Spidsartikuleret eventyr om dansk møbeldesign

Det er altid en ultimativ fornøjelse at fordybe sig i et omhyggeligt tilrettelagt litterært værk, i et dedikeret tidsrum, hvor praktiske opgaver, besværlige børn, aviser og sociale medier er strengt forbudt. Det er en endnu større fornøjelse, når det drejer sig om en bog, der beskriver den, indtil videre, mest markante periode i dansk møbeldesigns historie, som betyder så meget for vores kulturelle identitet.

For en arkitektuddannet som jeg, der har gået på Møbel og Rum-afdelingen i Aarhus med bl.a møbel-arkitekten Arne Karlsen som professor, er stoffet, i store træk, naturligvis velkendt. Lars Dybdahl supplerer dog med så megen ekskvisit viden, at jeg nu er udstyret med en langt mere nuanceret indsigt end den almindelige og fagligt tilgængelige.

Kontrapunktisk samspil
Bogen er skrevet i Lars Dybdahls karakteristiske, frodige og ekvilibristiske sprogtone, der beriger bogen og gør læsningen underholdende og perspektiverende. Der er smagt på formuleringerne, så der er flere afsnit, der må læses et par gange ekstra for den fulde forståelse. Der er højt til loftet og man bliver glad og opstemt undervejs, fordi Det Danske Møbelboom beskriver en periode, hvor der virkelig var fremdrift i den danske møbelbranche, og det hele var lidt mere ukompliceret – og design noget meget konkret.

Bogen giver indsigt i datidens udfordringer og konflikter, både i forhold til skiftende markedsvilkår, plagiering, palisanderbølgen og oppositionsdannelser mod den rationelle Klint-skole. Det er berigende at forstå de faktorer, der både havde en hæmmende og befordrende effekt, men det står krystalklart, at der var noget helt unikt over perioden. Synergien mellem efterspørgsel, designere, organisationer, møbelsnedkerier, møbelproducenter etc. skabte et af de største danske kulturelle fænomener nogensinde. Stjernerne stod simpelthen rigtigt.

De gyldne tider
Bogens to første afsnit gennemgår dansk møbeldesigns gy’ldne tid’ ud fra de skiftende sociale, samfundspolitiske og kulturelle påvirkninger, der karakteriserede Danmark i perioden fra 1945-1975. For at skabe en historisk forståelse, er strømninger fra før- og mellemkrigsårerne og inspirationen fra den europæiske avantgarde, med Bauhaus-bevægelsen og Le Corbusier som frontløbere, også inddraget i fortællingen. Perioden vidner om en ekstrem omfangsrig produktion af møbler, men også om en supporterende formidling, der både nationalt og internationalt medvirkede til, at aftrykket blev så solidt, som det blev.

De næste mange afsnit beskriver alle de forskellige møbelfænomener, som udfoldede sig på møbelscenen. Bogen gennemgår, hvordan de danske møbeltyper bygger på en række historiske forbilleder som ’Shaker’-, ’Kina’- og ’Windsorstolen’. Ikke kun i forhold til stolenes konkrete anatomi, men i høj grad også i forhold til deres kulturelle og socialpolitiske betydning. Organiske former, polstrede møbler, formspændt træ, lamineret træ, fletværk, nomadiske møbler, stålrør, skum, børnemøbler, flydemøbler, sanserum. Hele repertoiret af danske møbelfrembringelser og produktionsmetoder beskrives og illustreres omhyggeligt.

Håb for fremtiden
Bogen slutter af med en epilog, der ser optimistisk på den danske designbranche og fremhæver de danske designernes entusiastiske involvering på en international scene. Der reflekteres over den danske selvforståelse der, ifølge bogen, ikke sjældent lider af illusioner og ubegrundet selvovervurdering med kommentaren: “når det handler om design, er en optimistisk selvforståelse idag velbegrundet.”

Jeg deler Lars Dybdahls glæde over at opleve en branche, der tør eksperimentere og træde i karakter, både i forhold til relanceringer og nyfortolkninger af møbelklassikerne – men i særdeleshed også i forhold til den mangfoldighed, der karakteriserer nutidens møbeldesign. Jeg følger også med i alle succeshistorierne og de nye territorier, som hele tiden bliver indvundet. Der skal meget til for at markere sig internationalt idag, og Danmark er bestemt ikke det eneste land i verden, der har dén ambition. I betragtning af landets forholdsvis ringe størrelse er jeg enig i, at det går rigtig godt, og at synergierne i nyere tid nok aldrig har været bedre.

Men hvad med designerne?
Efter al denne opstemthed kan jeg dog ikke dy mig for at drysse lidt malurt i bægeret. Jeg betragter det nemlig som et stort problem, at designernes vilkår ikke er fulgt med. De er desværre ikke blevet moderniseret synderligt siden 1950.

Når talen falder på nutidens danske møbeldesign, er det udelukkende alle succeshistorierne, der bliver hevet frem. Men der er også mange historier, der ikke bliver fortalt, fordi ingen vil skabe negative vibrationer omkring sig selv. For det kan koste dyrt i designbranchen.

Hvorfor er royalty-aftaler mellem designere og virksomheder stort set de samme som for 70 år siden? Hvorfor har designorganisationerne ikke brugt deres adgang til magten til at få politisk indflydelse og forhandle nye vilkår? Hvorfor er det ‘comme il faut’ at velrenommerede, større designvirksomheder inviterer hundredevis af designere til at byde ind på nye produkter, så de kan vælge og vrage mellem et hav af idéer uden at skulle hive en krone op af lommen? Hvor mange millioner af spildte designertimer taler vi mon om – og hvad betyder det for designerens selvrespekt?

Var der sket en løbende vedligeholdelse af designerens arbejdsvilkår, og havde designere og organisationer formuleret en tidssvarende erhvervsstruktur, sad vi formentligt ikke i denne arbejdsløshedstatistik-suppedas, som har ekstrem negativ indlydelse på de beslutninger, der i øjeblikket bliver truffet i relation til designuddannelserne, og som ikke lover så godt for fremtiden.

Læs den alligevel
Disse forhold skal dog ikke ødelægge glæden ved at læse Lars Dybdahls bog om den gyldne danske møbeldesignperiode og epilogen om eftertiden, som mere end antyder gode takter for fremtiden. Det er en stor gave, at vi nu har en velartikuleret gennemgang af den nyere danske møbelhistorie, der uddyber nogle af de medvirkende mekanismer bag den store kulturelle og økonomiske optur, som møbel og designbranchen har haft og måske får fremover.

Det Danske Møbelboom 1945-75 skaber en ny forståelse af kræfterne bag den store danske succes og italesætter, at det ikke var dikterede målsætninger, bundlinjer eller ønsket om at være den største designnation i verden, der startede bølgen. Det var socialpolitiske fakta, økonomiske vilkår, teknologiske muligheder og umiddelbare reaktioner på kulturelle tendenser, der var de drivende faktorer. Det hele startede simpelthen indefra. Og der har Lars Dybdahl en meget god pointe…