Mode er et kulturelt fænomen og en markør af identitet og sociale eller økonomiske tilhørsforhold. Historisk set er beklædning i årtusinder blevet brugt til at afspejle klassetilhørsforhold.
I starten af 1900-tallet var Paris det absolutte modecentrum i verden. Her opnåede få designere en position, hvorfra de dikterede moden, tænk bare på den verdensberømte Coco Chanel, som idag stadig har indflydelse på kvinders garderobe i den vestlige verden.
Også i Danmark markerede vi os med modenavne som Holger Blom, der med sine særlige draperingsmetoder skabte kjoler til kultureliten i 30’erne til 60’erne. Erik Mortensen blev udlært hos Blom, der som den eneste fra den tid fik international succes som chefdesigner ved designhuset Balmain – og senere ved Jean-Louis Scherrer.
Dansk samtidsmode
I dag markerer dansk mode sig på mange måder, både ved mindre designere, der producerer selv, og ved store modebrands, hvis produktion overvejende ligger i udlandet. De danske brands designer alt fra hverdagstøj til beklædning, der er kendetegnet ved en stærk konceptuel og grafisk identitet, som Henrik Vibskov og Stine Goya m.fl. Unge modedesignere som Anne Sofie Madsen, Freya Dalsjö, Cecilie Bahnsen og Nicolas Nybroe arbejder med et mere radikalt og kunstnerisk udtryk, hvor den klassiske silhuet udforskes og udfordres. Du kan blandt andet læse mere om ny dansk mode i modeforsker Ane Lynge-Jorléns kritiske anmeldelse af Nicolas Nybroes modeshow i artikeloversigten.
Dansk mode er stærkt repræsenteret under Copenhagen Fashion Week, hvor organisationen, Danish Fashion Institute, er med til at udvikle, styrke og promovere Københavns og Danmarks internationale position som modenation med fokus på ansvarlig mode og samfundsløsninger. For yderligere information om dansk mode og Danish Fashion Institutes arbejde se: danishfashioninstitute.dk.
Mode og demokratisering
I dag er mode ikke længere styret af modehuse i Paris og London. I takt med digitaliseringen kan alle i dag påvirke tendenser og modens aktører. Nye stemmer som stylister og modebloggere sidder ofte på den eftertragtede ‘front row’ ved modeshows, side om side med de store modemagasiner. Denne nye type af digital interaktion mellem brugerne og branchen giver brugerne større indflydelse og er med til at demokratisere moden. I dag fylder ‘street style fashion’ mere og mere i modebilledet, for det er her den virkelige inspirationskilde flyder – både for formgivere, virksomheder og for modeafficionados. Demokratiseringen af feltet rejser imidlertid nye spørgsmål om både modedesignernes og forbrugernes rolle, men også om hvordan modeindustrien kan, bør og skal udvikle sig.
Følgende artikler omhandler og diskuterer mode. De undersøger blandt andet:
– hvorledes arbejdsprocesser og materialevalg får betydning for designerens udtryk.
– hvordan mode kan iscenesættes som museumsgenstande.
– hvilken betydning store danske modeskabere har haft for Danmark og den internationale modescene.
– om mode kan bevidstgøre os om krops- og skønhedsidealer, og om den kan nuancere holdninger og udfordre fordomme.