Alle de faglige discipliner fra de sidste tre års uddannelse på Kunstakademiets Designlinje kom i spil torsdag under modeugen, da bachelorerne satte barren højt til deres afgangsshow, der på eget initiativ blev afholdt på Thorvaldsens Museum.
I den lille atrium-gård i midten af Thorvaldsens Museum med olivengrønne og brune vægge med palmer havde årets bachelorer fra KADK iscenesat deres afgangshow med en klippelignende formation iklædt sølvpapir, som modellerne gik rundt om.
Det forlyder, at de studerende selv har stået for koncept, fundraisning og fundet modellerne til deres show, og det er i sig selv ret godt gået. I en international verden, hvor modehusene i dag i højere grad orienterer sig mod de nye unge talenter, er selvbevidstheden og erkendelsen af at være nødt til at iscenesætte sig markant en fast del af de unges karriereplan.
Hybrid på hybrid
Derfor blev der også givet gas på den ekspressive pedal på årets show, der egentlig virkede mere homogent, end man skulle tro med de ialt 12 studerende og deres ditto udtryk. Måske fordi der var gengangere i tematikker og stil, måske fordi hele showet var et mash up af eksisterende stilarter og helt nye hybrider i en forløsende, humoristisk og modig pærevælling: flæser, blonder, see through tyl og snit med kig indtil numse, ryg og bryst sammen med oversize palietter, gummi, plastic, giga sløjfer, plys, badgets og reminisenser af herreskrædderi.
Det skulpturelle var gennemgående for de fleste udtryk, i form, iscenesættelse og i fortælling. Som den røde uniformsfrakke, der var lukket fortil, men åben i et kirurgisk snit med udsigt til bar numse bagtil. Som plysjakken, hvor frynserne lignede båndsalat fra et VHS-bånd. Som de maskuline og minimale sæt med de helt eller delvis tildækkede ansigter.
Der var monokrome farveflader i sæt helt i rødt, helt i blåt, helt i gult og helt i pink. Der var herre jakkesæt-kjolen, der legede med kontrasten mellem det maskuline og det feminine. Der var 70’er æstetik og reminiscenser af Grace Jones, Starwars og Månebase Alfa i uniformer, der miksede sci-fi med laboratorie-dragten og gjorde det chikt. Der var 80’er Flashdance og rollergirl, der var dekonstruerede vink til Ann Demeulemeester, og der var overraskende og befriende nok fravær af nordisk minimalisme, men til gengæld en hel del, ja, faktisk overdrevet meget, attitude og selvbevidst nærvær.
Ungdommeligt og inspirerende overmod
Showet var som helhed en livfuld opvisning af teknikker, materialer og kontraster med grimsjove og modige valg, mix af stilarter og leg med han-, hun- og intetkønskonnotationer.
Flagrende chiffon, neon på neon og tacky coolness skabte en intens og sprudlende stemning, så nærværende anmeldere flere gange fniste euforisk af ren og skær lettelse over, at der er masser af talent derude, som med humor og optimisme tør trodse konventioner og det sædvanlige must-do og i stedet viste punk, blomstrende workwear, nyfortolkninger af etnisk kunsthåndværk og sågar en indbygget indkøbspose. Men ikke mindst nye og bæredygtige ideer til at takle overforbruget – der er en af modebranchens helt store udfordringer.
Det eneste, man som frontrow-anmelder ikke får fornemmelse af under sådan et show, er kvaliteten. Og håndværket. Og finish.
Og spørgsmålet er, om bachelorerne på tre år har fået nok med hjemmefra til at løse den funktionelle og langtidsholdbare side af deres fag. Om teknikkerne ligger på ryggraden eller om de nytænkende takter udelukkende fungerer på det konceptuelle plan og ikke så meget i praksis. Men på den anden side er det vel derfor de er unge og fulde af overmod og tro på, at den udfordring nailer de hen ad vejen.
KADK’s bacheloruddannelse er en treårig uddannelse bygget omkring undervisning i tværfaglige discipliner som generelle designproces- og metodefag, designstrategi, designantropologi og brugerinddragelse med bl.a. codesignmetoder. Der undervises også i designhistorie og designbegrebets udvikling, teknologi – og samfundsforståelse og projektledelse samt de klassiske kunstneriske discipliner som komposition, tegning, form-, farve- og materialelære.
