Mere end bling bling

Mere end bling bling

Måske kan bogen Jewellery Matters blive et nyt referenceværk for studier i smykkekunst. Tommelfingerring, ca. 1750-1800. Foto: Rijksmuseum Amsterdam

af Anni Nørskov Mørch

Anni Nørskov Mørch er tilknyttet hele to vægtige institutioner i Kolding, nemlig Koldinghus og Designskolen Kolding, og har de sidste mange år arbejdet med og formidlet design, kunst og kunsthåndværk.

Vis billedserie

Hvorfor og hvordan bærer vi smykker, og hvilke betydningslag og værdier rummer de? Marjan Unger har sammen med Suzanne van Leeuwen fra Rijkmuseet i Amsterdam udgivet en 650 sider lang bog om smykkers potentiale og mulige nye forskningsfelt.

De er der alle sammen i Rijksmuseets enorme hvide kube af en foyer i centrum af det pittoreske Amsterdam. Den knytnævestore sølvskulptur på herrejakken under den sorte runde brille, den antikke krans af kaméer om registratorens hals, en neonprikket akrylbroche på ligeså farveglade galleristklæder og opmærksomhedskrævende diamanter fra de store smykkehuse.

I midten af det internationale sniksnakkende persongalleri defilerer Marjan Unger rundt i sin blågrønne stribede jakke med solformet broche. Hendes bog Jewellery Matters er anledningen til smykkesymposiet i Amsterdam i november 2017.

Snoet ring, ukendt kunstner. Datering: 450-750. Foto: Rijksmuseum, Amsterdam

Smykker skal ses i kontekst
Der udgives hvert år mange glittede sider i bøger og magasiner om smykker – især de kendte og de kongelige. Men der findes få bøger, der både er båret af et personligt forhold til smykker og en ambition om at analysere smykker på en mere nuanceret måde – og ligefrem etablere en ny metode for smykkeforskning i egen ret.

Bogen er en mursten af kærlighed til smykker, der bygger på Marjan Ungers grundlæggende tese, at det fundamentale spørgsmål om, hvorfor vi bærer smykker, sjældent, hvis nogensinde, er blevet stillet i litteraturen om smykker. Marjan Unger inkluderer derfor andre værdier i sin analyse af smykker ud over vurderinger af kunstnerisk kvalitet og historisk betydning.

Hanen fra ca. 1600 af en ukendt guldsmed er en af Rijksmuseets mest berømte smykker. Det er et mesterværk i guld, emalje og ædelsten omkring en barok perle. Hanen har tilhørt Vilhelm I, som i 1816 overdrog sin private smykkesamling til det, der senere blev til Rijksmuseet. Foto: Rijksmuseum Amsterdam

Det løfte holder bogen, som kan blive et nyt referenceværk for studier i smykkekunst. For Marjan Unger udøver en tiltrængt multidisciplinær og erfaringsnær tilgang til feltet, der forhåbentlig efterfølges af nye forskningsprojekter, udstillinger og bøger.

Projektets generøsitet og det brave pionerarbejde gør det nemt at tilgive, at bogen i sig selv ikke når i mål med sin encyklopædiske ambition, og at ikke alle læsere må forventes at nå i mål med de 650 sider.

En privat sag
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem kunsthistoriker, smykkesamler, kulturjournalist og ph.d. Marjan Unger og Rijksmuseet i Amsterdam, hvis juniorkurator med ansvar for smykkesamlingen, Suzanne van Leeuwen, er medforfatter.

Det er givetvis uretfærdigt, at jeg i det følgende kun refererer til hovedforfatteren, men bogen er så fuldstændig præget af Marjan Ungers liv, tanker og arbejde med smykker, at bogen på godt og ondt opleves som en lang behjertet monolog af Marjan Unger selv.

Guldbroche, ca. 1800 – 1900, ukendt kunstner. Foto: Rijksmuseum Amsterdam

Indsigter fra Marjan Ungers seneste to udgivelser om smykker; den ene hendes ph.d.-afhandling fra 2010 om smykker, forstået i en større kontekst, sammenflettes med en lystvandring i Rijksmuseets smykkesamling, der takket være Ungers og hendes mands donation af deres egen smykkesamling til museet også krydres med helt personlige erfaringer med de illustrerede smykker. Resultatet er et forfriskende bud på en akademisk tekst uden fine fornemmelser og skarpe grænser mellem fagdiscipliner.

Rijksmuseets samling i nye sammenhænge
Rijksmuseets 1100 genstande store smykkesamling kan ses i dets nyopsatte permanente udstillinger, hvoraf en del af den er samlet i en særskilt smykkeafdeling.

Resten af de udstillede smykker vises sammen med malerier, våben og andre dele af det omfangsrige museum, som smykkerne deler deres historie med. Her sættes smykkerne i deres historiske kontekst, og genstandene er ordnet under en tidsperiode eller grupperes omkring en historisk begivenhed eller person – ikke omkring en kunsthistorisk kategori eller kunstner.

Guldvedhæng, ca. 1600-1620. Foto: Rijksmuseum Amsterdam

Det er en af Marjan Ungers pointer, at der er et behov for at se smykker med et blik for forholdet mellem skaber og bærer af smykker, hvor kunsthistorien koncentrerer sig om den første og antropologien om den anden. Begge fag skal derfor – sammen med det uomgængelige materialekendskab og andre perspektiver – bidrage til smykkeforskningen i egen ret.

Smykker er gennem historien blevet behandlet som et interessant eller letbenet vedhæng til store fag som historie og kunsthistorie, men Marjan Unger vil med sin bog skabe et fundament for fremtidig smykkeforskning, inspireret af etableringen af en akademisk modeforskning.

Smykker i 1:1
Bogen møder sin læser med stor selvsikkerhed iklædt azurblåt hard cover med sølvfolieret titel og prægede smykkefotos på sine 650 sider. Den grafiske opsætning ved Irma Boom tager veloplagt læseren i hånden ved at gengive alle omtalte smykker i størrelsesforholdet 1:1 med nogle få supplerende oversigts- eller detaljefotos.

Princippet skal give læseren en realistisk fornemmelse af smykkernes størrelse og en forståelse af, hvordan smykker altid forholder sig til den menneskelige krop. Som Marjan Unger skriver, er nøglen til at forstå smykker, at mennesket er dets målestok og referencepunkt.

De mange sider, der dedikeres til illustrationer, fordobles overskudsagtigt med lige så mange sider til tekst, der kun optræder på den ene side, så man aldrig læser tekst på begge sider af et ark. Det er en behagelig luksus.

Jewellery Matters er skrevet af Marjan Unger og Suzanne van Leeuwen. Foto: Anni Nørskov Mørch

At bogen alene er udgivet på engelsk understreger dens ambition om at nå et internationalt publikum. Nok er dens empiri en hollandsk nationalsamling, og et kapitel er dedikeret til underholdende og nyttig baggrundsviden om hollændernes forhold til smykker, men bogens mål er at behandle smykker på et niveau, der hæver sig over den enkelte samling eller nations særlige deskriptive kendetegn.

Flere vinkler på smykker
Smykkers let identificerbare tegn på økonomisk og håndværksmæssig værdi bør ifølge Marjan Unger altid suppleres af faglige indsigter fra fag, der interesserer sig for den menneskelige faktor i smykkekunsten.

Antropologien og studier af materiel kultur sætter smykker i relation til mennesker, kulturer og samfundsforhold. Marjan Unger holder dog også fast i, at kunsthistoriens indsigter og metoder stadig er uomgængelige, selvom den ene disciplin ikke er tilstrækkelig for at få den fulde forståelse af smykkernes særlige natur.

Uden for akademias siloopdelte verden virker det som spild af regnskov at bruge 650 sider på at fremture det åbenlyse, at andre fag end kunsthistorie kan sige noget fornuftigt om smykker. Men hvis det er den automatforståelse, der dikterer, hvordan der faktisk forskes i, skrives om, indsamles og udstilles smykker, så er det måske netop en ph.d.-underbygget moppedreng, der skal til for at åbne ballet til en mere holistisk smykkeforskning og -formidling.

Kam af René Lalique, ca. 1902-03. Kammen er lavet af horn, guld og diamanter; alle materialer, der oprinder fra naturen, men det er det mesterligt frembragte blomstermotiv, der fremkalder romantiske forestillinger om naturen. Foto: Rijksmuseum Amsterdam

Snakkesalige svar på gode spørgsmål
Marjan Unger siger, hvad hun mener, og gør, hvad hun siger. Bogen er præget af sin empiri og sin forfatter, og det gør den både encyklopædisk og personlig. Det er en fryd at læse og at studere fotografierne af århundreders varierede smykkeeksempler, men filmen knækker halvvejs i bogen, hvor de encyklopædiske ambitioner forenes med den causerende stil i et sludrende kapitel tre, der siger en masse lidt om meget store spørgsmål.

Det er udmattende at fastholde begejstringen for ellers gode spørgsmål, som Marjan Unger besvarer ved at fastslå, at det er komplekse spørgsmål med mange mulige svar, for der er for og imod, og på den ene side og på den anden side, og til gengæld har historien vist både det ene og det andet…

Universalfælden
Læseren, der når til side 343, møder følgende udsagn: ”Kvinder bærer smykker – ligesom mænd som et tegn på magt og social status og for at pynte deres fysiske kvaliteter, men de er ligeledes intime tegn på personlige relationer og minder.” Lettilgængeligheden af et udsagn, som dette står i stærk kontrast til det erklærede mål om at etablere et nyt akademisk felt.

Det næstsidste kapitel undersøger, hvorfor mennesker bærer smykker i lyset af seks universelle temaer: Skønhed og erotik, Magt og politik, Besiddelse og økonomi, Religion og moral, Begær og romantik, Erindring og følelser.

Temaerne afslører bogens megalomane universalitet, der drukner de gode intentioner. Behovet for at hæve sig over vandene løfter Marjan Unger helt op i de luftige skyer i sidste afsnit, hvor de seks universelle temaer nu suppleres med seks grunde til, at ”jewellery matters”.

Halskæde, armbånd, broche, øreringe, manchetknapper, to hårnåle og et vedhæng, Johan Lorenz Holzapfel, ca. 1825 – 1840. Foto: Rijksmuseum Amsterdam

Havde disse seks grunde været skarptskårne påstande, der kunne drive diskussionen videre, havde det været en opløftende afslutning på bogen. Desværre er det endnu seks universelle værdier, som udfoldes med endnu flere ord.

Der findes et smykkefagligt fællesskab
Marjan Ungers bog er charmerende, generøs og snakkesalig – og svær ikke at holde af – ligesom hende selv, da hun gav den som centrum på smykkeseminaret i Amsterdam.

Uanset om Jewellery Matters bliver det afgørende bidrag til udviklingen af en smykkefaglighed i egen ret, demonstrerede seminaret på Rijksmuseet i anledningen af bogens udgivelse med sine 37 oplægsholdere og 238 deltagere, at der findes et internationalt tværfagligt fællesskab og en voksende smykkefaglig selvbevidsthed.

Jewellery Matters er udgivet på engelsk i 2017 af Rijksmuseet i Amsterdam og NAI010 Publisher og designet af Irma Boom. Forfatterne er kunsthistoriker og designekspert Marjan Unger og junior kurator ved Rijksmuseum Suzanne van Leeuwen.

Rijksmuseet i Amsterdam er Hollands encyklopædiske nationalmuseum. Museets smykkesamling er fordelt efter museets nye kronologiske og kontekstuelle udstillingsstrategi, der supplerer en særskilt smykkeudstilling med udstillingsafsnit for hvert århundrede, hvor forskellige typer genstande, smykker, malerier, skulpturer, våben osv. med fælles historie er sat sammen.

Kommentarer

Del artiklen

'Mere end bling bling'

Facebook