Nysgerrighed, faglig relevans og indblik i emnet er den vigtigste treenighed som kritisk formidler. En kritisk formidler tager stilling til, hvad der er vigtigt at kommunikere videre, og hvilken vinkel der er mest relevant for læseren. En kritisk formidler hjælper groft sagt med at itale- og dagsordensætte, hvad fagområdet forstår ved for eksempel kvalitet, håndværk og funktionalitet.
Overordnet set er kritisk formidling vigtig for et fagområde for at kunne forstå, perspektivere, diskutere og inspirere sig selv. Hvis der ikke er nogen, som går konstruktivt i dialog med en udøvers værker og produkter, men kun promoverer og siger pæne ting, er der ingen udvikling. Kritisk formidling er med andre ord en forpligtende og nødvendig alliance mellem skribent og fagområde. Derfor er det også problematisk, når de store dagblade skærer ned på kritikerstanden, fordi det ganske enkelt får konsekvenser for den dialog og debat, der bør foregå i enhver faglig sammenhæng.
Den kritiske anmelder
Når man anmelder, er det vitalt, at der ikke er økonomiske eller venskabelige interesser på spil. Inhabilitet er no-go. En anmelder forholder sig kritisk til et produkt eller en udstilling ved at underbygge sine argumenter med faglige kriterier, viden og vurderinger, der nok er bygget på det subjektive blik, men aldrig uden fagligt fundament. Hvis man synes, at en formgiver ikke er dygtig, udstillingen ikke fungerer, eller at formidlingen mangler, må man forklare hvorfor ud fra konkrete eksempler og argumenter.
Det er altid en god øvelse at læse andre. Forfattere får nuanceret deres eget sprog og fortællegreb ved at læse andre forfattere. Derfor er det som anmelder også en god idé at læse andre anmeldere – også fra inden for andre kunstarter. Af kompetente anmeldere kan vi nævne Politikens musikanmelder Lucia Odoom og kunstkritiker Mathias Kryger, Weekendavisens litteraturkritiker Leonora Christine Skov og som eksempel på, hvordan man kan tage anmeldelsen og sig selv som anmelder nye steder hen ved at opfinde et nyt sprog, Lars Bukdahl på Weekendavisen.
Den kritiske interviewer
Kritiske interviews tager kort fortalt afsæt i alle HV-ordene: Hvad, hvorfor, hvordan og hvem – med vægt på ‘hvorfor’ og ‘hvordan’. Jo bedre intervieweren har sat sig ind i emnet og gjort sig overvejelser over forskellige perspektiver, vinkler og nyhedsværdi, desto bedre spørgsmål kan der stilles. Artiklens indhold bliver dermed langt mere kvalificeret, dybdegående og relevant, end hvis mikrofonen holdes ukritisk op foran kilden.
Kritiske interviews går i dialog med stoffet og forholder sig ikke til salg og promoverende aspekter, men stiller spørgsmål som: Hvor kommer det fra? Hvordan hænger form og funktion sammen? Hvorfor er genstanden formgivet sådan? Er udtrykket fremad- eller tilbageskuende? Hvordan hænger det sammen med formgiverens tidligere arbejde? Er det en kopi? Hvilken sammenhæng taler det ind i?