Produktet er ladet med… tid

Produktet er ladet med… tid

Som en del af storytellingen om Jonas Edvard og Nikolaj Steenfatts Terroir-projekt vises hænderne bag objektet og den grundige proces med skabelsen af materialet. Pressefoto

af Kristine Harper

Kristine Harper er forsker på KEA, hvor hun arbejder med æstetisk bæredygtighed, som en nøgle til at skabe langtidsholdbare produkter med følelsesmæssige værdier, der nærer og appellerer til brugeren.

Billedserie

Hvad er æstetisk bæredygtighed? Det er blandt andet produkter, der er ladet med andre ting end det, man normalt forbinder med design – som tid og slid. Mød Kristine Harper, der forsker i tidsbegreber og i, hvorfor nogle genstande bliver mere tiltrækkende med alderen?

”Giv et eksempel på en æstetisk bæredygtig ting,” bliver jeg ofte bedt om, når jeg underviser i æstetisk bæredygtighed. Men sagen er, at æstetisk bæredygtighed har mange udtryk. Æstetisk bæredygtighed handler ikke om det rigtige eller om den gode smag, men omfatter derimod en udtryksmæssig holdbarhed, som kan bunde i alt fra materialeegenskaber til formmæssig kompleksitet.

At arbejde med æstetisk bæredygtighed som designer vil sige at skabe produkter med lang levetid, der grundet deres æstetiske kvaliteter bliver brugt, indtil de ikke længere er brugbare. En af måderne er at lade dem med tid. Ved at lade eller hælde tid ind i et designprodukt, kan man som designer skabe et bånd mellem objekt og bruger.

At lade et produkt med tid skal forstås som en konkret aflejring af tid i produktet. Som designer kan man arbejde med enten tilblivelsestid og processpor, eller eksisteret tid skabt af brugsspor og forfald.

Billedtekst: Nudie Jeans samler på billeder af deres brugeres brugte, slidte jeans, som de dagligt lægger på Instagram. Hermed hylder de brugstiden, som de betragter som forskønnende. Foto: Tsuyoshi Kawata, Japan.

Tilblivelsestiden eller hænderne bag
Når designeren lader et produkt med tilblivelsestid sætter han eller hun fokus på processen og hænderne bag objektet i stedet for det færdige resultat. Dermed bliver genstanden lige så meget en synliggørelse af fortællingen om den grundige designproces som en håndgribelig storytelling om den tid, der ligger bag eller før produktets tilblivelse.

Den håndgribelige indarbejdelse af tilblivelsestiden kan samtidig være en måde at undgå, at produktet fremstår for poleret, og derved ikke inviterer til brug. Slitage af polerede, skinnende nye overflader er sjældent særlig flatterende – som den enkle tydelige rids, der skæmmer et højglans køkkenbord. Men slitage af overflader, der er designet til at blive rørt og brugt, kan gøre objektet mere tiltrækkende efterhånden som brugen sætter sine spor, som et plankebord eller en kernelædertaske.

Implementeringen af designprocessen i selve designobjektet ses tydeligt i Terroir af Jonas Edvard og Nikolaj Steenfatt. Pressefoto

Tilblivelsestiden kan også træde frem i selve produktets form, overflade eller struktur gennem tydelige sting, håndmalede elementer, nyudviklede materialer eller lignende fingeraftryk, der udgør en fortælling, der knyttes til produktet. Man kan samarbejde med en anden designer, kunsthåndværker eller anvende særlige håndværksteknikker. Eller man kan give objektet en titel, der knytter an til måden materialet er blevet formet på, som det er tilfældet med Jonas Edvards og Nikolaj Steenfatt Terroir – et begreb, der stammer fra det franske ord ’terre’, der betyder jord, og som bruges til at understrege den arv og viden, der er knyttet til brugen af et givent råmateriale. På den måde inviterer man modtageren indenfor og delagtiggøre ham eller hende i de forberedelser, overvejelser og materialebearbejdelse, der går forud for skabelsen af selve objektet.

Tilblivelsestiden er altså tiden inden designobjektet sendes ud i verden. Den eksisterede tid er derimod tiden efter designobjektet har sluppet designerens hænder.

Eksisteret tid eller æstetisk forfald
Lader man i stedet et designobjekt med eksisteret tid, arbejder man med tanken om, at produktet ikke nødvendigvis er færdigt, når det forlader designerens hænder. Designeren åbner så at sige sit objekt op for brugsfasen og medtænker brugen som en færdiggørelse af objektet, hvis det overhovedet giver mening at tale om færdiggørelse. Et objekt ladet med eksisteret tid er altså et dynamisk objekt, der ikke stagnerer, men er skabt til at blive brugt, præget og forædlet af denne brug.

Svenske Nudie Jeans er et godt eksempel på et brand, der tænker den eksisterede tid ind i deres tøj – dels ved at tilbyde gratis reparationer af jeans i deres repair-shops, som findes i et væld af større byer verden over, og dels ved at hylde slid af deres jeans på deres Instagram-feed. Brugerne opfordres til at uploade billeder af deres slidte Nudie-jeans, og billederne udgør håndgribelige eksempler på, hvordan den eksisterede tid modellerer og ændrer jeans’enes oprindelige udtryk. Samtidig ligger der i denne æstetisering af forfald et opgør med, hvad det vil sige at være velklædt. Arbejdet med eksisteret tid indeholder et fokus på skønheden i det uperfekte.

Lamper i Jonas Edvard og Nikolaj Steenfatts Terroir-serie. Pressefoto

At arbejde aktivt med eksisteret tid i designprocessen er en stræben efter at skabe produkter, der forfalder æstetisk ved at anvende materialer, der kan rumme brugsspor uden at blive uinteressante og uskønne; dvs. at spor fra slid er med til at øge produktets æstetiske værdi. Det kan også komme til udtryk i muligheden for, at produktets form kan ændres over tid: At det kan udvides, indsnævres eller omformes og dermed tilpasses brugerens behov i skiftende livsfaser. Som møbler, der kan ændre form ved hjælp af moduler, der kan tilføjes eller fjernes, eller ombetrækkes. Det kan også være tøj med fleksibel form, der kan knappes ind eller ud eller indsnævres med bindebånd, og som dermed følger brugerens livsfaser og skiftende behov. Det produkt, der ikke stagnerer, men udvikler sig og træder i karakter med tiden igennem brug er æstetisk bæredygtighed per se.

De to beskrevne tidskategorier er måder, man kan invitere modtageren til at engagere sig i designproduktet. Et produkt, der er ladet med tid er ikke ligegyldigt og trivielt; det er historiefortællende og dynamisk og dermed æstetisk bæredygtigt. Æstetisk bæredygtige produkter minimerer behovet for udskiftning og fornyelse og kan være med til at mindske overforbrug.

Kristine Harpers bog Æstetisk bæredygtighed indeholder et kapitel om tidsbegreberne eksisteret tid og tilblivelsestid og er udgivet på forlaget Samfundslitteratur. Pris 298 kr.

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

Del artiklen

'Produktet er ladet med… tid'

Facebook