Direktør for Statens Værksteder, Frederik Hardvendel, kommenterer på klummen: Kunsthåndværkets kernekraft, der plæderer for at samle alle aktører på feltet i ét hus for at skabe synlighed og sammenhængskraft. Forsøget har været gjort tidligere med Frederik Hardvendel i spidsen for projektet Copenhagen Dock.
Tak for en stærk og velskrevet klumme. Stærk, ikke mindst fordi den så fint sætter ord på det oversete i dansk kunsthåndværk, på det høje kunstneriske niveau og på det kæmpe potentiale som området ligger inde med. Underdanigheden og den ‘brune keramikbremse’ (!) kan ingen bruge – visionerne kan derimod komme til at skinne på os alle, hvis kræfterne kan samles til at drive det fremad. Men vent ikke på politikerne. Regn ikke med, at de første skridt fremad skal blive taget af Kulturministeriet, Erhvervsministeriet eller andre i det politiske ‘establishment’.
Det politiske klima i disse år er ikke til at tænke udviklingsorienteret og visionært. Initiativerne skal komme fra anden side. Visionen skal testes igennem og kvalitetssikres. Forretningsplanen skal være skudskikker. Og når det er klart, så kan det lægges frem for det politiske niveau som en gave, hvorefter blåstemplingen endelig kan ske. Hvis der er altså er behov for politisk blåstempling, og det ikke blot er noget, der udvikles som et privat initiativ.
Visionerne om et kraftcenter for kunsthåndværket tror jeg på. Da jeg for et par år siden, sammen med en håndfuld andre entusiaster, heriblandt også Danske Kunsthåndværkere og Designere, udviklede visionerne om Copenhagen Dock, var det en meget stor bekræftelse, at så mange organisationer og sammenslutninger helt umiddelbart købte ind på ideerne. Alle kunne se det store potentiale i at samle professionelle og værkstedsorienterede aktører indenfor billedkunst, kunsthåndværk, design mm. i et stort fælles hus.
Alle syntes, det var helt oplagt, at ‘mange små aktører kunne udrette meget mere for færre penge’ ved at samle kræfterne i én bygning, med langt større synlighed som følge, og med mulighed for at udnytte ressourcer på tværs, lave udviklingsprojekter i fællesskab og skabe en ‘gateway’ internationalt, så det også for udenlandske aktører var langt mere tydeligt, hvordan man kunne opsøge området.
Der var som sagt fuld opbakning fra interessenterne til kraftcenteret, og den daværende kulturminister, Marianne Jelved, ville gerne støtte tilvirkningen af det. Så kom valget og kort efter den nye regeringsplan om udflytning af SVK. Men viljen til at samle kræfterne i kunsthåndværksområdet og de tilstødende kunstarter – er jeg sikker på – er der. Men nogen skal være drivere. Nogen skal kunne komme med et bud på finansiering og bæredygtighed. Jeg hjælper gerne med, hvis nogen tager skridtet frem.
