Kløves poetiske kompas

Øst, vest, nord og syd. I nævnte rækkefølge klemmer Jytte Kløve diamanten på plads i ringens fatning i sit studio og butik i Kongens Lyngby. Siddende på den samme stol som altid, skaffet fra Georg Jensens Sølvsmedje i tidernes morgen og med den detalje, at ryggen er drejelig, og derfor også støtter, når Jytte Kløve skal smede.

Sten, diamanter, perler. Naturens vidundere fattet i ædle metaller. Som eyecatchers, fortællere, ekstravagante og til tider grove smykker, der indtager rummet. Kløves smykkeunivers ligger nemlig et stykke fra spinkle, moderigtige guldringe og søde ørestikkere.

Jytte Kløve er en kunstner, der inddrager verden i sit arbejde. En formgiver, der ikke kun er bøjet over det petit og tekniske guldsmedearbejde i værkstedet, men åben overfor nye tendenser og inspirationskilder. Som arkitektur, kunst og underfundige elementer, som kun Jytte Kløve kan samle op ligesom sten på sin daglige tur gennem parken på vej til arbejde. Eller som den allestedsnærværende natur, der ofte er på færde i hendes univers. Fuglen, blomsten, vandets rislen. Kløves poetiske kompas orienterer sig stadigt og vedholdende i verden, faget og i sit eget kunstneriske ståsted.

Ytringsfrihedens pris
I 2015 smeltede alle ovennævnte dele sammen, da der opstod et vemodigt og utrygt landesuk i forbindelse med skudepisoderne ved Krudttønden og Synagoen i København. I tiden efter samlede tankerne og refleksionerne sig i studiet i Lyngby, hvor nye smykker tog form med titler som Rundbordssamtale, Skuddet ved Synagogen, Ryg mod Ryg, Lukket Dør og Den Ordløse Kæde, der resulterede i Den Levende Udstilling.

”Ligesom alle andre var jeg chokeret over, at det kunne komme dertil, at mennesker, som ville ytre sig, debattere, diskutere eller skrive om deres holdning, skulle trues, trynes, skræmmes og ultimativt dræbes for at forsvare deres ret til det frie ord. Jeg havde det indeni, som om noget var brækket i stykker. Det fik mig til at tænke over, hvorvidt jeg kunne sætte identitet på smykker, der kunne medvirke til at ihukomme, at det er ved samtalens kraft og dynamik, at uvenskab og ulighed overkommes og krige standses. Jeg kan med mit sprog ikke sige noget, men kan måske vække til eftertanke med budskabet, båret i fysisk form i et smykkes karakter. Måske kan jeg derved deltage i processen med det positive budskab: At opfordre til dialog – at give plads til ytringsfriheden – at tale med din næste.”

Energisk, fantasirig, generøs
Jytte Kløve er som menneske idérig og generøs. Positiv, nysgerrig og energisk. For nogle år siden, da jeg besøgte hende i hendes hjem i Brede, bygget i kampesten af en billedhugger – og som Jytte og hendes mand fik lov til at købe blandt kuldet af bejlere pga. af Jyttes hænder – den historie kommer jeg tilbage til – stod der en trampolin på skråningen i baghaven. Da jeg vidste, at hendes datter var voksen, og at børnebørn stadig ikke var på tapetet, havde jeg nok kigget lidt mystisk på trampolinen indtil Jytte siger. ”Det er min. Jeg går til trampolin. Det er vildt sjovt. Selvom de fleste tror, de har kigget forkert, når de ser mit fødselsår.”

Fordomme er til for at blive afkræftet og forventninger til for at blive skubbet og udfordret. Jytte Kløve formår som menneske og formgiver at gøre begge dele. Ikke kun pga. en trampolin eller et erfarent håndelag ved smedjen, men via hendes smittende entusiasme og rige fantasi, der fordrer udvikling. Fordrer holdning og vilje til at gøre tingene en smule anderledes og gøre det med hele sin person. Og jo, det med hænderne handler om, at Jyttes hænder er en vidnesbyrd i sig selv, der inkarnerer det krævende og ofte beskidte håndværk. Med sorte aflejringer i hændernes mange fine furer. Som aftryk af et levet praktisk liv med guldsmedearbejdet og smykkekunsten som trofast og insisterende følgesvend.

Årlige Vinterbreve
I mange år har Jytte Kløve udgivet et årligt Vinterbrev, som hun har sendt til kunder, venner og faglige relationer. Her gør hun status over årets faglige landvindinger, tanker og nye greb om det fag, hun har haft med sig stort set hele livet. For som 12-årig vidste hun allerede, at hun ville være guldsmed. Som trofast læser af Kløves årlige kataloger, mærker man, at hun deler. Deler sine tanker og værker. Deler sine bekymringer og positive energi. Deler gennem de værker, hun har skabt i løbet af året og gennem sin særlige poetiske tone og måde at formulere sig på. Hør bare her:

”Gennem alle årene har jeg sat mig på denne stol for at fortolke nuet i ædle metaller, det ordløse sprog, som er det medie, jeg befinder mig godt i. Idé, association og design er gået i symbiose, hvor hånd og ånd har skabt den historie, jeg havde på hjerte.”

Når man har mødt Jytte og oplevet hende arbejde, ved man, at det er sådan: At hun ER sit stof og sit materiale. Og at hånd og ånd vitterligt mødes i hendes arbejde i ligelig fordeling uden prætenderede eller højtravende nykker. Det er præcis så poetisk, hun er.

Kløves signatur
Jytte Kløves signatur er de lidt store, signifikante smykker. Ringen, du ikke kan undlade at få en kommentar på. Kæden, der har en poetisk eller funktionel historie indlejret i sig, som giver det samlede udtryk mening, når den bliver fortalt. For det er det, der er Kløves ærinde som smykkekunstner. At fortolke og forædle materialet, men samtidig dreje funktionaliteten eller skabe en helt ny fortælling, hvor materiale, sten eller perler funkler i nye gennemtænkte variationer.

Som hendes klassiske Legering fra 1995, hvor 9 eller 12 ringe hænger sammen i en kæde med diamanter – eller uden – og foldes på fingeren over hinanden, så ringene leger hele dagen og er i konstant forandring, mens man bærer den. Som Bend Ring, der er en tilbagevendende form i Kløves katalog, der for nylig blev genbesøgt og produceret i skriggrøn nylon. For nogle kollegaer havde startet et nyt smykkeprojekt, hvor smykkerne bliver 3D-printet i nylon. Og det måtte Jytte da også prøve. Åbenhed overfor nye spor i faget er således en naturlig del af Kløves dna.

Funktionalitet, nysgerrighed, fortælling og den skulpturelle dimension…

Fremtiden er nu
Jytte Kløve hænger ikke, eller nærmest aldrig i fortiden. Hun vil frem. Videre. Ud. Hun fortæller i en af de små film, man kan finde på hendes hjemmeside, at hun engang fik stjålet alle sine smykker i studiet. Og at hun, da hun var kommet sig over chokket og havde indstillet sig på tabet, fik at vide, at nogle af værkerne var blevet fundet. Der fornemmer man, at hun nærmest blev skuffet. Nu havde hun jo sagt farvel til dem. Og handlekraftig, som hun er, solgte hun dem i et brandsalg og smeltede resten om. En streg blev sat, og der skulle den blive. Nyt kapitel i gang. Basta!

Kløves ringe er skulpturer. Det samme er hendes armringe. Og det er netop de to smykketyper, som udstillingen i Nationalbankens foyer kommer til at formidle og eksponere. Udstillingen består af to dele: En fysisk og en virtuel. Den fysiske hedder TAK og er en retrospektiv udstilling, hvor Jytte Kløve sætter fokus på udvalgte armringe, ringe, halskæder og lysestager fra 1975-2017.

Den virtuelle udstilling hedder RINGE I LYS, hvor 25 ringe fra bagkataloget kommer til at glide langsomt hen over Nationalbankens 18 meter høje vægge. Nogle steder bliver billederne tre meter store, andre steder seks afhængig af bankens arkitektur og væggenes højde. Projektionerne ledsages af et lydbillede, komponeret af Jesper Siberg, inspireret af to af Kløves maskuline fingerringe, Rektangler, i str. 62 og 68, da begge giver en lyd fra sig. Igen, hvem finder på det?

Performativ legatoverrækkelse
Under legatoverrækkelsen 26 oktober vil ni personer klædt i hvidt gå rundt blandt gæsterne med udvalgte smykker, primært indlånt fra offentligt eje, men også smykker fra konceptet Ytringsfrihed fra 2015.

Og som detaljen i helheden i Kløves vanlige generøse stil:

”Det ligger mig på hjerte at sige tak, og derfor har jeg lavet en takkebroche printet i grøn nylon i 500 eksemplarer, som vil blive uddelt til de tilstedeværende ved legatoverrækkelsen. Projektet handler om et spørgsmål: Hvorfor bærer man en broche, når man ikke selv kan se den? Det må vel være for at fortælle en historie om sig selv, eller et emne, der optager én. Når man har taget brochen på, så går enhver vel hen til spejlet, for at se, om alt nu er, som det skal være – og dér inde i spejlet, står jo netop det budskab, som jeg har i mit hjerte.”

At Jytte Kløve fortjener Danmark Nationalbanks Jubilæumsfonds Hæderslegat, hersker der ikke den store tvivl om. 40 år for dedikeret og tro tjeneste. 40 år med håndværksmæssig, kunstnerisk og nysgerrig interesse for sit fag i en branche, kun de dygtigste kan leve af. Jytte Kløve lever i bedste velbefindende.