Talenterne i Stockholm

På Stockholm Furniture Fair hedder talentzonen Greenhouse. Men trods det lettere banale navn – ’Greenhouse’ som i drivhus som i spirende talentfrø – blev man i år særligt glad af at besøge den. Udstillerne i talentzonen, der har været en fast del af messen de sidste mange år, er en blanding af nordiske design- og håndværksskoler, universiteter og selvstændige, upcoming designere.

I år var Greenhouse dog flyttet fra sin normale placering i messens forhal til hjørnet af den lidt gemte Hal C – hvor Hal A og B er dem, man besøger. Men det var faktisk rart. Rart at komme lidt på afveje, for her var ligesom mere plads, lys, luft og mulighed for tiltrængt fordybelse fra de pakkede sælgerhaller.

Leg og læring
Fra Danmark deltog KADK med den lille bachelor-årgang fra møbeldesign, der havde skabt en række folkeskolemøbler under titlen Classroom. Møblerne fokuserede bevidst på brugerinddragelse, innovation og produktionsomkostninger, hvilket er sympatisk og relevant, men formgivningsmæssigt viste de otte projekter desværre ikke de store overraskelser eller armbevægelser, men mindre kan også gøre det. Gode takter var der således at finde i bordet Sidekick, stolen Pi og taburetten Log, der alle havde urolige numser, nysgerrighed og praktisk brugeromgang som prioriteter.

På designskolen Kontfack i Stockholm havde de studerende også skabt møbler til læring og offentlige miljøer ud fra en social vinkel. For hvordan kan vi påvirke og forbedre vores medmenneskers hverdag?, lød det i opdraget. Svaret var møbler, der opfordrede til at interagere med hinanden, møbler med smart opbevaring, akustiske egenskaber og fleksible muligheder, afhængigt af om du rekreerer eller arbejder.

Taktil og tekstil stoflighed
På HDK Academy of Design and Crafts i Göteborg havde de studerende fået til opgave at udfordre normer og regler og i højere grad betone legen. Det var der flere inspirerende eksempler på; fra notesbøger med titlen New Ruled Paper med ’nye’ linjer med prikker, der nudger os til at tage noter på en ny måde.

Et gelænder, Tactile Symmetry, der betonede taktilitet, materialitet og stoflighed via de forskellige mønstre og forløb i det drejede træ, som du instinktivt mærker, når du griber fat. Et intuitivt, enkelt og narrativt greb, der var spot on og direkte implementerbart. Lad os få gelændere af den art op i det offentlige rum asap!

Borås Universitets tekstillinje brillerede med deres stoflige udstillingsgreb: Man fik simpelthen lyst til at røre ved tekstilerne bare ved at gå forbi. Under titlen Textile Matter viste en håndfuld formgiveres varierede projekter, der alle havde stoflighedens styrke til fælles.

Indfanget af projekternes taktile invitation havde hver udstiller enten fordybet sig i materialets potentiale eller skulpturelle muligheder. Særligt projekterne Upstream, Transformer og Shrink ’n Shape var uimodståelige i deres kække farvesætning, tekniske fremkomst og atypiske strukturer. Ren materialeforelskelse.

Mestre og koncepter i møbelform
Jönköping Universitet havde lavet et næsten lige så uimodståeligt greb, nemlig at bruge Ingmar Bergmans 100 års jubilæum som benspænd.

Syv møbler pegede således på Bergman som person og historiefortæller. Særligt bordet Anima, der henviser til Bergmans modsatrettede følelser mellem angst og kreativitet, daybed’en The Silent Mind of Ingmar Bergman, der rammer mesterens behov for ro og renlighed, taget Liv Ullmans selvbiografiske roman De Urolige in mente, og stolen Take a seat, make yourself at home, der er lys som de nordiske nætter og har fiskenet som sæde, inspireret af Bergmans sommerhus ved havet på Färo, var iøjnefaldende.

Projektet skal udstilles under den kommende filmfestival i Cannes, og projektet var i det hele taget en god og gennemtænkt idé.

Fra Finland var bachelorerne fra Aalto University repræsenteret med stoleudstillingen Nirvana, der havde indsnævret materialebrug, farver og dimensioner for at få de studerende til at dykke ned i essensen af deres udtryk. Udstillingen mimede en museumsopstilling med easy chairs i malet metal i røde, orange og gule farver, der indbød publikum til at sætte sig ned og søge efter ‘Nirvana’. Det 20. århundredes store møbelmestre som Rietveld, Le Corbusier, Aalto og Kjærholm spøgte dog tydeligt i stolenes stramme metalkant, men fungerede som et overbevisende samlet konceptuelt statement.

Andet års studerende fra Arkitektskolen i Lund havde arbejdet med tegneserier som konceptuel ramme – forstået som historier gennem billeder. Årgangens stærkeste var det buttede møbel Being af Emanuel Kjellberg, der på narrativ og charmerende vis eksponerede sin menneskelige og hudlignende nøgenhed.

Professionelle samarbejder
Beckmans College of Design havde med vinklen Hear us Out samarbejdet med seks af Sveriges største møbelproducenter som bl.a. Blå Station, Gärsnäs og Källemo. De studerendes nye møblers færdige udtryk var derfor ’færdige’ og professionelle, men idémæssigt for tæt på producenternes eget udtryk til rigtig at varsle nyt, desværre.

Et andet producentsamarbejde stod Malmstens Linköpings Universitet for. Kuldet af sidsteårsstuderende havde fået det etablerede svenske møbelfirma Swedese med som makker, og standen viste ikke kun de færdige møbeltyper, men skitser, modeller og andre inspirationskilder fra processen. Møbelresultaterne var, ligesom hos Beckmans, overbevisende, professionelle og flyvefærdige, men også forventelige og lidt kedelige.

Ingen vild, nytænkende formgivning, kun sikre, genkendelige stole, der refererede til det, vi allerede kender og genkender overalt i disse år. Hvor ville jeg dog have ønsket, at et sådant samarbejde med industrien havde afstedkommet mere nytænkende og modige eksperimenter, hvor de studerende kunne give den fuld gas på idé og formgivning, fordi de netop havde producenten i baghånden som professionel, industriel praktiker. Hvilket (spildt) potentiale!

Lysglimt i LED
På Universitetet i Gävle havde en lille kreds af designere skabt en kollektion af LED-lamper til offentlige miljøer. Her lyste to projekter op i bogstavelig forstand: Lysekronen Fungk, hvis man kan kalde den det, der var et bundt af mindre lamper i 3D-printet træ og plastic-komposit, der sidenhen er varmet op, klemt og krøllet i hånden for et ’crafted’ udtryk. Også den fleksible og justerbare lysekrone Vivus var opløftende, ikke fordi idéen ikke er set før, men fordi den i al sin enkle, men energiske mekano-tekniske charme, leverede varen.

Der var således flere talentfulde lysglimt på Greenhouse i år. Glimt af fordybelse, omtanke og bæredygtige principper. Glimt af genkendelse og genbrug af ikoniske arketyper og referencer, javist, men også glimt af nye tider, der lover godt, som disse tre unge designeres projekter: Edvind Klassons tekstile rumdeler Camping, Nikolai Kotlarczyks internationale og højtravende reol i guld, messing og træ og Linda Lolands poetiske og påfugleinspirerede konsolskab Fågeln.