Stormvind. Designer. Gæstfri. Pionér. Analystisk. Arkitekt. Prisvinder. Foregangskvinde. Dedikeret. Hjertevarm. Alenemor. Alle ord, der er blevet sagt om den danske designer Grethe Meyer, der ville være fyldt 100 år den 8. april.
“Det bruges hver dag, derfor fortjener det at være smukt og praktisk,” sagde Grethe Meyer selv.
Og hvad enten det drejer sig om den glødende messinglampe fra Menu, de tidløse stentøjsfade fra Royal Copenhagen eller det enkle stålbestik fra Georg Jensen, rækker man automatisk ud for at mærke overfladen og formen på Grethe Meyers design. Som om man bliver suget ind af designet og af materialet.
Atypisk for sin tid
Den passionerede danske designer Grethe Meyer ville være fyldt 100 år den 8. april. Designeren, der så nidkært har forkælet vores hverdag med den ene designklassiker til bordet efter den anden, var på flere måder atypisk for sin tid.
Hun blev født i Svendborg i 1918 og voksede op i en familie med en mor, en far og en søster. Moderen var pianistinde, mens faderen arbejdede som litograf. Som syv-årig flyttede Grethe med familien til Sjælland, og senere rykkede hun til København for at forfølge drømmen om en arkitektuddannelse ved Det Kongelige Akademi, hvorfra hun fik sit diplom i 1947 som den eneste kvinde på sin årgang.
To år senere fik hun datteren, Dorthe, sammen med kollegaen, Bent Salicath, og helt ukonventionelt valgte hun manden og ægteskabet fra og blev alenemor. Mor og datter boede i en lille toværelses lejlighed i Københavns nordvest-kvarter, og her fandt hun ud, hvordan man levede godt, selv om man lever småt. Her var ikke plads til både hverdagsstellet og ‘det fine stel’. Kun ét. Eller de delikate krystalglas, der går i stykker bare, man kigger på dem. Tingene skulle således have en enkelhed i deres udtryk for at fungere til både hverdag og fest – og nogle fade skulle være firkantede, ikke runde, for at udnytte pladsen i ovnen bedst muligt.
Den praktiske tilgang tog hun til sig, da hun begyndte at designe, hvorfor både glas, skåle og stel er skabt med høj funktionalitet for øje og fx er stabelbare. En filosofi, der gør hendes design anvendelige også i 2018.
Passion for præcision
Det var også i denne periode, at Grethe Meyer og arkitekt Børge Mogensen arbejdede på deres fælles projekt for Boligens Byggeskabe; et opbevaringssystem af skabe med låger i Oregon Pine. Som med alle andre projekter Grethe kastede sig over, var det med en passion for præcision, hvor centimeter blev nøje planlagt og diskuteret med Børge Mogensen.
I 1960 åbnede Grethe Meyer sin egen tegnestue, hvor hun indledte et over 30 år langt samarbejde med Royal Copenhagen. Her blev klassikere som det velkendte fajancestel Blåkant, men også porcelænsstellet Hvidpot og ikke mindst mesterværket stentøjsserien Ildpot udviklet og sat i produktion. Og designpriserne begyndte også at stå i kø foran Grethes hoveddør i Hørsholm, hvor hun havde købt et hus til sig selv og sin datter.
I løbet af sin karriere blev hun tildelt ikke mindre end 12 designpriser. I 1997 fik hun Dansk Designråds Årspris, hvor hun blev rost for sin dedikation og pionérånd, der havde åbnet for en helt ny måde at arbejde på i Royal Copenhagen:
”Grethe kom ind som en stormvind, smart klædt og med en udstråling, der ruskede godt op i systemet og i de gamle drenges grundvold. Hendes selvsikkerhed, hendes gode udseende, og ikke mindst hendes arbejdsform med de eksakte tegninger og strenge krav, var man ikke vant til.”
Sådan sagde Leif Lautrup Larsen, der dengang var glasurkemiker og senere blev produktionschef hos Royal Copenhagen.
På én af stolerækkerne til uddelingen sad hendes familie og kiggede op på deres Grethe. Også den dengang 16-årige Isabel Brammer, hvis morfars andet ægteskab var med Grethe Meyers søster. Skæbnen ville, at det var Isabel Brammer, der arvede rettighederne til hele designporteføljen i 2016 gennem sin gode relation til Grethe Meyers datter, Dorthe Salicath.
Mening med alle mål
Siden Isabel Brammer var barn, er hun kommet til familiearrangementer hos Grethe Meyer, og hun husker tydeligt tiden fra huset i Hørsholm:
”Det var altid sjovt hjemme hos Grethe; Her var lækre tusser, sjove papskabeloner og god mad, for hun var virkelig en dygtig kok. Dér sad vi samlet hele familien ved langbordet, hvor der var dækket op med hendes eget design, og jeg kan huske sollyset, der strømmede ind igennem de store vinduer ud til den japansk inspirerede atriumgård. Der var dejligt,” fortæller Isabel Brammer.
Ud over, at Grethe Meyer åndede for og levede med sit eget design, var der også en praktisk årsag til de mange lettere deforme prototyper overalt i hendes hjem. Hun testede nemlig sit eget design kontinuerligt og omhyggeligt, indtil hun kom frem til det endelige resultat.
”Grethes tilgang til sit design var meget analytisk og grundigt. Der var en mening med alle mål på hendes design. Hun ville vide, om et fad kunne passe både til gulerødder og asparges. Og hun testede retter gang på gang. For kan man nu lave postej i det her fad? Og til hvor mange? Hun tog også billeder af maden for at se, hvordan den tog sig ud på en tallerken. Hendes omhyggelighed gjorde så, at hun var 5-7 år om at udvikle et stel,” forklarer Isabel Brammer.
Selv har Grethe Meyer i sin egen tale til overrækkelsen af Dansk Designråds Årspris forklaret sin arbejdsmetode sådan her:
”Ved de fleste opgaver prøver jeg at bygge videre på tidligere forbilleder, forbedre dem, og hvor det er tiltrængt, tilføre dem tidssvarende kvaliteter samtidig med, at jeg holder fast ved det, jeg synes, er væsentligt: De skal være ligetil, nemme og rare at bruge, og så enkle og anonyme i udtrykket som muligt, egenskaber gennem hvilke jeg mener, den skønhed kan opstå, der er i stand til at give de medmennesker, der skal anvende dem en naturlig glæde, en glæde som helst skal føles stærkere, jo mere de bruges.”
Mastodonten
Når vi beder Isabel Brammer om at pege på Grethe Meyers mest signifikante design, lyder svaret prompte:
”Ildpot er Grethes mest fuldendte og gennemtænkte design. Det er hendes mastodont. Alene udviklingen af hendes design i materialet Cordierit har taget år. Jeg er også vild med hendes bestik, Copenhagen, som jeg er vokset op med. Jeg har svært ved at spise med andre typer bestik. Copenhagen passer til mig; Det er som en forlængelse af min hånd, og det stjæler ikke fokus fra madoplevelsen.”
Grethe Meyers tankegang om at forfine kombinationen af æstetik og funktionalitet i sine design har haft en stor betydning for de generationer designere, der kom efter hende. Og hendes designarv har efterladt os med en masse brugskunst til boligen, som mange stadig holder af at bruge i dag.
De design, der ikke er i produktion igen, som for eksempel Ildpot, bliver solgt til høje priser i landets antikbutikker. Men selv om Grethe Meyer stod skulder ved skulder med dansk designhistories største mestre som blandt andet Børge Mogensen, er kendskabet til hende ved at svinde, hvilket Isabel Brammer naturligvis gerne vil forhindre.
”Grethe ville ikke fremhæve sig selv, og hun lod sig glide ind i en bølge af mandlige designere. Der skulle der ikke gøres for meget ud af hendes væsen. Hun har sagt i et interview, at når hun havde tegnet og udviklet et design til et firma, var hun færdig med det. Så skulle designet tale for sig selv. Når det er sagt, var Grethe Meyer en meget moderne og stærk kvinde, der vidste, hvordan hun ville have det. Og hun knoklede for det. Hun var så optaget af sine drømme, visioner og design,” fortæller Isabel Brammer.
Fremtiden for Grethe Meyers design
Da Isabel Brammer arvede rettighederne til Grethe Meyers design, arbejdede hun som filmklipper og kendte stort set intet til designbranchen. Men hendes klare mål er at udbrede historien om Grethe Meyer, hendes design og hendes passion.
”Grethe er selve firmaet, selv om hun ikke er her i dag. Der var en stor aldersforskel på Grethe og mig, men alligevel har jeg en klar ide om, hvad hun ville, og jeg kender hendes krav. Jeg er blevet skolet i at have et falkeøje for materialer, design og hvem, man samarbejder med. Fordi jeg ikke er uddannet designer, er jeg bevidst om at alliere mig med de bedste eksperter, der kan hjælpe mig,” fortæller hun.
Planen er at sætte flere af Grethe Meyers design i produktion. Lige nu ligger en del af dem på spring, og venter på at blive taget frem i lyset, mens andre allerede er på vej til at blive produceret igen.
”Der er stor efterspørgsel på Grethes design, men de skal produceres med respekt for den originale idé. Jeg er af den overbevising, at hendes designs er tidløse og funktionsstærke, fordi de har en enkelhed over sig, der appellerer til os her mange år efter. Hendes formsprog går ikke af mode, og det er det, der gør, at det er en klassiker. Vi bliver naturligvis påvirket og fascineret af trends, men klassikere kan du blive ved med at tage frem og nyde. Grethes værker er næsten poetiske. Og så er de feminine, fordi de ikke larmer og provokerer. Det siger også noget om hende. Hvis du rører ved Ildpot, er det dejlige, glatte overflader og former. Det passer bare sammen med kroppen. Det er som en gastronomisk forlængerledning. Og det er dét, hun har markeret sig ved,” afslutter Isabel Brammer.
