Kvindelig mangfoldighed

Kvindelig mangfoldighed

Freya Dalsjø kører bevidst 'wardrobe malfunction' i sin kollektion, som dette år blev vist i Nørrebro Hallen. Foto: Copenhagen Fashion Week

af Ane Lynge-Jorlén

Ane Lynge-Jorlén er modeforsker, lektor, kurator og nu også forfatter med bogen 'Niche Fashion Magazines'. Hun er optaget af eksperimental samtidsmode, og det er blandt andet det, Ane skriver om, når hun dækker området 'mode' for designETC.

Billedserie

Præcis som sidste år markerede Cecilie Bahnsen, Freya Dalsjø og Mark Kenly Domino Tan sig som dansk modes mest seriøse, internationale spillere. Modeforsker Ane Lynge-Jorlén reporterer og anmelder.

I ”I’m every woman” synger Whitney Houston om, hvordan hun rummer alskens kvindelige facetter. På sidste uges Copenhagen Fashion Week gav de tre ovennævnte designere deres bud på kvindelighed – hvis det ikke er et fy-ord i denne kønsrelativistiske tid – med boblet pigethed, vrangvendt tøj og kontrollerede kineserier.

Puritansk nuttet med et pikant stænk
For anden gang i træk var galleri Nicolai Wallner i Nordvest, hvor kunstner Dan Grahams glaspavilloner for tiden udstilles, rammen om Cecilie Bahnsens show. En begrænset skare af ‘in-crowd’-gæster var stuvet sammen på små taburetter, hvorom catwalken snoede sig mellem publikum og Grahams ruminddelende glasstrukturer.

Cecilie Bahnsens trapezformede velourkjole blander cute med goth. Foto: Copenhagen Fashion Week

Gallerirammen var en co-brandende manifestation af, at det ikke skorter på blåstemplinger af Bahnsens talent: I 2016 vandt hun Magasinprisen, i 2017 var hun nomineret til den prestigiøse modepris LVMH Prize, og samme år vandt hun Kronprinsparrets Stjernedryspris. Hun forhandles i modeverdenens überbutik Dover Street Market og ja, i alle andre butikker, der er værd at skrive hjem om.

Piget pudderrosa og quiltet housecoatkjole hos Bahnsen. Foto: Copenhagen Fashion Week

Bahnsen holdt sig også denne gang på sit gennemarbejdede territorium, som hun har høstet anerkendelse for. Hendes silhuet er bobleformet piget, og det meste af hendes design koncentrerer sig rundt om kroppens midte i stoffer, der giver volumen. Ud kom et kontrolleret flow af kjoler med posede, trekvartærmer og quiltede silkenederdele med tyk kabelstrik, smockkjoler i velour, der bindes på ryggen, kraveløse skrålukkede kimonokjoler og cityshorts.

Hendes transparente signaturstof, hvor der er hevet i tråden, så der dannes små bobler i stoffet, gik igen over flere variationer. Styling med T-shirts og sorte lærredsstøvler gav det hele en god hverdagsmodvægt.

Bahnsens ærinde er ikke at give kvinder demonstrativ pondus, hun balancerer i stedet mellem infantil japansk kawaai-nuttethed, grundigt håndværk og forsigtig goth. En klædelig, ulmende seksualitet kom til udtryk i pikante, tynde chemisestropper i kryds over bare rygge.

Sammensat empowerment
Nørrebrohallens kommunale arena, der vækker kære minder om weekendbadminton, intakt med linoleumsgulv og lys, der ikke kan dæmpes, indrammede Freya Dalsjøs kollektion på bedste uprætentiøse vis. Side om side på kommunalt-neutrale stole sad ypperste spillere i dansk mode, hipstere med variationer over smart hovedbeklædning, der aldrig tages af, og den performative kunstundergrund.

Livemusikken gik i gang, der spilledes af den virtuose slagtøjsspiller Wu Yan, som ekspressivt arbejdede sig gennem et line-up af xylonfoner, alskens percussion, vestligt og kinesisk slagtøj og en mega gong.

Ud kom et fordrejet lady-like look med en grå transparent nederdel tilsat et peplumskød og kort brun uldjakke, som var lukket på skrå over reverset. Klassiske elementer genfortolket på en moderne måde, der henledte tankerne til en nedtonet version af Rachel fra Blade Runner, dog uden sci-fi-fokus på skuldre, men med samme tilknappede erotik.

Tilknappet erotik og dekonstrueret forretningskvinde hos Freya Dalsjø. Foto: Copenhagen Fashion Week

Herfra gik det slag-i-slag (oplagt metafor) fra det strukturerede over i bevidst forskudt og ‘dårlig’ pasform, og gradvist blev kollektionen vendt på vrangen, hvilket var mest tydeligt med en vrangvendt, kort patchwork pelsjakke, hvor bagsidens sømme og ikke pelsen var vendt udad.

Mødet mellem konstruktion og dekonstruktion og materialemix er faste Dalsjø-troper – fx blev det olivengrønne stof på en habitvest holdt til siden af et bælte, så det, der normalt gemmes – lommer og for – var integreret i looket.

Der var gengangere fra sidste års kollektion med den Martin Margiela’ske trenchcoat med rørformet halskonstruktion, patchworkbukser og silkeskjorter, der hiver i stoffet og skaber folder og små gardiner. Men der var også mere luksuriøs elegance med struktur, dog uden at miste grebet om det småneurotisk ladede, der altid ligger lige under overfladen hos Dalsjøs bemyndigede, men sammensatte kvinder.

Freya Dalsjø. Foto: CFW

En lang sort SS-lignende læderfrakke med skinnede slangeskindsærmer, og en hybridjakke konstrueret af læderjakke foroven og en klassisk grå uldjakke forneden gav kollektionen et skær af fetish. Gongen lød, og man fik lyst til at råbe ”hurra for Freya Dalsjø”, som på sin vrangvendte facon, viste os modne og modige kvinder, der rummer mere end blot dobbelthed.

Kontrolleret og lidt kedeligt
Der var en anderledes affektion over Mark Kenly Domino Tan, som serverede te og japanske bønnekager i en intet mindre end brilliant location: en nedlagt, rå og råkold lagerhal med cirkelformede vinduer, beliggende på et tag med udsigt over den omsiggribende gentrificerede Carlsberg Byen. Den slidte råhed gav god modvægt til den beskedne kollektion, der blev præsenteret.

Showet åbnede med et Fran Lebowitz/Armani-inspireret, løst, brunt jakkesæt med broguesko, som sammen med den efterfølgende brune trenchcoat og off-white looks med flossede kanter og bælter var kollektionens absolut stærkeste bud på en smagfuld hverdagsgarderobe.

Mark Tan: Working girl anno 2018 à la Fran Leibowitz. Foto: Copenhagen Fashion Week

Der var også nik til Tans kulturelle ophav med kontrollerede kineserier – skjorter med høje kinakraver, bændelbåndslukninger og kedelig småtantet silke med blomstermotiver. Tan har ingen avantgardistiske prætentioner, for han er rundet af klassik formgivning.

Siden han slog i gennem fem år tilbage med va-va-voom og voluminøse former, skabt i industristoffet BoB, der giver form og stivhed til designet, som det sås i haute couturens guldalder, er han blevet fast leverandør til dansk films førstedamer og modesocietet. Ligesom Bahnsen er Tan besunget som tidligere vinder af både Magasinprisen og Kronprinsparrets Stjernedryspris og nu som kreativ chef for Birger Christensen.

Gennem de sidste sæsoner har Tan valgt at adskille sit ready-to-wear, som vises på modeugen, for så at lade sine rober være en atelier-oplevelse for en mindre kundegruppe. Det har givet hans modeuge-kollektioner mere fokus på reel anvendelighed og mindre fandango, og man kan godt savne de lidt større armbevægelser.

Asketisk minimalisme og skjortedekonstruktion hos Mark Tan. Foto: Copenhagen Fashion Week

Selvom Tan repræsenterer überkontrol og ambition om mode af den klassiske skuffe, var der til denne kollektion arbejdet i nyt terræn i både mindre skala og velfungerende konstruktioner, der krydsede over brystet i uldbouclé og en ‘dekonstrueret’ skjorte med et ubundet skærf, der hang ned og gav længde.

Han havde han ikke sluppet grebet om kønsdiversiteten, og hans ellers nedtonede servering var to biologiske mænd klædt i androgynt womenswear.

Plads til mangfoldighed
Overordnet var Bahnsen, Dalsjø og Tan på hjemmebane, hvor de ikke hu-hej leflede for trends, men stille og roligt arbejdede kontinuerligt videre med deres DNA. Som modedesigner i en verden præget af overforbrug og overproduktion er godt håndværk og stil, der holder, alfa og omega.

I den anden ene af byen, og som rosinen i pølseenden på modeugen, gav Lærke Andersen, som havde vundet den seneste ombæring af Magasinprisen, et kærkomment alternativ til deres mådehold med en løssluppen dans med kvinder i baggy luksus-sportstøj som afslutning på sit show. Dagene med modediktat er heldigvis talte, og det levner plads til vidunderlig mangfoldighed.

Del artiklen

'Kvindelig mangfoldighed'

Facebook