En anden mening om MINDCRAFT

En anden mening om MINDCRAFT

View fra klosteret San Simpliciano i 2015, da den dansk-italienske designduo GamFratesi kuraterede MINDCRAFT. Foto: Julie Hering

af Ole Jensen

Ole Jensen er dansk keramiker og designer og en af de første til at få solgt sine produkter i MoMA Store i New York. Gennem sin lange kunstneriske og kommercielle karriere har han udfordret formgivningen med sit særlige fokus på hverdagen.

Ansporet af den kritiske klumme “MINDCRAFT – kunsthåndværk eller design?” får jeg lyst til at mene noget andet. Klummens synspunkter om, at MINDCRAFT gennem årene har præsenteret mere kunsthåndværk end højteknologisk design er for så vidt ganske rigtige. At det netop har forholdt sig sådan, er også både rimeligt og klogt.

Den første MINDCRAFT-udstilling i 2008 blev udtænkt af Danish Crafts med Birgitte Jahn som direktør og Karen Kjærgaard som kreatør, eksekveret af en flok dedikerede medarbejdere. Og vel at mærke på et tidspunkt, inden kunsthåndværket var blevet trendy og dagsordensættende i verden. Alene navnet indikerer, hvori udfordringen lå i at få eksponeret kunsthåndværk internationalt. MINDCRAFT. Ja, hvad betyder det egentlig? Vel noget i retning af intellektuelt håndværk eller ’at tænke med hænderne’.

De første par MINDCRAFT-udstillinger i en udtjent garage i Zona Tortona i Milano med Karen Kjærgaard som kurator indikerede, at noget stort var på vej, og Cecilie Manzs kurateringer og udstillinger i Ventura Lambrate i 2011 og 2012 blev nye højdepunkter. Deltagere som Tora Urup, Anne Tophøj, Eske Rex, GamFratesi, benandsebastian, Margrethe Odgaard og Chris Liljenberg Halstrøm fik her mulighed for at vise det allerbedste, de kunne for et internationalt publikum. De var gode i forvejen, og MINDCRAFT gav dem en stemme i verden og gjorde dem endnu bedre.

Included Middle aka Chris Liljenberg Halstrøm og Margrethe Odgaard på MINDCRAFT 2016. Foto: Jeppe Gudmundsen

At Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg valgte at videreudvikle MINDCRAFT-konceptet med GamFratesi som kuratorer i 2015 og 2016, var både modigt og provokerende. Især iscenesættelsen i 2015 med den spejlbelagte klostergård i det centrale Milano blev et sjældent, inciterende – ja næsten et sakralt eksempel på, hvordan kunsthåndværk kan præsenteres. Det kan man ikke gøre hvert år, men hvor var det fantastisk godt lavet.

Rosa Tolnov’s tekstile grid til Mindcraft 2015. Foto: Jeppe Gudmundsen

Det ligger latent i Dicksons kritiske klumme, at kunsthåndværk ikke har noget med design at gøre, og at kloden står over for klimakatastrofer og ressourceproblemer, som kun design kan løse. Ingenting er lettere, end hver gang man ser et stykke sirligt håndvævet tekstil at sige: men hvad med alle de frysende flygtninge? Hver gang man ser en ny håndformet kop: men har vi ikke kopper nok i verden? Eller hver gang man ser en ny stol: det er meget godt, men verden står overfor langt større problemer.

Bæredygtigheds- og næstekærlighedskortet kan altid trækkes, for hvilket alt andet må vige og sættes mat. Som kunsthåndværker, og en lille smule designer, er jeg imidlertid ikke modtagelig for den slags kritik. Jeg vil konkurrere på sanselighed og udtryk. På æstetik. Og det er hverken ondt eller ansvarsforflygtigende.

Christina Schou Christensens glasureksperimenter var med på Mindcraft 2016. Foto: Jeppe Gudmundsen

I Danmark har Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center og i de senere år ikke mindst Index Design Award i den grad fremmet og synliggjort behovet for konkret forbedrende design. Og det er super godt. Der er altså eksponeringsmuligheder, hvis man mener at brænde inde med ideer til konkret forbedrende design. Og måske skal man rejse til både Venedig og Milano for at få det fulde overblik.

Det er selvfølgelig sjovere at blive udvalgt til deltagelse i MINDCRAFT end at blive forbigået. Men at kunsthåndværket har fået den platform i Milano, er da entydigt godt og bør ikke give anledning til ’ondt i røven’. Lad dog MINDCRAFT udvikle sig ud fra skiftende kuratorers fornemmelser for kunstnerisk kvalitet og ikke ud fra næstekærlige og godgørende principper.

Del artiklen

'En anden mening om MINDCRAFT'

Facebook