Q&A: RE F O R M / designbiennale

Q&A: RE F O R M / designbiennale

Detalje af ungarske Márk Redeles værk A Carpet with Walls with Openings, støbt i silikonegummi. Foto: Benita Marcussen

af Redaktionen

Charlotte Jul, Stine Nørgaard Lykkebo og Susanne Hviid udgør tilsammen redaktionen på designETC, og denne artikel er blevet til i et samarbejde mellem vores forskellige kompetencer, blik og erfaring.

Billedserie

RE F O R M Design Biennale 2018
Munkeruphus
10 jun - 26 aug 2018

Det er igen blevet tid til designbiennalen RE F O R M, som med det eksperimenterende for øje viser værker af en række nationale og internationale formgivere. Vi har sat kuratorerne stævne for at dykke ned i, hvorfor eksperimentet er vigtigt.

20 ud af 146 ansøgere er blevet udvalgt på baggrund af et open call til at deltage ved årets RE F O R M-biennale. De kommer fra 21 forskellige lande og er udvalgt af en nedsat jury (se både udstillere og jurymedlemmer nedenfor).

Udstillingen foregår med RE F O R M’s egne ord på “design-rebellens legeplads” Munkeruphus i Nordsjælland. Her levede og arbejdede multikunstneren Gunnar Aagaard Andersen i en årrække, mens han ivrigt og innovativt skabte værker, hvis hovedformål var at ophæve grænserne mellem kunst og design og udforske nye metoder og materialer.

Den danske designerduo Flensted Mouritzen (Troels Flensted og Ragna Mouritzen) står bag værket Revolve ved årets RE F O R M-biennale. Foto Benita Marcussen

Og netop samme sigte har designbiennalen RE F O R M arbejdet med siden 2014. Stifterne møbeldesigner Maria Bruun og møbelkunstner Rasmus Bækkel Fex har sat biennalen i verden for at udfordre de eksisterende tankemønstre i designbranchen og bringe eksperimenterende og nyskabende værker til veje på tværs af kunstarter og kategorier. Ikke for at være på tværs, men for at skubbe til udviklingen, siger de.

“Det handler om at give plads til processen uden at være begrænset af forudbestemte funktioner, former eller kategorier. Vi stopper op et sted i forløbet – mellem starten og slutningen.”

Nu har vi bedt de to stiftere om at stoppe op hos os på designETC. Og uddybe dagsordenen bag den store udstilling.

The Once Liquid Plastic – Part 2 af franske Julien Manaira. Foto: Benita Marcussen

Hvad kendetegner årets felt af udstillere?

Eksperimenteren med materialer. Vi synes, at årets udstillere skubber til grænserne for, hvilke materialer vi forstår som værdifulde, brugbare eller smukke. Hvordan kan pap for eksempel være et smukt og konstruktivt materiale, og hvordan kan en simpel bjælke forfines og blive et værk i sig selv ved hjælp af vinyl og silketryk?

Alle bidragydere dykker ned i hver deres materiale og forfiner og nærmest forædler det i hver deres unikke bidrag og fortælling.

Proces er et andet af årets store temaer og generelt et hjertebarn hos RE F O R M. Årets værker vidner alle om en hengivenhed til processen og den tid, det tager at lære materialerne at kende.

I taler om, at funktionalitetsbegrebet inden for møbler skal udvides. Hvad mener I med det?

Inden for design stilles der ofte krav til en grad af funktionalitet. Det er ikke som sådan, fordi RE F O R M mener, at et design skal være funktionsløst. Vi mener blot, at det kan diskuteres og udvides. For os er det også en funktion, hvis et design opfordrer til diskussion og til spørgsmål af den gængse opfattelse.

Nogle gange skal vores grænser skubbes og derigennem udvikle vores forståelse. Også vores øje og fornemmelse for form, farve og materiale skal udfordres, for at vi på sigt åbner op for nye form- og funktionsbegreber. Vi kan ikke udforske nye funktioner, medmindre vi undlader at prædefinere dem.

Funktionalitetsbegrebet opfattes subjektivt, og derfor prøver vi også altid at sammensætte en jury med forskellige syn på funktionalitet. Det giver anledning til mange interessante diskussioner, og man vil se en stor spredning i årets værker, fordi øjnene, der ser, er forskellige.

Kasper Kjeldgaards mobile Kind of Broom er også med på biennalen. Foto: Benita Marcussen

På jeres website skriver I: ”It is not about defining categories, but about taking in an object without categories at all.” Hvad er et kategoriløst objekt?

Det, der opstår i processen. Det man kan føle, inden nogen har sagt, hvad det er, hvordan det skal bruges, hvad det ligner, eller om det kan sælges. Et af dem, hvor man siger: “Jeg kan lide det, hvad er det?” og selv skal svare på spørgsmålet. Et kategoriløst objekt er en pause undervejs, et vakuum, hvor der kan føres nye og nødvendige stier ud fra, som ikke fremkommer, når vi holder os til hovedvejen.

I skriver, at I gerne vil tilbyde et sted for forandring og være med til at fjerne designbranchens skyklapper. Hvad mener I med det, og hvordan vil I bære jer ad?

Vi vil skabe et rum både fysisk og i overført forstand til de stemmer og tanker – og dermed designere og værker – der ikke er plads til de steder, hvor produktet allerede er bedømt, før det er fuldendt. Vi vil sikre, at branchen udvikler sig og ikke stagnerer ved det sikre.

Islandsk-danske ÖRN DUVALD bidrag IO Light. Foto: Benita Marcussen

Vi kan allerede se, at mange af vores tidligere udstillere får noget med i bagagen og et skub og en håndsrækning til at gå ud og markere sig i andre fora og sammenhænge, selv i den kommercielle produktion, men med nytænkninger, innovationer og værker der ikke kan besvares med hv-spørgsmål.

Har Gunnar Aagaard Andersens ånd funket med jer på Munkeruphus, nu hvor I beskriver jer selv som en jazzklub?

Vi er slet ikke i tvivl om, at RE F O R M er i Gunnar Aagaard Andersens ånd, og at han ville have befundet sig godt i jazzklubben. Aagaard Andersen blev ved med at stille spørgsmål, bryde grænser, vende på hovedet, betvivle, gøre det, man ikke kunne, og han gjorde det ikke alene, men tingene opstod netop på Munkeruphus med andre kunstnere og bekendtskaber. I dynamikker, i sammenhænge. Det er også det, RE F O R M kan. I jazzklubben må alle spille på instrumenterne, alle må danse, alle må sidde. Så længe de er med til at skabe det, der kommer ud af det, og det er aldrig er det samme.

Udstillerne er: Anne Dorthe Vester (DK), Eibhlin Ni Chathasaigh (IR) & James Albert Martin (IR) Collin Townsend Velkoff (US) Flensted Mouritzen (DK) Gareth Proskourine‑Barnett (UK) Ida Elke (DK) Jeppe Lillegaard Nielsson (DK) & Anna Oxholm Iversen (DK) Julien Manaira (FR) Laura Faurschou (DK) Kasper Kjeldgaard (DK) Manuel Canu (IT) Márk Redele (HU) Mette Schelde (DK) Pettersen & Hein (NO/DK) Rosenmeier+Foersom (DK) Studio Stine Mikkelsen (DK) Søren Betak (DK) Thomas Ballouhey (NL) Vinni Hedegaard Frederiksen (DK) Ying Chang (CN/UK) ÖRN DUVALD (IS/DK).

Juryen består af: Erik Lundh, direktør for møbelvirksomheden Källemo, Jill Singer og Monica Khemsurov fra den New York-baserede designblog Sight Unseen, kunstnerisk leder på Munkeruphus Line Kjær samt teamet bag RE F O R M, der foruden de to grundlæggere møbeldesigner Maria Bruun og møbelkunstner Rasmus B. Fex også tæller Jens Dan Johansen og Louise Hagemann.

www.re-form.dk

Del artiklen

'Q&A: RE F O R M / designbiennale'

Facebook