
Den smukke, gamle klostergård er med sine doucede farver forsøgt gentaget i værker og sofastykker. Foto: Jule Hering

Kevin Hviids sofabænk i rustrødt metal er stor i størrelse, men let i udtrykket pga af sine mange lameller og optiske dekorationer. Her anes også værker af Wednesday Architecture og Kasper Kjeldgaard. Foto: Jule Hering

Folk blev lidt længere i klostergården, for her var ro, harmoniske omgivelser og potente værker at fordybe sig i. Foto: Jule Hering

Kasper Kjeldgaards familie af mobiler i hver deres materiale og udtryk var noget nær perfekt i gården i farve og sensibilitet. Foto: Jule Hering

Iben Høj i forgrunden, Louise Campbell på podiet bagved og Dittes sofakant bagerst. Foto: Jule Hering

Udstillingsarkitektur, farver og oplevelse gik op i en ret så fin enhed i klostergården. Foto: Jule Hering

Iben Højs generøse og lette hovedværk var et af udstilingens mest forførende. I forgrunden Petra Dalströms knasende sprøde porcelænsblade, Kevin Hviids bænk bagerst. Foto: Charlotte Jul

Der er masser af luft mellem værkerne i Ditte Hammerstrøms opsætning. Det er godt og rigtigt set. Foto: Charlotte Jul

Gule metalstænger skyder sig ind og over værkerne og danner et luftigt grid, som nogle af værkerne hænger ned fra. Foto: Charlotte Jul

Lys og skygge - klostergården er en solrig plet i det indre Milano, men alt efter tiden på døgnet flytter lys og skygge rundt på pladsen. Her Carl Emil Jacobsen i forgrunden, Gitte Jungersen til venstre, Pettersen & Hein i midten og Maria Koshenkova ude til højre. Foto: Charlotte Jul

Sofaskud af Ditte Hammerstrøm - bind mig, elsk mig. Foto: Charlotte Jul

400 tennisbolde udgør tilsammen knopperne på de mange sofastykker. Foto: Charlotte Jul

LMA - Lick My Ass stol af Pettersen & Hein i orange farver og forskellige materialesammensætninger matchede Milano temmelig godt. Foto: Charlotte Jul

Ditte Hammerstrøms sofastykker flankerede atriummet. Foto: Charlotte Jul