MINDCRAFT – kunsthåndværk eller design?

Først lidt historie: MINDCRAFT er fortsættelsen af Danish Crafts, der blev nedlagt i 2013, og som sidst i 1990’erne blev søsat af Kulturministeriets Designfond. Desværre blev Designfonden nedlagt efter blot 5-6 års virke, og som kompensation for, at især kunsthåndværket havde nydt gavn af fonden, blev Danish Crafts videreført. Omvendt gjorde Kulturministeriet ikke længere noget specielt for designområdet, som blev Erhvervs- og Vækstministeriets ansvar, primært via Dansk Design Center.

Kunsthåndværk eller design?
Der er altså i mange år blevet skelnet mellem design og kunsthåndværk fra det officielle Danmarks side. På skolerne har der ligeledes altid været en ret klar opdeling mellem de to kategorier af formgivning. De fleste udøvende har også et temmelig præcist billede af, hvor i området de selv hører til. Men når Kulturministeriet og MINDCRAFT derimod tager til Milano, så bruges ordet ‘design’ om det, der udstilles.

På kunst.dk står der ligefrem, at det er “det ypperste af det danske kunsthåndværk og design.” Er det et rimeligt billede af dansk design? Skal dansk design virkelig udstilles som primært unikke håndværksprojekter? Det er nok ikke det, man på uddannelserne eller i industrien forstår ved design.

På den måde fravælger man også at vise det danske design frem, som blandt andet er serieproducerede møbler i avancerede materialer, masseproducerede tekstiler og ikke mindst avancerede elektroniske produkter til fx hjemmet og sundhedssektoren. Man kan selvfølgelig sige, at de store designproducenter selv kan være til stede på messer i udlandet som fx i Milano. Og ja, det kan de. Og ja, det er de. Det ville nok heller ikke være rimeligt at bruge Kulturministeriets midler på at udstille de store producenters varer.

Men også inden for det industrielle og grafiske design er der et vækstlag herhjemme. Der er ikke så få designere, som står med deres prototyper på maker-værkstederne eller prøver at slå igennem i crowdfunding-miljøet med deres innovative design. Hvorfor skal de ikke også have chancen for en fribillet til Milano? Eller få en anden relevant international udstilling med pressedækning og ministeriel silkesnorsoverklipning? På sin vis er det fair nok, hvis man af politiske grunde vælger at fokusere på kunsthåndværket, men så lad være med at kalde det dansk designs ypperste frembringelser.

Vibskovs valg
Der er dog også et andet aspekt ved MINDCRAFT-udstillingerne i Milano, som det kunne være interessant at vende. Og det er, hvad man så rent faktisk har valgt at vise gennem årene. Den tematiske ramme for de udvalgte kunsthåndværkere og kuraterede genstande er vigtig, og den fortælling, der følger med, er det også.

I det interview, designETC bragte i sidste uge med årets kurator Henrik Vibskov, sagde han:

”Jeg tror, der vil være kritik af, at der ikke er kommercielt industrielt design med i feltet. Men det er ikke projektets grundlag. Deltagerne skal ikke forholde sig til en arbejdsgiver, men kan prøve nogle ting af, som de måske ikke får mulighed for igen.”

Det er sådan set meget sympatisk, men kunne dette frirum fra økonomiske interesser ikke være brugt til noget virkelig alternativt? Vibskov siger senere i interviewet: ”Bæredygtighed er klart et tema, man kunne sætte som kurator. Det ville bare ikke tænde mig, personligt. I dag tror jeg, de fleste har det bæredygtige aspekt med i bevidstheden.”

Det er fint ikke at ville bruge bæredygtighed, som er en af de mest skamredne klicheer i branchen. Men at hævde, at de fleste er bevidste om problematikken, er vist noget af en tilsnigelse. Desuden er bæredygtighed ikke bare noget, man kan have med i tankerne, når man arbejder, hvis man vil gå seriøst til værks. Bæredygtighed i dag handler ikke kun om at købe FSC-certificeret træ og så for øvrigt huske at slukke lyset på værkstedet, inden man går hjem.

Venedig kalder i stedet
Verden står midt i flere store kriser for tiden og er blandt andet på randen af en klimakatastrofe. Milano-messen som helhed er blot et eksempel på, hvor meget vi designer, uden synderlig tanke for klodens ressourcer og CO2-udslippet. Det er selve vores levevis, livsstil og boligformer, der er problemet, og det kunne man på en ikke-kommerciel udstilling godt have reflekteret over.

Skulle man sammenligne MINDCRAFT-udstillingen med noget, så kunne det være sidste års danske bidrag til arkitekturbiennalen i Venedig. Her havde Dansk Arkitektur Center indbudt danske arkitekter til ”at bidrage med prototyper, som viser, hvordan de aktuelt arbejder med at skabe en human arkitektur, der påvirker menneskers adfærd og stræber efter at tjene fællesskabet.” Umiddelbart lyder Venedig som et mere spændende og aktuelt sted at besøge end Milano…