Q&A: Anni Nørskov Mørch / kurator Koldinghus

Hvad har smykker med magt at gøre?
Magt kan udtrykke sig gennem smykker og har gjort det gennem århundreder. Rang, rigdom, styreform og idealer afkodes af de smykker, som samfundets mægtigste mænd og kvinder bærer og har båret historisk. Magtsmykker er designet til at dupere og kommunikere til undersåtter og ligemænd, ikke bare til at fornøje bæreren – de er magtens arbejdstøj.

Udstillingen bruger smykker til at formidle en magtens historie, der også spørger, hvor magten er i dag, hvordan den udtrykker sig, og hvordan den kan forstås og påvirkes. Udstillingens fokus er smykkets funktion som magtredskab eller -metafor, men viser også eksempler på smykker, som reflekterer over og problematiserer magten.

Hvorfor ligger denne udstilling Koldinghus på sinde?
Udstillingen fejrer slottet Koldinghus’ 750 års jubilæum. I 1268 blev Koldinghus grundlagt af Erik Klipping som en borg på grænsen mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig, siden blev det ombygget og fik ny funktion i renæssancen som kongelig residens, da Christian 3. og dronning Dorothea boede her. Efter en omtumlet tid som perifert midlertidigt opholdssted og sæde for lokal administration husede det i marts måned i 1808 Napoleons spanske soldater under ledelse af marskal Jean-Baptiste Bernadotte. Under deres ophold brændte slottet, og det henlå derefter som en romantiseret ruin frem til de årelange restaureringer, der afsluttedes i 1989, hvor museet havde indtaget hele slottet.

Slottet er altså i sig selv en arkitektonisk magtdemonstration, og slottets metamorfose afslører dets skiftende funktion og de værdier og magtstrukturer, der har styret det samfund, slottet har været en del af. Slottets nuværende funktion som rammerne for et museum er ikke mindre knyttet til magt, idet museet har en væsentlig rolle at spille i den magtstruktur, der bestemmer vores samfund i dag, nemlig demokratiet.

Museet på Koldinghus er et kulturhistorisk museum, men har samtidig karakter af et ”Jyllands kunstindustrimuseum” i kraft af den store samling af kunsthåndværk herunder keramiske arbejder, sølvkorpus og smykker fra 1900 og frem.

Derfor fejrer museet sit slot med en udstilling om magtens historiske udtryk, som de kan aflæses i smykker.

Er det moderne smykker, ældre smykker eller en blanding, man kan opleve i udstillingen?
Udstillingen fortæller 750 års historie gennem smykker og indeholder derfor omkring 200 smykker fra 1268 til 2018. Udstillingens scenografi fører gæsterne gennem en rejse fra Koldinghus’ grundlæggelsesår til i dag, fra signetringens konkrete magtudøvelse til renæssancens fromme pragtstykker, Napoleontidens matchende parurer og nutidens brogede billede af kongelige historiske arvestykker, diskrete herreure, nyindstiftede veteranmedaljer og politiske avantgarde-smykker, der tager magten tilbage til de, der historisk set ikke har haft den.

Kan du løfte sløret for nogle af udstillingens smykkefortællinger?
På udstillingen kan man blandt andet se Erik Klippings signetsten, som blev fundet i hans grav. Kongen kan have brugt den i en ring som sit segl – og dermed sin juridiske bindende underskrift – eller den kan være blevet givet til den myrdede konge for sin religiøse kraft, der følger med Gudslammet, som er skåret ind i den lille runde sten.

Og så er der Dronning Dorotheas brudesmykke, som er en unik og bemærkelsesværdig 15 cm høj broche i bladværk i guld og farvede ædelstene fra 1557. Renæssancedronningen Dorothea, som boende på Koldinghus, gav den til Københavns brude, så de havde noget smukt at bære til deres bryllup. Et iøjnefaldende smykke, der samtidig forherligede kongehuset og den nye protestantiske statsreligion.

En sjælden gæst i Danmark er den trendsættende originale kopi af Dagmarkorset – det var nemlig den første kopi af det middelalderlige Dagmarkors fundet i Dronning Dagmars grav, som dannede mode og gav os den tradition, vi stadig har i Danmark med at give et Dagmarkors i dåbs- eller konfirmationsgave.

I 1863 blev den danske prinsesse Alexandra gift med tronarvingen til det britiske imperium, og med sig fik hun en gave fra lilleputstaten Danmark, som skulle formidle, hvor godt et parti hun og Danmark var. Hendes version af Dagmarkorset hang i en kunstfærdig guldkæde med 118 perler og 2.000 diamanter og indeholdt intet mindre end en splint af Jesu kors, så briterne ikke kunne være i tvivl om, at selvom deres kommende dronning kom fra et lille land, var hun ud af en gammel og stolt kongeslægt og fra et land af kulturel storhed og med forbindelser til allerhøjeste sted.

I samme periode faldt mange monarkier, og i Frankrig kæmpede man fortsat med gamle magtstrukturer efter Den Franske Revolution, så for én gang for alle at begynde på en frisk, solgte man de franske kronjuveler, som blandt andet endte hos Tiffany & Co i USA. Her omdannede man de store kejserlige smykkesæt til mindre brocher og øreringe og videresolgte dem til nyrige amerikanere, der kunne fejre deres selvskabte succes med nyfortolkede symboler på fortidens kejserlige overhøjhed.

Danmarks eget monarki overlevede demokratiseringsprocessen og fandt sin nye plads og eksistensberettigelse, og det afspejler sig også i de repræsentative smykker, der bruges i dag.

Til eksempel er Naasut et på en gang moderne og klassisk historiefortællende diadem. Diademet er af grønlandsk guld med 17 forskellige grønlandske blomster, skabt til at pryde det kongelige overhoved for både Danmark og Grønland, som blev givet til majestæten i anledning af 40-års regeringsjubilæet i 2012 af det grønlandske selvstyre.

Magtstrukturerne har ændret sig markant siden 1268 og smykkerne med. Hierarkier er nedbrudt, og magten er mere tilgængelig for den enkelte, men ikke altid så transparent og gennemskuelig. Den magtfulde pengemand bærer i dag ikke sin magt som guldkæder uden på tøjet som middelalderens velhavere.

Koderne er for kendere, når den diskrete rigmand vælger Rolex-uret med den isblå skive, der kun bruges til de særligt værdifulde ure af platin. En anonym ejer har lånt museet et eksemplar til udstillingen. Uret er næsten det eneste smykke, som passer til den mandlige ‘magtuniform’, der har udviklet sig gennem de sidste par hundrede år i Vesten, den mørke prunkløse habit.

Blandt sine jakkesætklædte kollegaer træder Secretary of State Madeleine Albright frem på den globale scene i 1990’erne som en af de mest magtfulde kvinder i toppolitik, der også skilte og fortsat skiller sig ud med sin aktivistiske smykkebrug.

Madeleine Albright lagde ikke skjul på, at forhandlingspartnere og presse kunne aflæse FN-diplomaten og senere den amerikanske udenrigsministers holdning i hendes valg af brocher.

Med sit bevidste smykkevalg sendte Albright diplomatiske og utvetydige beskeder; skildpadden og sommerfuglen illustrerede henholdsvis utålmodighed og forhåbningsfuldhed, ædelstensbesatte flag patriotisme og med en broche af sammensmeltede glassplinter og guld, føjede hun et feministisk udråbstegn til sin kampagne for Hillary Clintons forsøg på at gennembryde ‘glasloftet’ og blive USA’s første kvindelige præsident.

Vi lever netop nu i en tid, hvor usunde og usynlige systemiske magtdynamikker trækkes frem i lyset og diskuteres globalt og digitalt – blandt andet under hashtags som #metoo, hvorfor moderne smykker, der sætter spørgsmålstegn ved magten og ved ubevidste normer for identitet og køn, også optræder i udstillingen.

Does the Carpet Match the Drapes? (red.: se artiklens hovedbillede). Det vulgære spørgsmål, der stilles i titlen til et af de udstillede samtidskunstsmykker, refererer med “tæppet” til en kvindes kønsbehåring, og med ”gardinerne” til hendes hovedhår.

Smykket svarer vulgært og direkte tilbage på spørgsmålet og viser det utænkelige. Krøllet kønsbehåring, der stikker ud under en lyserød bodystocking og hænger ned under armene. Smykket er skabt og iscenesat af smykkekunstneren Laura Jack, og med fotografiet sætter hun nærmest et spejl op mod indgroede forestillinger om, hvordan en krop og en identitet kan udfolde sig i vores frigjorte samfund.

Magtdiskursen handler i dag også om empowerment – hvordan tager den enkelte magten over sin egen tilværelse og identitet? På Koldinghus viser vi smykkets magtfulde position – fra dengang til nu.