Gellerup gentænkt

Om nogen, har netop kunsthåndværkere og designere noget at tilbyde FOMO-folket – de, der hele tiden frygter at gå glip af noget og halser afsted i den sociale accellerations hamsterhjul, der vel og mærke er fløjet af stativet og konstant jagter nye mål, nye selfie-chancer og alle de steder, man skulle have været for at forstå vitsen.

Kunsthåndværkere og designere lever af at have en særligt finjusteret sensibilitet og evnen til at omsætte sansninger og fornemmelser til fysiske udtryk og skræddersyede løsninger. I de lejligheder, hvor FOMO-projektets kuratorer sætter denne sensibilitet i scene, venter en oplevelse, der er værd at halse efter, inden den to uger lange udstillingsperiode er forbi, og lejlighederne rives ned for at gøre plads til Helhedsplanen for området.

Grav og du skal finde
Kuratorer Helle Bjerregaard og Ane Fabricius Christiansen er gået overordentlig stedsspecifikt til værks i deres projekt BRABRAND-LER og har samtidig taget livtag med FOMO-plagen. I samarbejde med keramisk afdeling på Århus Kunstakademi har de udvundet ler fra en jordbunke af lokal oprindelse og gennem en møjsommelig og eksperimenterende proces forvandlet det uegnede ler til en række kollektive produktioner af brugsgenstande som små skåle og kopper og individuelle eksperimenterende undersøgelser.

Iscenesættelsen er musikalsk og byder indenfor med et splat! I entréspejlets dybe ramme har Dina Pedersen spændt snore ud, hvorpå hun har vævet med stykker af tekstil gennemvædet af rå-ler. Vævningen er foregået på stedet, så den tynde ler er dryppet og sjasket ned på de hvidmalede gulve og vægge. Det er det første, lejlighedens gæster møder.

I stuen er den mangfoldige produktion af det udvundne ler opstillet. I køkkenet sælges kopperne, tallerknerne og skålene, der får en seddel med hjem, hvori det kærligt understreges, at det købte er et helt særligt produkt, hvis kvalitet ligger i undersøgelsen og investeringen af tid og kræfter. For “det er nemlig ikke verdens mest holdbare kop eller tallerken (…) Det kan ikke vaskes i opvaskemaskinen. Det kan ikke bruges i mikrobølgeovnen. Det er modtagelig overfor pletter. Det kan danne kondens under bunden (…) Det er skrøbeligt og kan danne revner over tid.”

Alle lejlighedens rum er sat i spil og FOMO-temaet bliver brugt som en drivkraft både i den insisterende langsommelige og omhyggelige proces og i de færdige installationers forgængelighed. Så hvis ikke du vover at træde op på trappestigen i hjørnet af det, der må have været soveværelset, går du glip af udsigten, som ses henover Trine Abild Linds bjerge på hylden oppe under loftet med kig videre gennem vinduerne ud over Aarhus.

Og hvis du nyser, har du komplet destrueret Nynne Hoes vidunderlige værk 96 nuancer af støv i diagram, der minutiøst med små støvbjerge fordelt på et håndtegnet skema illustrerer, hvordan istidsformede lag af råler fra et enkelt spadestik på Bentesvej graduerer farvemæssigt, når det udsættes for forskellige temperaturer. Brabrand-ler lyder som overskriften på en god ‘Aarhus-historie’, men det nytteløse eksperiment er gennemført med alleryderste omhu og rumligt eksekveret med præcision og spændstighed.

Tekstilt totalteater
Hvor rammen om det gule Århus-ler er helt hvidmalet fra gulv til loft synes Effektiv Spild af Tid – kurateret af Julie Bach – at udnytte sin lejligheds nussethed – selv lugten i denne lejlighed er lidt stærkere og lakken på parketgulvet er pletvis hvid og ru af slid. Der er noget fokuserende og også nænsomt ved at iklæde en forladt lejlighed en hvid galleri-dragt. Omvendt kan de ubekvemme anonyme spor efter tidligere beboeres kabelføring, gangruter, skæve skabsdøre og lugte – ikke af hjem, men af forladt lejlighed – også skærpe sanserne. Kurator Julie Bach sætter klassiske kvindelige sysler ind en moderne og eksperimenterende kontekst og lykkedes med at få rum og tekstiler til at spille sammen, så det kryber helt ind under huden. I den forladte stue har musegrå tekstile gevækster besat væggene, og man bliver pludselig sært usikker på, om man er det eneste levende i rummet, sådan som den mandshøje tekstile tragt af rullede skumplader med blege nylonhaler og hvide frynser stirrer hypnotiserende.

Savner sammenhængskraft
Kurator Helene Vonsild arrangerer sin udstilling omkring et tidligere udstillet projekt, hvor det melankolske, det sangvinske, det koleriske og det flegmatiske temperament udtrykkes gennem stramt komponerede tråde. Vonsild begrænser udtryksmidlerne til et rektangulært tekstil i menneskelige proportioner, vævet i hvid og sort tråd og endda med samme mønster.

Men små forskydninger i valg af garn er alt, der skal til for at skabe temperamentsforskelle. Enkeltheden er de 4 temperamenters styrke, der desværre i Gellerup-versionen forvandles til en usammenhængende ophobning af ting. Her får giner med de håndvævede tekstiler følge af umotiverede arrangementer af vaser og puder på vægge og gulve og i skabe. Lejligheden gør ikke noget godt for tingene og tingene forbliver blot ting.

Samme kurator og samme deltagende udstillere kunne have skabt et helstøbt gesamtkunstverk, hvis de havde taget udgangspunkt i de dogmeregler, der knytter sig til denne udfordring: Én lejlighed, to gange to ugers udstilling, temaet FOMO og al den kunsthåndværksmæssige faglighed, gruppen tilsammen kan mønstre.

Keramik i lange baner
Resten af denne Tour de chambre står næsten udelukkende i keramikkens tegn. Det kuratoriske anslag fra Trine Bach Jakobsen tager fat i tomheden i den lejlighed, hun har fået stillet til rådighed. Alle objekter er placeret på plader på gulvet, der tegner silhuetterne af de møbler, som øjet savner i den fraflyttede stue. Udstillerne er fem keramikere, der har deres virke i Danmark, men er født i et andet land. En velvalgt hilsen til Gellerups mangfoldige befolkningssammensætning sammen med udstillingens titel Du kom med det der var dig.

Ann-Charlotte Ohlsson arbejder skulpturelt med inspiration fra naturen og synes at være den af de fem keramikere, der mest engageret har forholdt sit eget formsprog til den nedrivningsberammede lejlighed. Ohlsson siger i udstillingens flyer: “Så mit bidrag till utställningen är ett antal okända växter. De kan spegla det nya som gror i Gellerup, de olika människor som lever i Gellerup eller kanske bara ett par blommor som har flyttat in i en lägenhet…”

Køkkenfest og dansende strik
Kurator Helle Bovbjerg har sat en lang række keramikere stævne i International Ceramic Exchange i en veludnyttet lejlighed, der spiller på spændingen mellem hjemlige kopper og pander i det gennemført lyserøde køkken med urovækkende loftshængte skulpturer, stilleben med knoglelignende objekter og efterladte hvide underdrenge i stivnet blankt porcelæn.

Dirty Go Clay Band indtager et rum til keramisk iscenesættelse af Jorns Sidste Måltid, der på åbningsdagen endnu kun forelå som rå ler på et bord som en kæmpemæssig klassens kage på vej til at blive fortæret. Uanset at der ingen færdigglaserede værker var at finde, var der go’ stemning, håndbajere, gæve keramikere og sort hvide fotos af Asger Jorn og af bandet.

Til afveksling fra de mange keramiktunge udstillinger viser Den Blå Kuffert også installationer af strik- og smykkedesignere og Egoister, individualister, solister – ting med karakter! har også en større bredde i sin selvbevidste Charleston-iscenesættelse. Hvorfor man inviteres til Charleston-fest fortaber sig, men det er en fest. Her er knald på farverne og velindrettet med møbler og glas, der beviser, at godt design kan forvandle et rum – festens midtpunkt er dog Iben Højs forførende dansende strik.

Hvor er dem, der ikke er her mere?
Efter to uger i Gellerup flytter FOMO til Huset for Kunst og Design i Holstebro for at blive vist her i endnu to uger, og det giver naturligvis en helt anden ramme for de

otte gruppeudstillinger, men Gellerup er en så definerende ramme for konceptet, oplevelsen og forventningerne til udstillingerne, at man bliver skuffet i de lejligheder, hvor kuratorerne ikke bruger det som afsæt og forholder sig til stedsspecifikt til opgaven.

Og var der ikke endnu flere interessante spørgsmål, man kunne have stillet, nu man havde lejlighederne til det? FOMO Gellerup. Hvordan skal vi egentlig forstå det? Sidste chance for at besøge reservatet, før det bliver gentrificeret? Og kan man lave en udstilling i nogens tidligere hjem midt mellem tusindvis af andre hjem, uden at involvere nogen af dem, der bor der? Uanset de udstillede spørgsmål og ujævnheder i den kuratoriske sammenhængskraft har arrangørerne Danske Kunsthåndværkere og Designere Region Midt set rigtigt, ved at tilføre en vægtig, modig og tiltrængt præsentation af kunsthåndværk og design til Aarhus Kulturby 2017.