Cecilie Manz årets designer i Paris

Cecilie Manz årets designer i Paris

Cecilie Manz' udstilling Objects på Maison&Objet i Paris. Foto: Cecilie Manz Studio

af Charlotte Jul

Charlotte Jul er cand.mag og chefredaktør på designETC. De sidste 17 år har hun formidlet området for design og kunsthåndværk kunstnerisk som kommercielt i tekster, artikler og via iværksætterportalen items.nu, som hun startede i 2001.

Billedserie

CECILIE MANZ - OBJECTS
Maison&Objet 19.-23. January
Hall 7, Stand A1

I weekenden åbnede verdens største møbel- og livsstilsmesse Maison&Objet under Paris Design Week. Paris er ligesom Milano blevet en magnet for indkøbere, brands, designere og trendspottere, og i år er Cecilie Manz valgt som årets designer. Det fejres med en soloudstilling på messen.

Hvis du er i Paris, kan du stadig nå det! Indtil imorgen tirsdag den 23. januar kan du på den store franske messe Maison&Objet opleve en særudstilling med designer Cecilie Manz.

Hvert år udvælger Maison&Objet ‘årets designer’ – en prestigefyldt hæder til en designer, som har gjort sig bemærket verden over. I år er det danske Cecilie Manz (f. 1972), som har designstudio i det indre København. På messen kan man således opleve en mindre udstilling med designeren på messen, hvor hendes minimale greb om produkternes fortælling sættes i scene.

Arbejdsproces i forbindelse med ny farvesætning af Caravaggio– lampen for Lightyears. Foto: Cecilie Manz Studio

Udstillingen er et kurateret ekstrakt af produkter og projekter fra Cecilie Manz Studio, hvor publikum får et indblik i hendes arbejdsproces. Der vil derfor være et udsnit af personlige genstande, materialeprøver, prototyper, nye designs og færdige møbler for nogle af de efterhånden mange producenter som Fritz Hansen, Lightyears, Muuto, B&O, Offecct, Nils Holger Moormann, Iittala og Actus/Nissin mfl., som Cecilie Manz samarbejder med på verdensplan.

I efteråret kuraterede Cecilie Manz desuden det danske bidrag til den japanske udstilling, Everyday Life, SIgns of Awareness. Læs vores interview med hende i den forbindelse her.

Se også Maison&Objets video med Cecilie Manz her.

 

Kilde: Maison&Objet

Del artiklen

'Cecilie Manz årets designer i Paris'

Facebook