designETC omstrukturerer

designETC omstrukturerer

designETC må desværre sige farvel til chefredaktør Charlotte Jul.

Kære læser. Vi er kede af at måtte fortælle dig…

Efter halvandet år med en ambitiøs dagsorden om at ændre måden, vi taler og forholder os til design og kunsthåndværk på, har vi, trods utrættelig indsats, ikke formået at få de fornødne midler i hus til at fortsætte magasinet på den måde, vi drømte om.

Derfor omstrukturerer vi den daglige drift, og det betyder blandt andet, at Charlotte Jul stopper i sin faste stilling som chefredaktør.

Mens vi fortsætter arbejdet med at rejse midler til et fremtidigt designETC, udkommer vi således med færre nyheder og artikler, og i juni og juli måned med et nyhedsbrev hver 14. dag, i stedet for én gang om ugen.

designETC.dk lukker altså ikke ned, men vil fortsat bestå – også som arkiv over alle vores udgivelser – og redaktionssekretær Stine Nørgaard Lykkebo vil fortsat drive sekretariatet.

Til efteråret håber vi at kunne præsentere dig for en ny version af designETC.

Rigtig god sommer!

designETC er båret af iværksætterånd, fondsmidler og kommercielle aktiviteter.

Del artiklen

'designETC omstrukturerer'

Facebook