Danmark har en lang tradition for internationalt anerkendt møbeldesign med designere som Finn Juhl, Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Arne Jacobsen i front. De hører alle til den danske guldalder inden for design fra 40’erne til 60’erne, hvor ideologien var, at man skulle købe tidsløst design, der med sin høje kvalitet ikke behøvede at blive erstattet af nyt. I dag er disse klassikere mere populære, end de var i 1950’erne, og flere modeller relanceres og rebrandes i nutidige og opdaterede udgaver til stor glæde for både danske og internationale møbelentusiaster.
På skuldrene af disse store designere står der en lang række nye danske møbeldesignere og -brands, der i disse år positionerer sig stærkt internationalt. Der er dog sket ændringer i måden, danske designvirksomheder producerer møbler på. Hvor der tidligere var en tæt og ofte lokal dialog mellem designer og producent, foregår store dele af produktionen i dag i udlandet. Denne hele eller delvise outsourcing har konsekvenser for produktionsprocessen og ses ofte som etisk ukorrekt, da det kan have betydning for kvaliteten og dermed den danske møbelfortælling, hvor håndværk og kvalitet er i højsædet. Nogle virksomheder som Carl Hansen & Søn holder stadig fast i en dansk produktion – og danske arbejdspladser – og dermed i den stolte kvalitet og tradition, som har kendetegnet virksomheden fra start.
Co-lab og co-branding
I dag handler møbeldesign i høj grad også om den fortælling, de forskellige brands skaber om sig selv. Kunder ønsker transparens, og derfor ser man flere danske virksomheder, der iscenesætter sig selv på nye måder. Internationale topdesignere hentes ind i kampen om opmærksomhed og markedsandele og iscenesættelsen udfolder sig særligt på de sociale medier, hvor brands har direkte kontakt til forbrugerne og går i dialog med dem omkring deres brand. Den direkte kontakt skaber nye potentialer for udvikling af møbler, der i højere grad opfylder kundernes behov.
En anden måde at iscenesætte sig på er gennem samarbejder eller co-branding. Tekstilvirksomheden Kvadrat har gennem de sidste mange år samarbejdet med flere af verdens dygtigste arkitekter, designere og kunstnere og de internationale samarbejder er blevet et gennemgående greb i fortællingen om deres brand. Samarbejder med kunstenere og designere kan være med til at skabe nye og innovative udtryk for møbelbrands og samtidig skubbe grænserne for, hvad møbeldesign også kan være.
Bæredygtig møbelproduktion
Et andet aspekt, som fylder mere og mere i udviklingen af møbler, er bæredygtighed. Her gælder det både, at produktionen af møblet er opbygget, så møblet kan genanvendes, fladpakkes og optimeres til transport for at spare på CO2-regnskabet. En anden måde at skabe bæredygtige møbler på er ved at anvende FSC-certificeret træ og skabe holdbare designs, hvis kvalitet, form og æstetiske udtryk holder i mange år, så de ikke skal skiftes ud. En afart heraf er køb og salg af brugte vintagemøbler, der er en stigende tendens blandt særligt yngre forbrugere og samlere, der på denne måde sparer penge og kan være heldige at finde unikke eksemplarer, samtidig med at de sparer kloden for nyproduktion.
Den unge generation af designere har et større og naturligt fokus på bæredygtighed, og det er positivt, men lige ved siden af ligger bekymringen om den designmæssige begrænsning i tilgangen til form og udtryk, fordi de unge måske fokuserer for ensidigt på, hvad der er ’rigtigt’ i produktionssammenhæng. Men den bæredygtige bold er givet op, og kun udviklingen og tiden vil vise, hvor den ruller hen.
Kunsthåndværk som avantgarde for design
Inden et designprodukt eller et møbel når butikkerne, er der gået en lang proces forud. Det kan være, at den oprindelige idé til produktet lå et helt andet sted end der, hvor produktet er endt. Et godt eksempel på det er Ole Jensens opvaskebalje for Normann Copenhagen. Den startede som et kunsthåndværkobjekt i gummi, som igen startede på drejeskiven i keramikværkstedet – og blev oprindelig formgivet til en udstilling i 2002. Danish Crafts – der promoverede kunsthåndværk og design under Kulturministeriet i årene 1999 til 2013 – indlemmede opvaskebaljen i deres Crafts Collection, som de præsenterede på messer i udlandet. Her blev den spottet af Normann Copenhagen, der satte den i produktion. Opvaskebaljen blev tilpasset produktion, men så tæt på det originale udgangpunkt som muligt. I dag kan baljen fås i flere farver og har overlevet 15 år i en verden af konstant produktionsflow.
Følgende artikler omhandler og diskuterer møbeldesign. De undersøger blandt andet:
– hvordan skal fremtidens møbler se ud, og hvor og hvordan skal de produceres.
– hvordan har den danske guldalder inden for møbler haft en afgørende betydning for dansk design.
– om designuddannelserne er med til at skubbe designerne i en retning, hvor det praktiske – håndens arbejde – nedprioriteres ift. teori om designfaget
– hvordan kunsthåndværk kan være forløber for industrielle designprodukter
– hvilken rolle spiller sociale medier som markedsføringsplatform for både store og mindre møbelbrands.