Design som kommunikerende kunstform

Ude hos A. Petersen på Kløvermarksvej er der forår og nybrud i luften. Her har man overladt galleriet på første sal til fire innovative, danske designnavne, der viser, hvordan idéerne spirer, og produkter gror frem.

Firkløveret er Chris L. Halstrøm, Margrethe Odgaard, Line Depping og Jakob Jørgensen. Deraf udstillingens lidet mundrette, men nok så demokratiske titel Halstrøm, Odgaard, Depping, Jørgensen. I øvrigt med undertitlen Holdbarhed, håndværk, helhed.

Velkommen i hverdagslaboratoriet
Udstillingen går bag om hverdagens brugsting (de super tjekkede af slagsen, forstås) og inviterer til et smugkig i arbejdsprocesser og inspirationskilder. Publikum bliver ført ind i designerens hverdagslaboratorium. Ind i det allerhelligste. Men hvorfor netop det kuratoriske greb?

Chris L. Halstrøm forklarer: ”Det er noget af det, vi har savnet helt vildt meget, når vi selv går på udstillinger. Går man på en udstilling, higer man efter al den information, man overhovedet kan få. Det er så lækkert, når man kan få lov at se nogle af de ting, der ligger bag det færdige produkt.”

Hun ser også en anden pointe i at sætte processen på podiet: ”Det er vigtigt at fortælle folk, at et kvalitetsmøbel koster noget mere end et IKEA-lakbord til 39 kr., fordi der ligger utrolig meget arbejde bag og godt håndværk. Der er mange mennesker involveret. Der er også meget tid involveret. Det er al den erfaring, vi gør os gennem årene, som man hele tiden lægger i.”

Stumper og stykker
Borde, skohorn, børster, det opdaterede plissegardin og det dampbøjede træ, knagerækken som alternativt bogmærke og mønstre og farver som partitur for ny musik. Udstillingens prototyper, eksperimenter og møbler, også skilt ad i stumper og stykker, får følgeskab af masseproducerede kendinge fra Hay, Muuto og Skagerak.

Ned gennem det store gallerirum er hele herligheden orkestreret i individuelle zoner og store fællespodier, hvor designerne mødes om temaer som Værktøj, Rejse, Fascination og Håndværk.

Margrethe Odgaard forklarer: ”Det snit i udstillingen har vi valgt, fordi hele præmissen er, at vi er fire personer, der udstiller sammen. Så man kan både danne sig et indtryk af, hvad vi hver især kan, og selv lægge sammen, hvad vi har til fælles. Men der er også bud på, hvordan vores ting ser ud, når vi slipper dem, og de indgår sammen og bliver til en helhed.”

Processer og produkter filtrer sig ind og ud af hinanden i formsprogets forgreninger. For ikke nok med, at der er fire designere, de samarbejder også i to duoer: Depping&Jørgensen og Included Middle med Margrethe Odgaard og Chris L. Halstrøm.

Fede samtaler
Samarbejdet om udstillingen er mest gået ud på at mødes og få sat ord på tingene, fortæller Chris L. Halstrøm:

”At skulle finde ud af, hvad det er for en historie om os, vi skal fortælle, og hvordan vi hænger sammen, har ført til en masse fede samtaler. Vi har prøvet at skabe nogle temaer på fællesdelen, hvor vi alle sammen kunne se os. At det faktisk er en del af vores arbejdsproces og hverdag som designere.”

Line Depping uddyber:

”Skilt ad-podiet for eksempel startede med, at Jakob har møblet Barca, som kan skilles ad. Det er som en båd af nogle spanter, man kører sammen, så det danner et møbel eller en skal, man kan sidde i. For mig er “Skilt ad” noget helt andet. Jeg har lavet en taburet, hvor sædet er løst, og du kan sidde og bevæge dig, og du kan lægge det ved siden af. For Included Middle er det et opbevaringsmøbel, og hvordan man samler det.”

Dialogen mellem designerne skinner med vilje igennem på udstillingen, fortæller Line Depping:

”Selv om podiet hedder “Skilt ad”, er tilgangen for os hver især vidt forskellig. Så det er også den samtale, der har været: “Skilt ad”, hvad er det for Jakob og for Chris? Og det er den samtale, vi håber, man kan se på udstillingen. Selvom temaet er det samme, er der både ligheder og forskelle.”

Nørdet og kommercielt
Af fællestræk fremhæver Margrethe Odgaard grundighed, men især ydmyghed over for produktet og håndværket:

”Det, vi har til fælles, er den ydmyghed og i virkeligheden usikkerhed over for vores materiale, som også gør, at vi slås lidt med det. Det, tror jeg, kendetegner en kunsthåndværker. Både den ydmyghed over for ikke at kunne styre det og ikke at kunne forstå det nok. Og alligevel den dybe fascination, som gør, at man bliver ved.”

Men selv om vejen derhen kan være snørklet, profiterer det færdige produkt af fordybelsen:

”Man vil se den dybe, nørdede undersøgelse, som ikke nødvendigvis giver mening eller ender med et resultat i direkte linje. Men den proces giver en kvalitet i det kommercielle produkt. Det, synes jeg, er spændende. At det ikke kun er det nørdede kunsthåndværk. Det vil være der, men der vil også være de kommercielle, rensede produkter, hvor vi kommer skridtet længere væk fra os og tættere på en funktion,” siger Margrethe Odgaard og nævner endnu en lighed:

”Vi deler, at vi også godt kan lide det kommercielle. Det er det ekstra ben. Vi snakker meget om, hvordan man kan tage ydmygheden, ægtheden og kvaliteten af processen og sætte ind i en kommerciel sammenhæng. Det er dér, det bliver rigtig spændende.”

Design kommunikerer
I sidste ende skal produktet ud og møde markedet, møde brugeren. Design er kommunikation. Og det er også ambitionen med udstillingen at vise. Margrethe Odgaard forklarer:

”En kop for eksempel har en direkte kommunikation med kroppen, rummet og konteksten. Selvom det er en død ting, kommunikerer den via form, overflade, farve og lysets refleksion. Vi fire designere har også sat os i dialog og kommunikation med hinanden for at lave udstillingen og kommunikere den til brugerne, så de får en oplevelse af, ikke kun hvem vi er, men også hvem de selv er i relationen til os og vores ting.”

Jakob Jørgensen har en vision med udstillingen på længere sigt:

”Jeg tænker at kæmpe for, at formgivning er et selvstændigt sprog, som ikke er afhængigt af hverken det skrevne eller det talte. Noget, der er meget i tiden, er det akademiserende og hele tiden at skulle fortælle historier. Men dybest set er det et selvstændigt sprog, der kommunikerer.”

Formsproget skal kunne stå alene, pointerer Jakob Jørgensen:

”Matematik er et selvstændigt sprog, alfabetet er et selvstændigt sprog, musikken har sit eget sprog, og det har det, vi laver også. Det er næsten noget af det vigtigste at vise. Så kan du tale og skrive alt det, du vil. Men dybest set står det tilbage som en selvstændig, kommunikerende kunstform, altså en udtryksform. Og hvis ikke det kan kommunikere inden for det, så har det jo ikke rigtig gang på jord.”

Får du alligevel en ubændig trang til at læse, når du er kommet hjem fra Kløvermarksvej, så husk lige kataloget med tekst af idéhistoriker Kristine Harper om æstetisk bæredygtighed – men mest som appendiks til udstillingen og de i øvrigt ekspressive og snakkesalige genstande.