Q&A: Pil Bredahl / Kræv noget mere originalt

Q&A: Pil Bredahl / Kræv noget mere originalt

Designer, kurator og næstformand hos Danske designere, Pil Bredahl, opfordrer forbrugerne til at kræve noget mere originalt. Foto: Lieselotte Risell

af Redaktionen

Charlotte Jul, Stine Nørgaard Lykkebo og Susanne Hviid udgør tilsammen redaktionen på designETC, og denne artikel er blevet til i et samarbejde mellem vores forskellige kompetencer, blik og erfaring.

”Jeg satser på, at der er en ny forbrugskultur på vej, hvor efterspørgslen på mere unikke, bæredygtige og originale objekter vil være toneangivende,” siger Pil Bredahl i dette interview.

Pil Bredahl er både designer, kurator og syns- og skønsmand. Vi har spurgt hende, hvad problemet er med kopiering, og hvad hun ser af fremtidsperspektiver i en kopieringsplaget branche.

Hvorfor er kopiering et problem for branchen?
Kopiering er altid et problem, fordi det tager omsætning ud af de virksomheder, som er ophavsmænd/kvinder til originalen. Dermed ikke sagt, at der ikke altid har været en fødekæde af inspiration i den kreative branche. Hvor de mest kreative er ophavsmænd/kvinder til det originale, det nye og det banebrydende design, så inspirerer de mere profitdrevne virksomheder, der skeler til det originale, til et sammenkog af tendenser, som kommer til udtryk i en light-udgave eller en tilsnigelse af en stil, en stemning eller i et materialevalg.

Eames-parrets skalstol, designet i 1950, er en af de stærkeste originaldesigns, som stadig inspirerer designproducenter lige lovlig meget i uendelige mere eller mindre vellykkede udgaver. Foto: © Vitra

Men ’den rigtige’ kopi, altså 1:1-kopien, er ødelæggende, fordi forbrugeren kan komme i tvivl og tage til takke med en ringere udgave. En kopi vil altid være dårligere udført og i billigere materialer end originalen. Det er også et problem, at branchen ved kopiering bare genføder ideer i stedet for at skabe nye. For hvis der ikke kommer nye, originale ideer til markedet, som kan generere økonomisk energi for de skabende, så stagnerer vi i en kannibaliserende fødekæde, der ender i ingenting.

Er formgiverne ikke bare tudeprinser, der skal udvikle sig ud af kopi-sagerne?
Hvilken anden branche kunne man tillade sig at sige noget lignende om? Er medicinalbranchen nærtagende, hvis nogen kopierer deres arbejde? Nej, for de har sat patent og kopiering i system. Hvad hvis man kopierer en bog eller et teaterstykke og bare ændrer titlen?

Nej, det er vigtigt, at holde fast i, at dét at udvikle et design er et stykke seriøst arbejde, som ikke bare skal tjene som gratis inspiration eller udvikling for andre, der måske kan starte en større produktion op af et produkt, uden at have brugt tid, penge og kreativ energi på at udvikle, forfine og raffinere ideen. Her skal man huske, at der er stor forskel på, at nogen har ladet sig inspirere rigeligt meget og så den bevidste kopi, som stjæler markedsandele og salg.

Hvornår er noget originalt eller en trend i tiden? Amerikanske Apparatus Studio’s atypiske lysekrone er måske nok inspireret af andre lamper og kunst fra 30’erne, men da den kom på markedet, inspirerede den en del andre designproducenter. Pressefoto

I dag er det nemt at starte en produktion op og gøre det billigere end dine konkurrenter, hvis du ikke selv har brugt energi på idé- og produktudvikling, og hvis du ser stort på miljø-, klima- og arbejdsforhold. Derfor ser vi så utrolig meget kopiering inden for keramik og mindre designobjekter til boligen. For det første burde der kunne slås hårdere ned juridisk på de kopister, der helt bevidst kopierer. Man ved, at det er en bevidst handling, når et firma har sendt et originalt design ud til en fabrik og bedt fabrikken om at lave en så tro kopi som muligt, eller hvis en producent har kopieret flere gange, så man kan antage, at det simpelthen er en forretningsmodel.

For det andet bør pressen tage fat i de her sager og derigennem gøre forbrugerne opmærksomme på, hvilke producenter, der snylter på andre producenters designudvikling, og sidst men bestemt ikke mindst, skal vi hjælpe hinanden med at gøre det usmart og forkert at købe kopi-varer. Den del, tror jeg, faktisk er nært forestående i Skandinavien og Nordeuropa. Vi er ved at forstå, at et øget forbrug er ødelæggende, og at et bevidst og mere kvalitetsorienteret forbrug er en politisk handling, der kan gøre en positiv forskel. Det virkeligt kedelige ved fortsat kopiering er jo, at der så ikke bliver fundet på nye vidunderlige løsninger og designs, som kan give os et ekstra eller nyt perspektiv på verden.

Hvis alle kopierer alle i branchen i større og mindre grad, hvad tænker du så, at fremtiden vil bringe? Mistillid, paranoia, kontrakter på alt før man taler med nogen?
Desværre kan jeg kun sige ja til det hele. Men det bedste ville jo være bedre, at vi havde en lovgivning, som både beskyttede designerne og animerede kopisterne til at udvikle deres eget design i stedet for at lukrere på andres.

Egon Eiermann var en del af Bauhaus-bevægelsen og skabte Eiermann 1 Desk i 1953 til sit eget kontor.
Bordet har oplevet en revival de seneste år og har i øjeblikket et stort antal ‘fætre og kusiner’ i både danske og udenlandske designvirksomheders kollektioner. Pressefoto

Hvor går formgivningen hen, hvis alt bliver generisk og ligner hinanden, fordi tingene mere og mere tapper ind i en tendens?
Det er helt enormt trist, at mange danske designbrands ligner hinanden så meget, som de gør i øjeblikket. Man kan faktisk ofte blive i tvivl om, hvem afsenderen er, hvis ikke der følger et logo med. Det er som om, at alle laver pastelfarvede cylindre med afrundede hjørner, geometriske plys-, messing- og marmor-objekter eller art deco trukket igennem et nordisk filter. Det går hen og bliver en manér, en kalkuleret stil, og det er jo en form for identitets-kopiering, som udvander og malker det originale design. Og det er ikke opbyggende for den danske designscene.

Det handler i stedet om at komme på markedet og være HELT sig selv. At komme med det, de andre ikke har og er, og lave noget, som kommer fra ens egen ursuppe. Det er der kunder i fremover, tror jeg.

Men de helt åbentlyse kopier, hvor det enkelte objekt er så tæt på et originalt og allerede eksisterende design, så forbrugeren kan komme i tvivl om det er originalen eller en kopi de står med, er eksempler på virksomheder, der ufølsomt har gentaget den hårde kopieringstradition, vi kender fra modeindustrien.

Eames Plastic stol fås i mange varianter, her er det en nyiscenesat version til Vitras 2017 kampagne. Foto: © Vitra

Den form for kalkuleret kopiering skader formgivningen, fordi det animerer til, at der skal komme flere og flere nyheder fra designerne på kortere og kortere tid, og så starter der et kapløb om at komme først med nyheder. Jeg kan frygte, at den Skandinaviske tradition, som handler om at være grundig, ærlig overfor materialet og vedblive at raffinere et objekts form og funktion over mange arbejdsgange, vil være truet i en endnu mere modedrevet designbranche.

Kan forbrugeren gøre noget?
Ja, helt sikkert. Det er op til forbrugerne og designerne at kræve noget mere originalt, nærværende og personligt end evige gentagelser af pasteller. Jeg er sikker på, at der er en ny forbrugskultur på vej, hvor efterspørgslen på mere unikke, bæredygtige og originale objekter vil være toneangivende.

Det er oplagt, at vi har brug for flere individuelle løsninger i en verden, hvor alle storbyer huser præcis de samme butikker. Vi savner oplevelsen af at føle, at vi opdager et ukendt design i en verden, hvor alt ikke allerede er postet på de sociale medier inden, det er kommet i butikkerne. Som forbrugere har vi trang til, ikke kun at købe ting, som findes i ti eller tyve lignende udgaver og priskategorier, men at købe originalt design, som enten har forbedret noget eksisterende, peger frem mod nye ideer og eller mod nye løsninger. En ting er sikker, personlighed går aldrig af mode.

designETC's temaserie søger at forstå mekanismerne og markedet, når vi taler med feltets involverede parter i en række artikler om kopiering.

Del artiklen

'Q&A: Pil Bredahl / Kræv noget mere originalt'

Facebook