Tæpper af Utzon og stol af Wanscher

Tæpper af Utzon og stol af Wanscher

Kinesisk dragedans og japansk natur er inspirationskilderne i Naja Utzon Popovs tæpper. Pressefoto

Den danske møbelproducent Carl Hansen & Søn har netop lanceret to tæppekollektioner af multikunstner Naja Utzon Popov og føjet loungestolen Beak Chair af Ole Wanscher til deres eksisterende kollektion.

De to nye tæppekollektioner, BOTANICA og OCEANIA, er inspireret af japansk natur og kinesisk dragedans. Mønstrene er bløde, organiske, nærmest flydende og fremstår feminine. Det feminine får dog modspil af en maskulin farvesætning i grå, brun, beige og grøn.

På en rejse fra Tokyo til Kyoto fandt Naja Utzon Popov inspirationen til tæpperne, og mønstrenes enkelthed fører tankerne hen på en japansk zenhave. Hun har dog også trukket på det hjemlige og velkendte, der kommer til udtryk i det afdæmpede i farvetonerne, der refererer til en skandinavisk palet.

Botanica, tæppekollektion, Carl Hansen & Søn, Utzon Popov, design
Hans J. Wegners loungestol CH25 sammen med tæppet Botanica Kiri. Pressefoto

Naja Utzon Popov har tidligere designet tæpper for Carl Hansen & Søn, men arbejder normalt i et bredt spektrum af kunstneriske udtryksformer.

”Der en helt særlig tilfredsstillelse ved, at mit håndgjorte arbejde på papiret løftes videre af andre håndværkere, som giver motiverne substans og struktur.”

Armlænet på Beak Chair er et godt eksempel på Ole Wanschers skulpturelle formgivning. Pressefoto

Udover de to tæppekollektioner lancerer virksomheden også en ældre sjældenhed, nemlig Ole Wanschers Beak Chair fra 1951.

Stolens blødt svungne elementer er sat sammen uden synlige overgange i et organisk flow og de frit svævende armlæn viser en stor materialeforståelse.

Beak Chair fik sit kaldenavn, forbi de karakteristiske spinkle armlæn mindede om en fugls næb. Og netop de spinkle og forfinede former er karakteristisk for Wanschers designs, der var inspireret af engelsk møbelkunst fra 1700-tallet.

Kilde: Pressemeddelelse

De nye tæppedesigns er i butikkerne fra juni 2017
Carlhansen.com

Del artiklen

'Tæpper af Utzon og stol af Wanscher'

Facebook