Designmuseum Danmarks nye identitet

Hvad er tankerne bag jeres nye branding og strategi?
Anne-Louise Sommer: Museet skiftede navn i 2011 fra Kunstindustrimuseet til Designmuseum Danmark. Navneskiftet skabte en forventning hos publikum om et moderne og dynamisk hus, hvor tradition og historie møder det nye. Navneskiftet affødte naturligvis også en forventning om et stærkt visuelt og dynamisk brand, der udgør den centrale indgang til dansk design.

Vi vil være blandt verdens førende designmuseer inden 2020. Det tror vi på er realistisk. Men det kan en ny visuel identitet selvfølgelig ikke løse i sig selv. Så den er blot et redskab blandt andre, der skal få vores vores strategi ud og virke. Den kan hjælpe os med at kommunikere mere sammenhængende og tydeligt, så vores indhold og tilbud kommer ud til endnu flere.

Museet blev grundlagt på en mission om at være noget for industri, branche og borgere. Den opgave tager vi på os. Design er ikke noget eksklusivt og lukket, men har relevans for alle.

Vores besøgstal er steget fra godt 60.000 i 2011 til ca. 230.000 i 2016 og er næsten en firedobling på de seneste fem år. Heraf er ca. 80 procent turister. Det er vi utrolig glade for, men vi skal også blive bedre til at fastholde og tiltrække et bredere dansk publikum.

Hvad er det nye I jeres overordnede målsætning og fokus?
Anne-Louise Sommer: Vi er tro mod museets oprindelige formål, men hvor man let kan lukke sig om sig selv, ønsker vi at åbne op og dele. Dele vores samlinger, vores viden og vores mange fortællinger om designs værdi og potentiale. Design som håndværk, ikon og proces.

Det nye i vores strategi er, at vi er mere målrettede i vores måde at tænke i brugeroplevelser og betragte museumsbesøget som en del af en større fortælling om dansk kultur, håndværk og design. Vi har de seneste år oplevet stor international opmærksomhed og interesse for design, og når vi siger, at design skal deles, handler det også om, at vi vil bliver endnu bedre til at hjælpe brugerne med at dele deres oplevelser. Mens vi kan fremvise samlinger i enestående international liga, så vil vi ikke alene have fokus på ikon-værdien, men også på fortællingerne, håndværket og processen bag designet.

Nikolina Olsen-Rule: Vi tænker nu mere differentieret i forhold til events og arrangementer og nye aktuelle samarbejder med forskellige aktører. Et eksempel er Design X Change, hvor Designmuseets have, Grønnegården, omdannes til designmaker og -fixer marked med fokus på bæredygtighed og design i samarbejde med Københavns Kommune, Design Denmark og Danske Kunsthåndværkere & Designere. Derudover popper vi op i nye formater ude i byen under idéen om Designmuseum to-go, for vi ønsker, at danskere såvel som turister skal møde os ude i byrummet.

Har I gjort jer overvejelser om nye målgrupper?
Og ændrer det jeres strategi omkring interaktion og kommunikation?
Nikolina Olsen-Rule: Vi har haft en øget international besøgsvækst med gode samarbejder med Wonderful Copenhagen, Slots- og Kulturstyrelsen og Region Hovedstaden. Nu skruer vi yderligere op for det lokale fokus i form af arrangementer og talks, og ved at række ud til nye målgrupper som undervisning for sårbare grupper – som det aktuelle projekt om asylsøgende børn og unge i samarbejde med Røde Kors’ skole, Skolen på Bakken.

Vi drømmer ikke om at vinde kampen om at proppe flest app’s og digital interaktivitet ind i oplevelsen. Vi tror, at vores styrke ligger i det autentiske møde med designet, håndværket, den fulde sanseoplevelse og alt det, design kan. Men oven i det autentiske vil vi naturligvis koble website, digitale platforme og digitale oplevelser, hvor det er relevant.

Vi udgiver og formidler forskellige formater med fokus på designprocesser, ikoner og håndværk. Vi samarbejder med Louisiana Channel om at udkomme med spændende designerportrætter de næste fire år, og med Google Arts & Culture omkring online udstillinger af mode og tekstil. Og det spor fortsætter vi ad, da vi tror på, at jo mere vi deler ud af vores viden og kulturskatte i samlingerne, jo mere vil både museet og dansk design skabe ’impact’ og inspirere ude omkring i verden.

Hvilke nye konkrete tiltag planlægger I? Overvejer I fx. et X-rum for talenter?
Anne-Louise Sommer: Vi overvejer altid, hvordan vi bringer det dynamiske og fremadskuende ind i vores museale rammer, der helt naturligt også har en del med fortiden at gøre. Vi har et par spændende nye formater på bedding, som blandt andet handler om at koble det kreative med en uformel fredagsbar-stemning. Vi kalder det Byg og Bajer, og jeg er sikker på, at Børge Mogensen ville være helt med på den festlige workshopstemning, vi ønsker at skabe her.

Byg og Bajer lanceres i maj under Danish Design Festival i samarbejde med det kunstneriske bryghus TO ØL. Museet sidder med i styregruppen i Danish Design Festival, der er sat i verden af en åben alliance på tværs af landet med et ønske om at tiltrække et større publikum, vise diversiteten i designfaget og demonstrere designs potentiale til at skabe værdi, debat, vækst og livskvalitet.

Vi har forskellige platforme, hvor vi arbejder med det helt nye. Vi arbejder ikke med ét rum, men en række initiativer og events. Fra det helt intime, tæt-på-møde med designerne, workshops og initiativer i større skala – men hele tiden i balance, så vi viser det solide bundtræk, design kommer fra. Vi ser os som hele Danmarks designhukommelse, og en hukommelse lever jo kun, når den aktiveres og bliver relevant for folk.

Vores nye visuelle identitet er et eksempel på det. Skriften, Flexibility, som vi bruger, er tegnet af Naur Klint, og er Danmarks første systemskrift fra 1960’erne. Flexibility har ligget gemt i arkiverne, indtil vi hiver den frem. Nu er den digitaliseret i første etape sammen med Klints arvinger, og vi håber på at rejse penge til at give skriften fri – tilbage til et internationalt design community som en unik del af den danske skrifthistorie, som ellers er næsten ukendt.

Vi har også valgt at arbejde med deling ind i vores egen organisation, og har bl.a. udvidet vores ledelse, repræsentantskabet, der står over museets bestyrelse, med repræsentanter fra designbranchen og designuddannelserne. Vi bringer således vores samarbejdspartnere helt ind, så vi er sikre på, at vi udvikler museet i en retning, der har beydning for hele designfeltet. For studerende, brugerne, producenterne og designerne.

Vi kommer også til at arbejde med vores fysiske ramme de kommende år. Der er ingen tvivl om at vores smukke, fredede, rokokko-bygning har sine tekniske udfordringer, når vi ønsker at skabe overraskende publikumsoplevelser i stor skala. Derfor arbejder vi hårdt på at muliggøre endnu bedre oplevelser – uden at give køb på det unikke i, at det var her, det hele startede. Dansk møbelkunsts fader, Kaare Klint, istandsatte museet, og levede, arbejdede og underviste her på møbelskolen, der lagde kimen til Danish Modern, som selv i dag er en af de stærkeste fortællinger om dansk designs ophav.