Anne i eventyrland

Anne i eventyrland

In Your Big Sunny Window fra MINDCRAFT 2012. Værket består af 30 meter x 1,6 meter indfarvet stof, der er foldet og hæftet sammen til størrelsen 90 x 70 x 8 centimeter. Stoffet falmer hos indehaveren som Art-in-progress. Foto: MINDCRAFT12 / jeppegudmundsen.com

af Charlotte Jul

Charlotte Jul er cand.mag og chefredaktør af designETC. De sidste 16 år har hun formidlet området for design og kunsthåndværk kunstnerisk som kommercielt i tekster, artikler og via iværksætterportalen items.nu, som hun startede i 2001.

Vis billedserie

SE
Til 5 okt

FOMO
Holstebro
7-15 okt

Everyday Life – Signs of Awareness
21st Century Museum of Contemporary Art, Kanazawa
Til 5 nov

Stoftrykker, tekstildesigner og kunstner. Anne Fabricius Møller falder ind under alle kategorier i lige dele og er en af Danmarks mest ukonventionelle indenfor sit felt. For nogle uger siden var hun i Japan til udstillingsåbningen af Everyday Life – Signs of Awareness, hvor hendes unika værk deltager. Hun er desuden aktuel på Snedkernes Efterårsudstilling 2017 og på FOMO-udstillingen, der lige nu vises i Holstebro.

Handsker, vanter, gamle mobilcovers, bildele, plastiklåg, snor og nøgler – og alt muligt midt imellem – danner forlæg for Anne Fabricius Møllers ti meter lange unika tekstilværk Street Print. Værket fascinerer japanerne frem til november på den stort anlagte dansk-japanske udstilling, der fejrer den diplomatiske forbindelse mellem Japan og Danmark. Street Print blev skabt til MINDCRAFT-udstillingen i Milano i 2014 og består af to lige lange dele. En, der ’liner’ alle de fundne objekter op på et ‘asfalteret’ podie – og en anden, der parallelt viser tekstilet med aftrykkene af dem.

Farverne på det håndtrykte tekstil er kombineret omkring en sort horisontal akse. Foto: Sven Berggren

Tingfinder-ting
At Anne Fabricius Møller er en tingfinder, hersker der ingen tvivl om. Det ved alle, der har været forbi hendes værksted på Gammel Kongevej og har fortabt sig i dimser, dingenoter og tekstile eksperimenter. Men at Anne Fabricius Møller formår at formidle den historie, hun gør i Street Print via ting, hun har fundet på gaden igennem knapt to år, er ret så overbevisende. Det konkrete udgangspunkt af fundne genstande spejles af den kunstneriske fortolkning nærmest nøjagtigt i en virkelighedens ’lost and found’ fortolket 1:1.

Oplægningen af alle de fundne genstande på trykkerbordet på Statens Værksteder på Gl. Dok, hvor Anne Fabricius Møller havde arbejdsophold for at skabe værket. Foto: MINDCRAFT14 / jeppegudmundsen.com

”Jeg ville lave noget med forsvundne vanter, men nogen kom mig i forkøbet både med at sætte dem på nettet og lave en samling, der blev udstillet på Forårsudstillingen på Charlottenborg. I radioen spurgte de i en kulturudsendelse efter bidrag til billboards. Jeg troede, det var de rigtige bilboards og tænkte, at jeg ville trykke – lave aftryk – af vanterne. Der kunne være rigtig mange på sådan et Billboard. Jeg sendte skitser ind. Jeg fik ikke antaget noget. I processen, fandt jeg dog ud af, at trykkene af vanterne nærmest var som en strikkeopskrift. Så var der ikke langt til også at samle andre ting. Jeg havde samlet spændebånd til hjulkapsler, siden jeg flyttede til København i 1980. Jeg vidste ikke, hvad det var, men nogle af dem lignede blomster, når de lå der på jorden.”

Det, der er Anne Fabricius Møllers kunstneriske ’coup’ er, at stoftrykkene i Street Print er farvesat i en delikat palette, der både mimer virkeligheden og forskelligheden i de indsamlede objekter. Placeret i symmetrisk opsætning omkring en midterakse af sorte genstande, fremstår det tekstile print harmonisk og æstetisk dragende. Og set i et større perspektiv forekommer Street Print at være en dokumentation af, hvad det er for nogle genstande, vi som moderne mennesker omgiver os med. Det er derfor velfortjent, at Anne Fabricius Møller for et par år siden modtog Statens Kunstfonds livslange hæderslegat.

Rupper Soul Xerox 1 – stoftryk af elastikker. Foto: Scan

Krøllede associationskæder
Anne Fabricius Møllers kreative hjerne tager krøllede omveje og stikker af i associationskæder og kunstneriske brobygninger, det er svært for andre at følge med i. Hun siger selv, at hendes inspiration er kombinationer af tilfældige møder:

”Mine Rubber Soul Xerox-tryk, som jeg har lavet alle mulige udgaver af, startede med, at jeg skulle bruge elastikker til nogle mapper, jeg lavede for fotograf Ole Akhøj. Det var smart i 90’erne med elastikker omkring mapper, tror jeg. Elastikkerne endte så som marokkopuder i et projekt med designgruppen OCTO til Kulturby 96, og pakningerne, som jeg modtog elastikkerne i, inspirerede mig til Xerox– trykkene, som bl.a. blev til Sofastykker til Silkeborg Bad, hvor jeg lavede en tekstil og grafisk opstaltning af en Finn Juhl sofa med tapet og rya. Oles mapper med elastik omkring blev altså også lavet!”

Finn Juhl sofa i ‘opstalt’ forfra, bagfra og fra siden, med tapet og ryatæppe med titlen Et stk. Finn Juhl forfra, samme Finn Juhl bagfra. Gudrun Pagter kuraterede udstillingen Sofastykker, der både blev vist på Silkeborg Bad og Sophienholm i 2007. Foto: Anders Sune Berg

Faget før alt andet
Anne Fabricius Møller har altid haft faget forrest. Eksperimenterne – og de anderledes og ukonventionelle idéer. Som når hun ruller et stykke tekstil sammen som en terpentin, hun har fundet på gulvet efter sine forældres nytårsfest, og herefter lægger den sirligt sammenrullede tekstilslange ud på sit værkstedstag. Og venter. Igennem flere år falmer solen stoffets farve langsomt væk, og når tekstilet rulles ud, er der pludseligt skabt naturlige mønstre, striber og tern alt efter, hvordan hun har foldet tekstilet inden. Falmestykker, som arbejdstitlen endte med at hedde, afstedkom flere værker i serien, der bl.a. var udstillet på MINDCRAFT i Milano og på gallerier og museer i Danmark og udlandet.

Falmestykke, 2008. Silke, 90 x 95 cm. Foto: Søren Nielsen

”Falme-projektet er inspireret af min mors gardiner, der var falmet i striber inde i det ikke så brugte kammer, kombineret med et besøg på Documenta i 87, hvor der var udstillet tre ark grågrønt kontorpapir, der havde ligget oven på hinanden og falmet. Det var udstillingens mest ydmyge projekt, men det var nok det, der fik mig til at kigge på min mors gardiner med nye øjne.”

Blomsternes anatomi
Ifølge Anne tager hun tingene bogstaveligt og arbejder langsomt og omstændeligt. Grundigt med andre ord. I dybden. I længden og bredden for nu at blive i den tekstile verden. Flora-projektet illustrerer det meget godt. Et projekt, der igen tager afsæt i det bogstavelige og banale lige uden for døren: Blomster i bede, parker og grøftekanter. Blomster, som hun igennem mange, mange måneder har indsamlet og dokumenteret og eksperimenteret med for at omsætte dem til stoftryk – trykt med deres egen saft. At et så sindssygt og på alle måder grundforskende arbejde lykkes for Anne Fabricius Møller må tilkendes hendes insisterende stædighed og grundige tekstile kompetencer og finesse.

Projektet fik titlen Printplant og er registreringer af udvalgte vækster på et udvalgt sted, på et udvalgt tidspunkt. Kunsthistoriker Nette Børkdal forklarer, at Printplant ikke handler om det udstilledes værdi, men om det udstilledes karakter og ejendommelighed – dets kuriositet. ’Kuriositetskabinetter’ – samlinger af særegne naturforekomster – kendes fra slutningen af 1400-tallet, hvor det udstillede materiale kaldte på beskuerens nysgerrighed efter at lære verden at kende i al dens brogede mangfoldighed. Trykkene har et vist botanisk, kronologisk forløb, der viser planternes tilsynekomst som en autentisk røntgenregistrering af planterne.

Buket fra Valbyparken danner forlæg til dette værk til udstillinge VEJ og PARK, Buketter og Busketter fra det Store og Lille København 1:1, der var udstillet i Bagsværd Kirkes gallerigang 2010. Foto: Ole Akhøj

Oplagte konversationsstykker
På den sidste udstilling jeg så med Anne Fabricius Møller havde hun, igen med forkærlighed for sproglige dobbeltbetydninger, skabt Uoplagte Servietter – Belagt Keramik til Butik for Borddækning som pendant til en tidligere udstilling samme sted med titlen Oplagte servietter, Aflagt service. Servietterne havde frynser og atypiske formater, farver og vævninger, mens kaffekopperne var belagt med tang, muslinger og andet af havets naturlige gevækster. For Anne havde bundet kaffekopperne til sin kærestes båd, sunket dem i havet og ventet. Ventet på, at de maritime gevækster havde transformeret kopperne, overfladen og formsproget, så hun kunne bruge dem i sin udstilling.

Fra udstillingen Uoplagte servietter og belagt keramik i Butik for borddækning i det indre København. Foto: Ole Akhøj

Hun fortæller selv:
Uoplagte Servietter – Belagt Keramik er inspireret af henholdsvis den mulighed, jeg fik, ved at lære skipper Boye at kende og kunne hænge potter, krukker og kopper i snore fra hans båd ned i Københavns Havn. Og af hvordan lærredsvævet bomulds- og hørtekstiler arter sig efter en tur i vaskemaskinen, når man ikke har lagt kanterne op.

De uoplagte servietter er alle farvet og frynset i hånden – hver og en er unikke. Foto: Ole Akhøj

Keramikken var nedsænket i saltvandet mellem et og fire år og fået alger, rurer og muslinger på sig som en grov glasur – med reference til fiskekrukkerne fra Asien. Servietterne i bomuld og hør er indfarvet og vasket i maskine, hvor den lidt slidsomme mekaniske røren rundt danner kniplingsagtige kanter på de med vilje uoplagte kanter, ligesom de huggede huller i servietterne får virkning som broderi. Udstillingen har en filial midt i Øresund, da Boye tog sig en sejltur for fuld motorkraft med den halve udstilling dinglende i snore efter sig, og keramikken kom ikke med hjem igen.”

Tålmodig supernørd
Anne Fabricius Møllers projekter er supernørderi og kærlighed med stort K til det tekstile fag og de vide muligheder i fortolkningen af det. For i dagens hurtigt omsættelige samfund, hvor alle løber stærkere for hver dag, er Anne Fabricius Møllers mangfoldige praksis et omvandrende og nytænkende eksempel på, hvordan langsomheden nogle gange løber forrest. Hvordan den originale idé, den store faglighed og tiden, det tager, udgør den treenighed, som innovative værker er lavet af. Parret med dybdeborende vedholdenhed og en stor grad af tålmodighed, for hvordan formår man ellers at vente på, at solen falmer det stof, man skal bruge? Blomsterne har saft nok til at skabe et værk eller tang og muslinger finder vej til de kopper, man skal bruge til sin udstilling?

Anne Fabricius Møller skabte tæppet til venstre, hvor hun brugte sætningen ’striber på et gulvtæppe’ som striber på et gulvtæppe til udstillingen FAKSIMILE, der betyder korrekt gengivelse af et ord. Ida Kornerup har skabt det stribede tæppe til højre. Udstillingen GULVTÆPPESTRIBER blev vist på Grønbeckgård på Bornholm, 2016. Foto: Ole Akhøj

Anne Fabricius Møller har et langt, opfindsomt og insisterende bagkatalog med sig. Som del af den tværfaglige udstillingsgruppe OCTO, som stoftrykker, designer, kunstner og som medlem af Butik for Borddækning, hvor en gruppe etablerede kunsthåndværkere skaber brugsting til bordet. Derudover er hun, som eneste tekstildesigner, medlem af Snedkernes Efterårsudstilling, hvor hun formår at tænke sit tekstile udgangspunkt ind i nye møbeltyper, der udstilles en gang om året.

Til dette års udstilling, der netop nu pryder Designmuseets have, har Anne skabt to stole i samarbejde med møbelsnedker Toke Overgaard ved navn Bro og Kaj, der er inspireret af gammeldags stribede badedragter, tænkt som solstol og badeskammel. ”…lidt tung og med ben og stropper. Med tiden vil Bro og Kaj få valne fingre og rosintæer, når de har været for længe ude i sol, blæst og regn…”, som hun selv skriver i kataloget.

Det livslange hæderslegat
Anne Fabricius Møller modtog i 2014 det livslange hæderslegat fra Statens Kunstfond, der er den største udmærkelse, man kan få som kunstner og kunsthåndværker herhjemme. I en længere motivering for hæderslegatet, bringer vi følgende uddrag:

Lokal udstilling på Værnedamsvej, deraf titlen Dem fra Lige Rundt om Hjørnet hos Atelier Hannemann og Lund, 2016, sammen med Mette Marie Ørsted og Mette Hannemann. Trykte duge og drejede kopper, kander mm. Foto: Ole Akhøj

”Hendes arbejder fører os ind i et forunderligt enkelt billedunivers, hvor dagligdagens brugsting legende let bliver til fortællingsobjekter. Hun skaber en poetisk fortælling om hverdagens enkle skønhed og mangfoldige rigdom. Hun formår at ophøje det banale til de fineste detaljer i sit arbejde… Hendes arbejde er en slags grundforskning, hvor hun eksperimenterer med materialernes egenskaber. Hun udfordrer de iboende egenskaber; løfter en flig, afsøger mulighederne, skubber grænserne og skaber derved en poetisk fortælling – et eventyr.

Hun bryder grænser, vover og mestre både det banale og det sofistikerede, det ligetil og det umiddelbare. For Anne Fabricius Møller er der ingen faglige grænser. Det er naturens virkemidler, tidens indflydelse, materialernes egenskaber, deres karakterer og stofligheder, der er hendes egentlige fagområde. Vi oplever det, når hun styrer lysets nedbrydning af farvestoffer og lader det danne mønstre med fortælling, eller når hun styrer væksten i grantræets grene, så de bliver til skulpturelle juletræer, med en fortælling om vores fortolkning af traditioner og indgriben i naturens orden. Hun mestrer dette på ypperste vis.

Procesbillede fra Annes værksted inden MINDCRAFT 2012, Foto: MINDCRAFT12 / jeppegudmundsen.com

Hendes enestående arbejder kan være langstrakte i tid, og der kan være mange i gang på samme tid. Arbejderne skabes måske udelukkende for hendes nysgerrigheds skyld, eller måske for materialernes egen skyld, for at give dem sprog til deres fortælling. Anne Fabricius Møllers arbejde er spændende, inspirerende og uvurderligt.”

Underfundighedens værdi
Det er store og flotte ord fra Udvalget for Kunsthåndværk og Design i 2014, der således anerkendte Anne Fabricius Møllers mangeårige karriere på det tekstile felt. På spørgsmålet om, hvad hun har taget med sig hjem fra hendes nylige tur til Japan, hvor hun var med til at sikre opsætningen af sit store unikaværk med de mange ting og dimser, svarer hun med vanlig, ydmyg underfundighed:

I forlængelse af Frimærkedugen lavede jeg disse store viskestykker/små duge, som hver er ét ark frimærker. Et viskestykke hedder ‘tea towel’ på engelsk og ‘dish towel’ på amerikansk – jeg fik så blandet de to ord sammen og det blev til Tisch Towel, som jo på tysk betyder bord, så det passede jo meget godt! Foto: Ole Akhøj

”Jeg har samlet lidt op på gaden. Det blev til en meget lille pose igennem 14 dage. Jeg syntes det er skønt, at der er så ordenligt. Så var jeg i Tokyo og mærke temperaturen med storetåen. Jeg nåede så langt, at jeg fandt rundt i metroen alene, det havde jeg ikke troet, når man kan dét, kan man godt tage derover igen. Jeg har ihvertfald fået lidt mere mod på det. Så er der selvfølgelig Nordkorea og jordskælv, men det er virkelig ude af ens hænder. Hvad jeg har fået med hjem ved jeg ikke helt endnu, det har min rejse været for kort og for forsigtig til, men jeg føler mig godt tilpas i Japan.”

Anne Fabricius Møller keder sig aldrig, har man fornemmelsen af. Som om hendes indre fantasi-wonderland altid er fyldt med figurer, dingenoter og personager, der får selv det mest profane plasticlåg til at blive en drømmende flyvende tallerken på vej på eventyr.

Falmekasse I dit vindue, 2011. Foto: Ole Akhøj

Ifølge hende selv er hendes brede tilgang til sit fag måske resultatet af, at hun aldrig har fået fat i noget bestemt felt inden for tekstildesign såsom udsmykninger, kirketekstiler eller salg af unika eller brugsting. Hun arbejder nærmere fra udstilling til udstilling, fra idé til idé, og skaber værker og produkter specifikt til den pågældende opgave.

”Jeg er bevidst om, at jeg er stoftrykker og tekstildesigner, men hvis emnet passer bedre til at løse ved en væv, så er jeg bevidst om det.”

Ikke så meget krukkeri. Ikke så meget ’fuss’. Men meget mere praktik, pragmatik og perfektionistisk langsomhed.

Kommentarer

Del artiklen

'Anne i eventyrland'

Facebook