Proppet på den gode måde hos Ann Linnemann

Proppet på den gode måde hos Ann Linnemann

Der er keramiske værker i alle ender og kanter af Ann Linnemanns galleri i Kronprinsessegade. Foto: Ann Linnemann

af Charlotte Jul

Charlotte Jul er cand.mag og chefredaktør på designETC. De sidste 17 år har hun formidlet området for design og kunsthåndværk kunstnerisk som kommercielt i tekster, artikler og via iværksætterportalen items.nu, som hun startede i 2001.

Billedserie

Mesterværker – inspiration, modeller, lerskitser
Ann Linnemann Galleri
Til 14. april

Trods galleri Ann Linnemanns få kvadratmeter er udvalget og keramikhjertet stort på jubilæumsudstillingen Mesterværker – inspiration, modeller, lerskitser, hvor nogle og halvfjerds værker indtager hylder, vægge og podier. Men ikke alle lever op til titlen.

De er her nærmest allesammen. Det brede snit af landets dygtigste keramikere. Etablerede som unge. Kendte som mindre kendte. Galleri Ann Linnmann fylder 10 år i år, og det fejres med en mangefacetteret udstilling med keramiske værker af de danske og udenlandske udøvere, som galleriet har repræsenteret igennem årtiet.

Der er værker i alle aldre, højder, drøjder, farver, stilarter, fortælling og prisleje på jubilæumsudstillingen. Foto: Ann Linnemann

Det umuliges kunst
Mesterværker – inspiration, modeller, lerskitser er en udstilling, der i princippet er lidt af en rodebutik. Men hvilken herlig en af slagsen. Det heftige antal værker er overvældende, når man kender galleriets beskedne lokaler, men Ann Linnemann har begået det umuliges kunst ved at få de mange, mange værker i mange, mange udformninger, teksturer og stilarter til at tale for den samme sag: Om et galleri med et hjerte, der banker for kvalitetskeramik.

Her er abstrakte, glidende former i sort højglans af Steen Ipsen. Her er en rosa nupret cylinder med tyngde af Søren Thygesen. Her er arkitektoniske formundersøgelser af Karen Bennicke. Her er materialeeksperimenter fra et nedsmeltet akvarium med ler og glasur af Flopper aka Christian Mastrup. Her er dekoration på platte og væghængt asfaltvej med mælkebøtter af Kirsten Høholdt. Her er en hvid, sirligt gulprikket gevækst af Lone Skov Madsen. Her er en ’spikey’ himmelblå net-cylinder med hvide spidser af Malene Müllertz.

Malene Müllertz ‘spikey’ cylinder med hvide ‘dutter’. Foto: Ole Akhøj

Her er en tone-i-tone dekoreret slank cylinder af Lis Ehrenreich og sprøde lagdelte krukkerum af Sandra Davolio. Her er en stor orange-gul skulptur af Per Ahlmann, digitale formundersøgelser af Vibeke Rytter og mindre, fortættede inspirationskitser af Kirsten Justesen.

Phew! Listen er lang og listig. Rig og rigtig. Massiv og heftig. Her er værker og priser i alle ender af skalaen. Og det er befriende, opløftende og fremtidssikrende. At åbne dørene til et felt på vid gab ved at udstille værker, de fleste med interesse for keramik, har mulighed for at investere i.

De mest etablerede keramikere koster selvfølgelig. Det er klart! Men der er rig mulighed for at finde sig et originalt stykke keramik til en pris, der matcher prismærket på en kvalitetssweater. Og keramikværket holder nok lidt længere – på flere planer.

Øverst fra venstre: Dorthe Søndergaard, Barbro Åberg, Ann Linnemann, Heidi Hentze, Helle Vestergaard, Hans Munck Andersen, Lea Mi Engholm og Louise Sidelmann. Foto: Ann Linnemann

Fleksibel rumlighed
Ann Linnemann har haft adresse i Kronprinsessegade i tyve år. De sidste ti som galleri, for drømmen om at lave et sted, hvor man kunne finde originalt, opfindsomt keramik med en idealistisk holdning til faget, pressede sig på. Galleriet skulle ikke kun være et salgsted, men et sted, hvor der var en klar holdning til kvalitet. Og den holdning har aldrig været til forhandling, ifølge galleristen.

Derfor indlemmer Ann Linnemann også flere stykker keramik i det, hun kalder sin levende samling. Efter hver udstilling udvælger hun det, hun synes bedst om, og sælger det efterfølgende fra reolerne i den faste udstilling i galleriet. Selvom den netop ikke er fast, men levende, for det meste er til salg. Galleri Ann Linnemann er en atypisk gallerist, for hun arbejder også selv i lokalet som keramiker, og galleriet er derfor skabt som flere rum i rummene, der er adskilt af japansk-inspirerede skillevægge, så hun kan udvide og indlemme kvadratmeter alt efter behov.

Alle de deltagende kunstnere har til udstillingen reflekteret over ordet ’mesterværk’. Enten ved at tage fat i nogle af deres tidligere skitser, inspirationskilder eller værker, de mener understreger en bestemt udvikling, teknik eller transformation i deres praksis, der kategoriserer sig som ’mesterværk’, eller ved at skabe et helt nyt.

Bente Skjøttgaards nye gople er genkendelig, men ny. Foto: Ole Akhøj

Diversitet og kontrast
Bente Skjøttgaards værk er et af de helt nye. Hun har fortolket sine tidligere Cumulus-værker efter goplen med sine langarmede tråde. Det er der kommet et mesterligt værk ud af kaldet Mnemiopsis leidyider balancerer mellem det skrøbelige og det kraftfulde. Steen Ipsen inkarnerer galleriets midterakse med sit glatsorte værk Black Organic, der i al sin højglansskinnede lækkerhed bare står. Indtager rummet. Og er. Og Peder Rasmussens lille mand på jordkloden i værket Drengen der gik hjemmefra er underfundig, cool. Det gør noget godt, at værket er holdt i hvidt med blå stregtegninger uden Rasmussens normale dekorationer. Som om det understreger fortællingen.

Asger Kristensens bordeaux-røde Kar med alle sine små-boblende glasurnuancer imellem lyserød og mørk bordeaux er også helt særlig og står i tyngdemæssig kontrast til Charlotte Thorups sprøde væghængte sættekasse Planes i modsatte ende af galleriet. Thorups porcelænsglatte flader er sat i rytmiske, men stramme forløb i en ru stentøjskasse. Og dér ved siden af hænger Birgitte Christens blå dekorerede og lidt uhyggelige porcelænslunger SIDE EFFECTS.

I et af de øverste hjørner i galleriet poserer Esben Klemanns tre mindre net som keramiske grids i tre farver. Nedenunder to hylder med værker af hhv. Jane Holmberg, Beate Andersen, Ninna Gøtzsche, Dorte Kristoffersen, Louise Sidelman, Anne Fabricius Møller & Ann Linnemann og Ane Davidsen, der vandrer fra det stramme over det dekorerede og eksperimenterende til det rustikke, for allernederst at slutte flowet af med et hemmeligt kvadratisk hul, som man skal ned i knæ for at finde, men så til gengæld opdager Mette Marie Ørsteds porcelænstynde arkitektoniske undersøgelse og to mindre hylder med tungere farverige værker af hhv. Jette Löwen Dahl og Lone Borgen.

Værkerne hænger tæt hos galleri Ann Linnemann og er som sådan et overflødighedshorn af nutidige keramiske fortolkninger. Foto: Ann Linnemann

Mesterværker – inspiration, modeller, lerskitser er det ophængningen og opsætningen, der gør oplevelsen. Og der er ingen tvivl om, at det er Ann Linnemanns store styrke og fortjeneste at få det ret så udfordrende regnestykke til at gå op i en nogenlunde overskuelig enhed. Opgaven er nærmest umulig med så stort et antal værker på så lidt plads. Men det er lykkedes ret godt. Sikkert fordi galleriet er Linnemanns andet hjem, som hun kender hver en krog af. Sikkert fordi hun forstår værkerne og kan se potentialer, relationer og fortællinger mellem værkernes kontraster. Mellem stoflighed og fortælling. Mellem materialitet og dekoration. Mellem porøs og bastant. Mellem ornament og minimal. Mellem interessant og sirlig.

Titel og forventninger
Mit største anke mod udstillingen er titlen, som jeg finder prætentiøs, men måske er det bare mig, der er lidt sart. At bede kunstnerne selv finde mesterværker, er, for mig at se, en opgave for andre. Og at benævne noget som mesterværk sætter en for stor forventning op, som man derfor møder udstillingen med. Og allerede dér, har man paraderne lidt oppe. Hvis titlen havde været en anden, tror jeg, at man som publikum ville møde udstillingen mere på dens egne præmisser og lade værkerne tale for sig selv.
Show it, don’t tell it.

Karen Harsbos imaginære konstruktion Path to town, no2 er lavet i 3D sprøjtet porcelæn. Foto: Ann Linnemann

Det er derfor ikke alle nogle og halvfjerds værker, der fortjener titlen ’Mesterværker’. Nogle af skitserne er for mig at se lidt for letkøbte til et sværvægterord som mesterværk, som Kirsten Justesens tre små Rejseskitser fra Tunesien, Ursula Munch-Petersens materialeundersøgelse Ceramics as soil and water, Mona Vanders skulptur Rotate, Malene Møller Hansens lidt for fjollede, men dog charmerende tekande, Inge-Lise Kofoeds farveleg på ler, Lis Biggas konstruktionseksperiment, Sten Lykke Madsens figurative par, Lisbeth Holst-Jensens farveeksperiment og Ole Akhøjs foto, som jeg ikke helt forstår, hvorfor er med?

Idéen er sjov: At fotograf Ole Akhøj igennem tiden har dokumenteret næsten alle keramikerne og derfor er en anden vinkel ind i keramikken, men jeg synes ikke, han passer ind her. Med et fotografi af et skab? Lav hellere en hel særudstilling med Oles stoflige billeder om keramik som et gennemført voyeuristisk blik udefra.

Jane Holmbergs opstilling er skulptur og materialeforelskelse i ét. Foto: Ole Akhøj

Men tager man udstillingens præmis eller benspænd i betragtning, kan ’mesterværket’ lige så vel være kommet af den udvikling, nye inspiration eller tankerække, skitsen har afstedkommet på daværende tidspunkt i udøverens praksis. Og som sådan er alle de medtagede værker relative og berettigede – og svære at argumentere imod.

Udstillingen Mesterværker – inspiration, modeller, lerskitser omhandler derfor i langt højere grad Ann Linnemanns bedrift. Hendes insisterende arbejde for at udbrede kendskabet til kvalitet og keramik. For det ER en bedrift at få så mange værker til at tale et nogenlunde sammenhængende sprog. Og det ER en bedrift at drive et niche-galleri i en tid, hvor kopier og look-a-likes tager over alle vegne.

Ophængning, opsætning og placering af værker på galleriets få kvadratmeter, hvor hver centimeter er optimeret, proportioneret og reflekteret, er for mig at se, udstillingens helt store mesterværk og force. For værkerne står i kø. I kø for at blive opdaget. Aflæst. Værdsat. Og måske finde nye hjem. Så tag endelig forbi og få et relevant, rigt og aktuelt vue over nutidig dansk keramik. Her er netop både skitser, inspirationskilder og også op til flere mesterværker.

Deltagende udøvere: Sten Lykke Madsen, Hans Vangsø, Anne Fløche, Mette Augustinus Poulsen, Vibeke Rytter, Malene Møller Hansen, Bente Hansen, Karin Michelsen, Kisten Justesen, Prue Venables, Steven Rolf, Ane-Katrine von Bülow, Asger Kristensen, Lis Biggas, Kim Holm, Christian Bruun, Lisbeth Holst-Jensen, Better Lübbert, Kirsten Høholdt, Per Ahlmann, Bodil Manz, Kurt Weiser, Ursula Munch Petersen, Flopper aka Christian Mastrup, Karen Bennicke, Ole Vesterlund, Lis Ehrenreich, Samuel Chung, Stephen Bowers, Steen Ipsen, Søren Thygesen, Lone Skov Madsen, Malene Müllertz, Bente Skjøttgaard, Lotte Wetphael, Sandra Davolio, Jeanette Hiiri, Dorthe Lange Søndergaard, Barbro Åberg, Ann Linnemann, Heidi Hentze, Helle Vestergaard, Charlotte Thorup, Birgitte Christens, Sergei Isupov, Peder Rasmussen, Richard Shaw, Karen Harsbo, Jonathan Keep, Annemette Kissow, Mona Vander, Hans & Birgitte Börjeson, Hans Munck Andersen, Lea Mi Engholm, Inge-Lise Kofoed, Inger Heebøll, Trine Bach Jakobsen, Gurli Elbækgaard, Gunhild Aaberg, Louise Gaarmann, Niels Stock Bach, Kirsten Justesen, Esben Klemann, Jane Holmberg, Beate Andersen, Ninna Gøtzsche, Dorte Kristoffersen, Louise Sidelmann, Anne Fabricius Møller, Ane Davidsen, Jette Löwen Dahl, Mette Marie Ørsted, Lone Borgen, Ole Akhøj, Jesper Palm.

Annlinnemann.blogspot.dk

Del artiklen

'Proppet på den gode måde hos Ann Linnemann'

Facebook