Dyneløfterdyner leger med den dobbelte betydning af ordet og rollen, som myndighederne kan tage, når den formaliserede og standardiserede italesættelse af mennesket tager over. De påtrykte offentlige dokumenter på dynerne fortæller socialforvaltningens version af tiden, hvor Lotte Myrthue mistede sin partner, gik ned med stress, og datteren fik diagnostiseret autisme. Foto: Dorte Krogh/Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2017
Biennaleværket Dyneløfterdyner har en bagside i mere end én forstand. De består nemlig af sirligt syede tekstiler, arvet fra Myrthues oldemor, og danner kontrast, varme og modspil til den kliniske journal-forside. Bagsiden fortæller historien om mennesket og kunsthåndværkeren. Foto: Dorte Krogh / Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2017
Lotte Myrthue vandt Biennaleprisen, der blev uddelt torsdag den 4. maj ved åbningen af Biennalen for Kunsthåndværk & Design. 27 værker deltog under temaet Liquid Life, der refererer til den polske sociolog Zygmunt Bauman's beskrivelse af samfundets normative tilstand og det moderne menneskes frygt for at falde ved siden af. Foto: Frederikke Heiberg / Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2017

Lotte Myrthue har tidligere beskæftiget sig med den offentlige italesættelse af hendes egen person, nemlig på Kunstnernes Forårsudstilling på Charlottenborg, hvor hun udstillede quiltede dyner, påtrykt myndighedernes krav om dokumentation af hendes egen status som enlig mor. Lev livet derhjemme, 2009. Foto: Ole Akhøj
Tekstilernes hukommelse og de stille historier fra Lotte Myrthues eget liv er en tilbagevendende tematik. Her som blomster af aflagt børnetøj. One for every time she´s away, Lotte Myrthue, 2005. Foto: Ole Akhøj
367 blomster, syet af datteren Sasias gamle børnetøj, repræsenterer alle de gange, datteren som 7 årigt delebarn havde pendlet mellem sin mors og fars hjem. One for every time she´s away, Lotte Myrthue, 2005. Foto: Ole Akhøj