Originaler og kopier

Originaler og kopier

Reform-køkken tegnet af BIG. Designfirmaet REFORM udvikler og producerer designerkøkkener på basis af grundmoduler fra IKEA, hvis skabe, skuffer og anden indmad er af udmærket kvalitet. Pressefoto

af Thomas Dickson

Thomas Dickson er industriel designer og en af Danmarks mest etablerede skribenter inden for sit felt, og er bl.a. optaget af at formidle design som et fag og en proces, der kan ændre den verden, vi lever i.

Billedserie

Kopiering af design, kunsthåndværk og andre kreative og kunstneriske udtryk opleves som et stort problem, der ikke synes at blive mindre med tiden. Man kan angribe plagiering fra to vinkler: en defensiv eller en offensiv. Den første går ud på at bekæmpe pirateriet mest muligt, mens den anden er mere kreativ. Lad os kort se på de to strategier.

Kopiering er foregået stort set lige så længe, som mennesket har fremstillet brugsgenstande. Oprindeligt var det en dyd at kopiere – en slags respekt for det ypperligt frembragte. Lærlingen kopierede mesteren, og kunstneren lærte at male ligesom sin professor. Først med industrialiseringen bliver kopiering rigtig problematisk. Fra da af stræber virksomheder, opfindere og kulturarbejdere efter at skabe det unikke, samt at tage eneret på det for at sikre deres indtægter. Sådan virker copyright i en markedsøkonomi.

Lovgivningen beskytter, i princippet, de udøvendes intellektuelle rettigheder. Men for bl.a. selvstændige designere og kunsthåndværkere virker den ofte svag og uklar. Selv om medierne generelt er på den forurettedes side – ligesom man holder med David mod Goliat, så kan det være svært at opnå retfærdighed. Loven kan tolkes og er i øvrigt ofte forskellig fra land til land, så den smarte kopist kan i mange tilfælde finde smuthuller.

REFORM får eksterne arkitekter og designere som BIG, Henning Larsen og Chris Liljenberg Halstrøm til at tegne bl.a. skabs- og skuffefronter, greb og bordplader. På den måde kommer et IKEA-køkken til at fremstå som et designerkøkken. REFORM kopierer ikke, men bygger videre på en eksisterende køkkenplatform – på samme måde som nogen, der redesigner og styler standardbiler. Pressefoto

De kreative har brug for en kopi-fond
I den forbindelse kan man godt undre sig lidt over, at de kreative fags organisationer ikke bruger mere krudt på at påvirke lovgiverne til at stramme op. Men selv om man så har loven på sin side, er det fuldstændig op til den krænkede at få ret, via et civilt søgsmål, og her må man selv betale advokatregningen. Kun hvis den kreative vinder sagen, kan man efterfølgende få dækket sine sagsomkostninger, og måske ikke engang dem alle.

Så, udover at lægge pres på politikerne, kunne man overveje om ikke der skulle findes mere solidariske ordninger for at stille de, i mange tilfælde ubemidlede, udøvende bedre. Det kunne fx. ske gennem en form for retssagsfond, der bl.a. kunne finansieres af overskydende Koda-penge. Denne fond skulle så støtte selvstændige kunstnere, efter en godkendt ansøgning, som havde brug for retshjælp. Så meget for de defensive løsninger i denne omgang, hvad så med de offensive strategier?

Fast forward-metoden
Indenfor flere brancher går udviklingen i dag så stærkt, at virksomheder og designere har opgivet at udtage patenter og føre plagiatsager. I stedet skrues der endnu mere op for tempoet i produktudviklingen. Så før konkurrenterne når at kopiere, er man allerede på vej med nye lanceringer. Dette fænomen ses især på hightech området, men også modebranchen er præget af det. Plagiering bliver på denne måde irrelevant, da kopisterne i sagens natur altid vil være mindst et skridt bagefter.

Tupperware var banebrydende med at designe køkkengrej i plastik lige efter 2. verdenskrig. Deres helt store genistreg var dog måden at markedsføre og sælge på, nemlig via de såkaldte Tupperware parties, hvor husmødre brugte deres netværk til at arrangere salgsmøder i dagligstuerne. Det var en unik forretningsmodel, der var svær at komme i hælene på og kopiere. Foto: Dorte Krogh

Ud på det blå hav
Bogen Blue Ocean Strategy udkom i 2005 og satte ord på en særlig måde at produktudvikle og drive forretning på. Kort sagt skal man opfinde helt nye produkter eller nye måder at producere og markedsføre sig på. Det minder lidt om det for tiden populære disruption-fænomen, og eksempler på helt nye produkter kunne være Novos insulinpenne, Velux’ præfabrikerede vinduer, Coloplasts stomiposer eller 3Ms Post-it sedler. Nye måder at sælge på kunne være Tupperware-parties eller da Amazon.com som den første internationale boghandel kom på nettet. På sigt vil konkurrenterne komme efter én, men det tager sin tid, for det man har gjort er utraditionelt og ofte svært at efterligne.

Der er i øvrigt en interessant dansk historie om Tupperware og kopiering: En gang omkring 1960 var den daværende professor i industriel design på Kunstakademiet, Erik Herløw, i retten som syns- og skønsmand i en sag, som Tupperware havde anlagt mod en konkurrent. Erik Herløw fastslog i retten, at der var tale om kopiering, for man havde ikke kun kopieret det gode ved Tupperware, men også deres fejl. Tupperware blev i første omgang lidt stødt over denne kritik, men sagen endte med, at Erik Herløws tegnestue efterfølgende kom til at tegne nye køkkenting for Tupperware i gennem flere årtier.

Lær af The Grateful Dead
Hvor de fleste musikgrupper og pladeselskaber har bekæmpet kopiering med næb og klør, så gik bandet The Grateful Dead den anden vej. De tillod, og sågar tilskyndede deres fans til at lave piratoptagelser til gruppens koncerter. Eneste betingelse var, at man kun forærede kopier af optagelserne væk, man måtte altså ikke tjene penge på det. Det lyder gak-gak, men der var mening med galskaben: Logikken er, at de rigtige fans blev endnu mere loyale og begyndte at konkurrere om at have de fleste og de bedste optagelser. Helst skulle en dedikeret fan have så mange optagelser som muligt, herunder naturligvis gruppens officielle pladeudgivelser. Desuden blev der solgt rigtig mange billetter til de fans, der ville med til så mange koncerter som muligt, for at få en ny god optagelse. Pointen her er, at man måske ikke skal være så bange for at blive kopieret, måske kan det oven i købet gøres til en fordel.

Reform-køkken tegnet af BIG. Pressefoto

Open source
Open source-begrebet kendes især fra software – som fx. Linux styresystemet – men kunne i princippet bruges indenfor andre designfelter. Et eksempel fra den materielle verden er designfirmaet Reform, som bruger standard-køkkener fra IKEA og apterer dem med egne låge- og skuffefronter samt bordplader. Man ser det også på områder som customizing af biler og keramik, man selv kan male på osv. Det kan give god mening at danne fælles platforme og standarder, som gør, at mange kan koble sig på, hvilket også kan give fordele i forhold til produktion, branding m.m. Der er muligvis et stort potentiale, der venter på at blive opdaget indenfor dette felt, som er lidt i familie med den for tiden populære dele- og netværksøkonomi.

Bliv kreativ
Digitalisering, outsourcing, globalisering, 3D-printning og andre nye fænomener ændrer konstant vilkårene for de kreative fag. Og selv om det kan synes akut at bekæmpe de oplagte kopister med loven i hånden, så er det lige så vigtigt, at de, der lever af deres ideer, både som individer og som brancher, også overvejer, om ikke der findes andre og mere kreative måder at drive forretning på. Blot at sidde og vente på det næste plagiat kan nemt vise sig at være en fejltagelse.

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

designETC's temaserie søger at forstå mekanismerne og markedet, når vi taler med feltets involverede parter i en række artikler om kopiering.

Del artiklen

'Originaler og kopier'

Facebook