Q&A: Helene Vonsild / tekstildesigner

Vil du  fortælle om din udstilling Woven Lines – Threads of Life?
Jeg har skabt en serie forskellige eksperimenter med vævede objekter til kroppen i vokset hørtråd. Objekterne befinder sig et sted mellem smykke og beklædning – en slags tekstile kropskompositioner, man kan bære sammen med anden beklædning.

Efter Biennalen sidste år, hvor jeg deltog med projektet Human Textile Object, fik jeg nye ideer til, hvordan man kan bruge og tænke tråden symbolsk. I udstillingen i Officinet forfølger jeg min fascination af, hvad trådene kan symbolisere, og hvordan forholdsvis få tråde kan smykke kroppen.

Hvilke betydninger har trådene for dig?
Jeg har tit siddet ved min væv og nydt alle de lange nye, uvævede tråde, jeg havde foran mig. Tilsammen udgør de en smuk og transparent flade, men de er også væsentlige hver for sig. De har alle en plads i væven og en betydning for det samlede tekstil og udtryk.

Det samme, synes jeg, man kan sige om livet. Hver time og hver beslutning, vi gør os i livet, gælder.

I Woven Lines har jeg leget med tanken om, at de lodrette tråde er som uendelige veje eller uendelige linjer. Foran væven har man som væver nemlig uendelige muligheder med de her fastgjorte lodrette tråde, når man skal igang med at indvæve de vandrette tråde.

I mit arbejde med Woven Lines blev de vandrette tråde derfor symbolet på gentagelsen, den fortsatte bevægelse og hverdagens gang.

Jeg har anvendt den samme voksede hørtråd både lodret og vandret, men på forskellige måder. Faktisk har jeg arbejdet med helt nye måder at bruge tråden på, for jeg har arbejdet meget mere frit og eksperimenterende, end jeg plejer. Nogle har jeg vævet tæt, andre er vævet i flader. Nogle steder er trådene kun lige bundet sammen med få lærredsskud, mens andre er delvist trukket omkring kroppen, og igen er nogle slet ikke vævede, men falder på forskellige måder.

Jeg ser kroppen som en komposition, og i dette projekt har jeg leget med tanken om, at trådene bæres som livsfortællinger, livslinjer eller en slags minder.

Hvorfor har livet interesseret dig i det her projekt?
Fordi væveprocessen på flere måder kan minde om det at leve. Det var faktisk væven og processen, der gav mig inspiration til at væve disse kropsbårne tekstiler som livslinjer.

Jeg er fascineret af den tid, som det håndvævede tager, og at nærværet tydeligt fornemmes i tekstilet, den måde man bliver ved og ved og ved, når et udtryk skal skabes.

Jeg har tænkt meget over den store værdi, tiden og nærværet rummer. Noget ser enkelt og let ud og nærmest ikke vævet, selvom det har taget dobbelt så lang tid at væve som et tekstil med flere tråde. Det er en kæmpe gave at tage sig tid til dette nærvær og denne fordybelse – og det afspejles i det vævede. At man har roen, og at man er i flow.

Væverens temperament kan også mærkes i det vævede. Små uregelmæssigheder – et uopmærksomt øjeblik, hvor tråden strammes lidt for meget eller lidt for lidt – sætter spor på samme måde som oplevelser sætter  spor i livet.

Du beskriver tekstilerne som kropsobjekter – et sted mellem beklædning og smykker. Vil du uddybe det?
Beklædning har flere funktionelle krav og er designet til kroppen. Mine tekstiler er mere tænkt som noget, man kan smykke sig med og bære over en enkelt beklædning. Ligesom et tørklæde, man kan vælge at tage på, fordi det tiltaler en pga. farve, struktur eller kvalitet.

Kropsobjekterne i Woven Lines tænker jeg som ‘udtryk’ til kroppen. Udtryk, man kan vælge at bære, fordi man føler, at de tilfører eller giver en noget. Måske tiltrækkes man af tekstilet, fordi det udtrykker en lethed, måske minder tekstilet en om noget, måske skal det blot opleves på ginen.

Der er ikke ét endegyldigt svar. Man kan bruge og opleve dem, som man synes.

Du har bl.a. anvendt den gamle lærredsvæve-teknik. Hvorfor?
Lærredsvævning er den mest enkle væveteknik, hvor udgangspunktet er to tråde, der krydses over og under kun én tråd. Heri ligger der et nærmest ur-udtryk, der for mig symboliserer det oprindelige, det ukomplicerede, det ærlige og rene.

Det er altså ikke et svært væveteknisk projekt, jeg har skabt, men nærmere en undersøgelse af skønheden i to tråde, der krydses, så de lige akkurat bindes sammen og skaber en komposition.

Jeg har dog også vævet nogle mere komplicerede bindinger som kontrast til løse lette flow af uvævede tråde. For eksempel har jeg ændret nogle skud, så uregelmæssigheden i mønstret forskydes og danner flader og struktur.

Du arbejder både med unika og industriel tekstilproduktion. Hvordan vil du beskrive de to måder at arbejde på?
For mig er der ikke den store forskel, bortset fra at industrielt design munder ud i et bestemt produkt. Jeg søger også et bestemt udtryk i mine unikaværker – dog er der ikke de samme krav til funktionaliteten.

Når jeg designer industrielle tekstiler, arbejder jeg bedst med rammer for, hvad tekstilet skal kunne, og hvad det skal bruges til. Hvilket rum og hvor i rummet det skal bruges osv. Når jeg får sat disse konkrete retningslinjer op, kan jeg være kreativ inden for dem.

Med unikaproduktion er det et helt andet ‘rum’, jeg træder ind i. Her lader jeg mig fascinere og inspirere, ofte af et materiale, og undersøger og eksperimenterer mig frem til et bestemt udtryk.

Ofte har jeg en grundidé, et tema eller en stemning, som jeg søger at udvikle. I Woven Lines er det dialogen mellem mig selv, trådene, teknikken og kroppens komposition, der har gjort sig gældende. Og så arbejder jeg altid med nogle dogmer, jeg stiller op.

I det aktuelle projekt har dogmerne været, at alt skulle væves i vokset hørtråd, at alle åbninger og åbne linjer skulle væves ind undervejs, og at tekstilet skulle kunne tages direkte af væven, bæres på kroppen og danne en ny form, der er betinget af kroppen. Og det bærende dogme: At de lodrette linjer kan ses som livslinjer, og at beskueren selv kan tillægge det den betydning, han eller hun umiddelbart oplever.

Det har været en dejlig proces at arbejde frit og lade trådene vise vej. Ofte giver sådan et projekt energi og ideer til efterfølgende arbejde, måske i en mere industriel retning.