
Michael Geertsens vase for Muuto er en industriel omskrivning af hans mangeårige særkende som keramisk kunstner, hvor ophobninger af noget, der minder om kopper
og tallerkner, stables i skæve og forvredne
opstillinger – som en imaginær opvask, man har glemt på bordet. Closely Separated
vase, Michael Geertsen, Muuto, 2007. Foto: Muuto

Margrethe Odgaard skabte dugen Fold-Unfold til Crafts Collection i 2013, hvor Odgaard lagde det visuelle fokus på folderne i dugen - det man normalt forsøger at skjule. Odgaards dristige farvesætning og nye greb på dugen som lærred for bordopdækning, fangede HAY’s interesse, der satte dugen i produktion. Foto: HAY

Claydies aka Karen Kjældgård Larsen og Tine Broksø er Danmarks første konceptkeramikere. Deres arbejde forener formgivning med en konceptuel tilgang til historiefortælling, der både inkluderer performance og halvtabuiserede emner, som de omsætter til keramiske produkter. Grass-vaserne hed oprindeligt Grøftekant og var en poetisk kommentar til at sætte noget af den dejlige danske grøftekant-stemning på bordet. Foto: Normann Copenhagen

“Cognacglasset opstod, fordi jeg ville skabe noget til mænd. Torsdag og fredag, når der var receptionen i byen, kom de forbi værkstedet og håbede på, at jeg havde noget maskulint glas. Cognacglasset opstod, fordi jeg ikke var god til at lave fødder, droppede jeg dem, og cognactumlingen var født. Efter at have blæst mange tusind styk og glasset nærmest optog hele værkstedskapaciteten, spurgte jeg Normann Copenhagen om de ville producere glasset for mig,” Rikke Hagen. Foto: Normann Copenhagen

Bau-lampen var Vibeke Fonnesberg Schmidts første kommercielle samarbejde og opstod i forbindelse med en galleriudstilling. Lampens originale udgangspunkt med sin matte Bauhaus-farvekode blev antaget af Normann Copenhagen og findes i dag også i en naturfarvet udgave, der passer bedre til de skandinaviske hjem. Og netop det kompromis, at produktet både findes i en signaturstærk og en mere nedtonet version beviser, at kunsthåndværk og kommercielle interesser kan fusioneres på optimal vis. Foto: Normann Copenhagen

Lisbet Friis’s store erfaring og fagspecifikke viden har skabt hende en hel kollektion af grafiske og farveenkle tæpper for Fabula Living, der fungerer som en kollektion i kollektionen. Lisbet Friis’s fungerer desuden som ekstern fagkonsulent for tekstilindustrien, hvor hendes store viden og erfaring sikrer produktionen. Foto: Fabula Living

“I mit samarbejde med Kähler gik jeg realistisk til værks og designede en julelysestageserie, som både var genkendelig og enkel at fremstille industrielt. Jeg gjorde en dyd ud af nødvendigheden, men havde det stadigt sjovt i designprocessen. Jeg vidste, hvor min udfordring lå, og brugte industriens begrænsninger som kreativ ramme,” Marianne Nielsen. Foto: Kähler

“Mano-koppen havde et nyt udtryk, der ikke lignede noget andet på markedet og gav et håndværksudtryk til det industrielle. Mit eget kendskab til teknikkerne gjorde, at Kähler blev mere modige i forhold til at producere former, der ikke havde det traditionelle seriefremstillede udtryk,”Jeanette List Amstrup. Foto: Kähler

Skagerak, der tidligere hed Trip Trap, har de seneste år gennemgået en forvandling henimod et yngre og mere internationalt udtryk. Derfor har deres kollektion også ændret sig fra at omhandle maritime udendørsmøbler til også at skabe nutidige møbler og boligaccessories. En af de sidste er Stillebens, alias keramikerne Ditte Reckweg og Jelena Nordentoft, nye potter Edge, der både findes i en udendørs og indendørs version. Det stringente formsprog er moderne, men peger samtidig tilbage til de græske amfora-vaser med deres lille hævede fod og generelle amfora-form. Foto: Skagerak

“Udviklingen af mit design for Silkebord Uldspinderi var en overordnet analyse af hvad, der kendetegnede virksomhedens styrker og historie i kollektionen på daværende tidspunkt. I stedet for at byde ind med et unikt Ratzer design, var mit mål at understrege deres hovedlinje i et nyt og moderne udtryk, så mit design kunne indgå i et samspil med deres kollektion for et generelt mersalg. Og det er lykkedes. Jeg har fået skabt meromsætning i det moderne butikssegment, fordi mit udtryk har opsnappet kunder, de ikke havde haft før,” Tina Ratzer. Foto: Silkeborg Uldspinderi

En frøstand i et vildvoksende bed i haven blev inspirationen til Vibeke Fonnesberg Schmidts Poly knage, der med sine flergrenede arme med knopper blev oversat til den knage, som Vibeke selv manglede derhjemme. ”Knager er altid så liniære og kedelige, så derfor farvesatte jeg prototyperne i både primære og sekundære farver. På den måde blev den funktionelle knagevæg til en installation og knap så ordinær”. Poly blev sat i produktion af Skagerak i 2015. Foto: Skagerak