Marie Louise Kristensen

Korssting, danskhed og kronhjorte på væggen er nationale tematikker, som optager Marie Louise Kristensen, der ofte indoptager ready mades i sine smykker. Miniatureformater, miniaturefortællinger, miniatureuniverser. Det er det, der er Marie Louise Kristensens signatur og særlige gave: At hun med folkeligheden og genkendeligheden i hånden lægger op til samtale om politiske og sociale emner som danskhed og ‘rigtig’ smag. Brocher som En skraldespand med forgyldte andefødder, der stikker op af den. En grydefuld af lyserøde balloner eller en lænestol i læder med en læsende kanin for bare at nævne nogle.

Marie Louise Kristensen er ‘one of a kind’ – den sjove pige i klassen af guld og ædelstene, der dog aldrig går ned på kunstnerisk ærinde og håndværksmæssig kvalitet. Og hun har en lang række af anerkendelser og udstillinger bag sig til at bevise det.

 

Del profilen

'Marie Louise Kristensen'

Facebook