Taktil rumlig interaktion

Cecilie Bendixen kalder sig selv for teltarkitekt. For hun arbejder med lette materialer som tynde tekstiler, tråde og enkle former. Hun ser sine værker som tekstile rum. Og det er sådan et tekstilt rum, hun sender til Milano, som deltager i årets MINDCRAFT-udstilling. Værket hedder Sun Disc, og det er nok meget typisk for Cecilie Bendixen at lukke solen og vinden ind som aktive elementer i sine værker.

Akustisk udfordring
Bendixen er uddannet arkitekt med fokus på design, men i 2007 begyndte tingene at tage en ny form, da hun indledte en forskningsbaseret phd. i lydabsorberende materialer på Designskolen:

”Jeg arbejdede de første år som arkitekt, hvor jeg tegnede og gav materialet videre til andre, som så skulle bygge. Derefter gik jeg i gang med mit eget firma som teltarkitekt. Det var den måde at arbejde på, som, jeg syntes, gav mest mening. Jeg er så optaget af materialerne, at jeg selv ville være med i processen. Jeg ville selv bygge, selv danne rum og selv håndtere materialet,” forklarer Cecilie Bendixen fra sit hjem og tegnestue, Spindegården i Askov ved byen Vejen med udsigt over haven, hvor der lige nu bygges på – ja, et telt, eller flere telte til sommerens turné med Vejen Kunstmuseums omrejsende billedskole.

I værkstedet danner hun de lette, smukke former i sit eget udtryk, og alle processer går igennem hendes egne hænder. Drømmen er at finde nye måder at bruge akustiske materialer på i indretningen, der samtidig skal det være smukt og æstetisk. Hendes værker skal nemlig have en anden relevans end blot den akustiske.

”Jeg bliver ved med at finde udfordringer i akustik som arkitektonisk element. Det er overset af mange, men jo mere jeg arbejder med det, jo vigtigere synes jeg, det er. Akustikken er i høj grad med til at skabe rumoplevelsen, og rumdannelse er jo en klar arkitektonisk disciplin, som jeg ikke vil forlade,” understreger Cecilie Bendixen.

Reflekterende sol
Et af de akustiske værker er Sun Disc, som nu skal med til MINDCRAFT i Milano. En to meter cirkelform, hvor tråde er bundet om en smal krydsfinerramme med en tykkelse på cirka to centimeter. Trådene ligger i et helt tæt mønster med faste linjer og gør værket lydabsorberende, fordi trådene er viklet med tilpas tæthed og tykkelse. Trådene er hvide, blanke og reflekterer lyset.
Cecilie Bendixen har bestemt hænderne helt nede i materialet, når hun arbejder: Først tegner hun skitser og går videre med mindre modeller. I den tynde trækant på den nye Sun Disc er der op til 720 små laserskårede slidser, der støtter beviklingen med den tynde tråd. Og det er et langsommeligt håndarbejde, som kan tage op til flere uger med op mod 12.000 omviklinger af tråde.

Det er et nødvendigt håndarbejde, for det kan ikke klares med maskiner eller hjælp. Bendixen glatter og justerer trådene konstant, så de får det mønster og den tæthed, som giver det smukkeste udtryk og den mest lydabsorberende effekt. Det er hårdt fysisk arbejde, og gentagelsen, koncentrationen og bevægelserne gør, at fremstillingen af en Sun Disc virker som en meditativ proces.

”Det er fantastisk for mig at få muligheden for at være med i MINDCRAFT. Værket skal hænge udendørs, og det er spændende at skulle se det i nye omgivelser i Italien. At det skal hænge udendørs, giver mig også mulighed for at eksperimentere med huller i materialet, så gennemlysningen skaber en ny interaktion mellem tråd-lagene. MINDCRAFT er et stort skulderklap.”

Cecilies Askov
Cecilie Bendixen har tidligere leveret en Sun Disc-serie til lysfirmaet Louis Poulsen, hvis hovedkvarter ligger i nabolaget. I de tidligere versioner af værket er trådene bundet om en skive glasuld for at øge værkets lydabsorberende virkning. Den nye Sun Disc er hul. I det hele taget arbejder Cecilie Bendixen gerne sammen med andre i sine nære kreds. For tiden med sin mand, billedkunstneren Sophus Ejler Jepsen, som hun driver billedskole med. Det er billedskolen, som skal have telte klar til sommerens turné. De skal stilles op og blæse i vinden, så de danner luftige rammer om skolens aktiviteter flere steder i kommunen.

”Vejen, hvor jeg bor, siges at være det mest overskyede område i Danmark. Landskabet er udstrakt og præget af landbrug. Med den omrejsende billedskole undersøger vi, hvordan landskabet og dets elementer kan forstås og gengives som ’sjælespejle’ – altså hvordan vejret, floraen og topografien kan danne billeder for indre tilstande.”

Møllevingens skønhed
En anden nabo, som også tog vinden og vejret med i sit arbejde, var højskolemanden og den aerodynamiske pioner Poul La Cour, som der er bygget et museum op omkring i Vejen. Poul La Cour var vindmøllemand, der alle år forskede og arbejdede for at finde frem til det sublime; hvor mange, hvor store, hvor hurtige skal vinger være på en mølle for at fungere bedst?

”La Cours arbejde har inspireret mig. Vingens tyngde og styrke er også det, der udfordrer mig i mine egne værker. Jeg har endda haft mulighed for at arbejde i Poul La Cours gamle værksted i forbindelse med nogle af mine akustiske undersøgelser til min Ph.d. Det var værket Vindposer, som undersøger ikke bare akustikken, men også vindens kraft og bevægelse.”

Det er Cecilie Bendixens egen fascination og fortrolighed med både kunst og teknik, som hun bygger videre på i sit arbejde. Hendes far var ingeniør og moren væver – og det er herimellem, at hun har fundet sin egen balance mellem det kunstneriske og fascinationen af teknik og geometri.

Formidling i billedskolen
”Jeg kan lide teknik, men jeg lægger lige så meget vægt på skønhed og æstetik, se nu bare de telte, vi bygger på. Her er jeg optaget af, hvordan konstruktion og udtryk går op i en højere enhed. Og så er det også inspirerende, at jeg lever på en gård i de gamle højskolerammer og tager materialet op efter kvinder, som tidligere arbejdede her i skolens spinderi og farveri.

I haven er de luftige iglo-telte ved at tage form – ét i beskeden størrelse kaldet ‘forstanderboligen’, hvor Cecilie vil bo med sin hendes mand og deres børn under billedskoleturnéen, og et andet med en diameter på ni meter, som skal være arbejds- og samlingsteltet.

”Grundlæggende arbejder jeg med den sanselige kontakt med de fysiske omgivelser og kombinerer min interesse for det nøgterne og det poetiske,” slutter Cecilie Bendixen.