. Ligeledes er garnet, vi bruger til at væve bøgerne og bordpladen med, indfarvet. Bøger, pensler, hestehår, handsker. Alt bliver indfarvet. Farverne er vores overordnede fællesnævner.

Hvad har det af betydning for jeres egen faglighed at smelte sammen med andre?
Vi udfordrer hinanden metodisk, og vores samarbejde drives i høj grad af de teknikker og det formsprog, vi har valgt at benytte os af i projektet. Det er første gang, vi arbejder med at illustrere en tekst, og det er fantastisk at finde nye sider af vores arbejdsfelt gennem samarbejdet.

Helle Vibeke har et meget stærkt visuelt univers, og vi er fra starten gået ind i projektet med intentionen om at føje noget til det univers. Møblerne er medfortællere og ophøjer de detaljerede bogværker, samtidig med at de skaber en kontrast til det bløde papir. Forhåbentlig favner disse designs det bedste af begge verdener i al deres surrealistiske mærkværdighed.

Her til sidst: Hvad er det for en stemning og et budskab, I gerne vil ud med i jeres ‘bibliotek for én bog’?
At ophøje en enkelt ting (et bogværk) – brede det ud og belyse de mange mættede lag i stoffet. Dele ud og invitere indenfor –  dele vores fascination af et værk med andre.

Der er ikke noget af det her, der kan gå hurtigt. Man er nødt til at sætte sig ned, tænke sig om og leve sig ind i det. Der er så mange variationer i det her projekt, og det er jo i sig selv en form for indlevelse, som finder tilbage til bogens overordnede stemning og budskab: Livet kører i rille, men præges også hele tiden af en påvirkning udefra, som skaber eksistentielle forskydninger.