Line Depping

Født 1978
Uddannet fra Kunstakademiets Designskole, møbeldesigner, 2007

Design skal være enkelt, selvfølgeligt og uden en selvophøjet følelse – og så skal der være plads til et stofligt og menneskeligt præg. Med det mantra, udvikler Line nye projekter, der som regel sætter funktionen i centrum.

Lines foretrukne arbejdsmateriale er træ, men hun udfordrer konstant sig selv ved at søge kombinationsmulighederne mellem et utal af forskellige materialer. Med en værkstedbaseret tilgang tillader hun sig selv at videreudvikle sine designs undervejs i processen, baseret på de erfaringer det giver, at have prototyperne i hænderne og til afprøvning.

Depping har udstillet på nationale såvel som internationale designscener, såsom Snedkernes Efterårsudstilling, Designugen i Milano, Stockholms Furniture Fair, Louisiana og Galerie Maria Wettergren i Paris.

Del profilen

'Line Depping'

Facebook