Jeg føler mig velkommen

Jeg føler mig velkommen

Den grønne bybil og firmaet Green Mobility er ganske ungt. Det er under et år siden, i november 2016, at det blev muligt at bruge sin telefon som bilnøgle. 400 Renault’er med grøn strøm kører rundt i bybilledet lige nu. Ambitionen er, at konceptet skal rulles til andre europæiske storbyer. Foto: Green Mobility

af Henrik Lund Larsen

Med 20 års erfaring fra Designskolens afdeling for Industriel Design har Henrik Lund Larsen set de fleste sider af det industrielle felt. Sideløbende har han skrevet flere artikler og bøger, og arbejder nu hos møbelvirksomheden &Tradition, hvor han produktmodner klassikere til deres kollektion.

Billedserie

Forældreintra, Dropbox, PayPal, Den blå Avis, Airbnb og Netflix.  Hver og én er service-designs på moderne plan – nogle er for glatte, andre har heldigvis humor og kunstnerisk flair.  Dem kommer man til at holde af og glæder sig over at bruge.

Til daglig bruger jeg mange services, der letter min hverdag. Services som er lette at installere og lette at bruge. Okay, måske ikke lige forældreintra. Nå ja, rejsekortet har også sine skavanker. Service-design er ofte så tilpas designet, at jeg ikke tænker over, at det er netop ‘designet’. Hver service trækker mig hen imod endemålet, hvor jeg kommer elegant fra A til B. Processen er blot noget, der skal overstås – hurtigt og uden egentlig omtanke. Dog er der nogle apps, der overbeviser mig om, at internettet ikke er helt ligegyldigt og glat. Mens andre rent faktisk får mig til at smile, når jeg bruger dem.

Mobilepay
Mobilepay er én af dem. På den aktuelle designudstilling på Koldinghus Beyond Icons – Nye perspektiver på design, er MobilePay med som udvalgt design. Det er en udstilling, der læner sig op af det ultraklassiske princip, designudstillinger altid har, at en række personer har udvalgt hver deres ynglingsdesigns, der peger frem i tiden, og som de forklarer i pragmatiske vendinger! Sådan har man udstillet industriel design igennem de sidste 70 år. Det er måske derfor naturligt, at det er direktøren for det hensmuldrende Dansk Design Center Christian Bason, der har valgt MobilePay, med følgende lidt intetsigende begrundelse: ”MobilePay er brugervenligt, enkelt og løser problemer for forbrugere og erhvervsdrivende.”

Mobilepay er udviklet af Danske Bank og blev lanceret i foråret 2013. I løbet af efteråret havde en halv million danskere downloaded appen. Foto: Danske Bank

Men hvorfor smiler jeg og min handlende hver gang, vi bruger MobilePay-appen? Det er næppe for den low-key businessmørkeblå brugerflade adopteret fra Danske Bank. Eller antallet af cifre, jeg taster ind. Nej, det er den lille fællesskabsfølelse, jeg og sælger har, når vi mødes over den lille levende kassebon, der i bedste Anders And-stil er for tyk til at komme ud gennem sprækken. Det er her den gode oplevelse ligger. Og den jeg husker. Det er ikke servicemeddelelsen om, at jeg har fuldført min betaling, men derimod værtsskabet. Hvilket er meget mere. For et værtskab efterlader et minde, en glæde og en stemning. Noget har indlejret sig hos mig med et smil, måske endda lidt uventet. Jeg husker det. Jeg føler mig velkommen. Der er nogen, der har taget sig af mig som kromutters gode mad på en lille kro. Sådan et værtskab føler jeg, at Danske Bank giver mig med det lille ‘intimrum’, der skabes, når jeg og sælger står med telefonen imellem os og ser kassebonens, klingeling, komme ud.

Det smarte ved den grønne bybil er, at du kan parkere den, hvor som helst uden at få en bøde. What’s not to like? Foto: Green Mobility

Green Mobility
For et halvt år siden bemærkede jeg nogle hvide biler med grønne logoer holde på vores vej. Overalt i Gentofte og København holder de grønne bybiler nu. Ofte i klynger. 400 i alt er der af dem. Det er virkelig IoT – Internet of Things – der er blevet til virkelighed. Med en app spotter du ledige biler og får angivet gåafstand hen til den nærmeste, typisk med tre–ti minutters gang dertil. Du reserverer den og låser op med telefonen. For 3,50 kr. i minuttet kører du afsted, tyst, shyyy!

Men er det ikke blot en almindelig biloplevelse, kunne man spørge? Jo, men den enestående oplevelse ligger i, at du bare parkerer bilen og ikke behøver at tænke mere over den. For næste gang du skal bruge en bil, er det formentlig en anden. Det er god service og enormt praktisk. Men det er også værtskab. Du bliver ikke truet med regelbrud og bøder for at aflevere for sent, som hos den klassiske biludlejer. Eller får en bøde for ulovlig parkering. Du har en skøn lydløs køreoplevelse uden straffestress, og skal kun forholde dig til det tikkende taksameter.

Miracoli er et pastaprodukt, der i supermarkedsjargon hedder ’fast moving consumer products’. Som det ligger i ordet ’Miracoli’ er det et vidundermiddel, der redder aftensmaden. Mærket er ejet af Mars. Ikke en planet, men en amerikansk familie. Firmaet har en lang række lignende signalprodukter, der er så indarbejdede i underbevidstheden, at man blot griber ud efter dem som fx. Marsbaren– til den lille sult. Foto: Mars

Miracoli indsovsning og Airbnb-bluff
Det med værtskabet har de for længe siden opdaget i fødevarebranchen. Dér kan det ikke blive hjemmelavet nok. Ifølge Heinz, Unilever og Nestlé er alt hjemmelavet af en hjemmegående mama indenfor gåafstand af dit køleskab. Og det er jo også det, de kuldslåede tjenester som Uber og Airbnb har slået sig op på.

Autencitet og værtskab. Kom de i mål? Uber har jeg kun hørt ilde om uden at have prøvet. Men Airbnb har jeg prøvet adskillige gange og er for hver gang blevet mere og mere ked af det. Jeg får lovet et værtskab med en sød Bed and Breakfast-vært, som man kender fra ferier i udkantslandet og worldwide. Således er også Airbnb udtænkt med personlige hilsner lejer og udlejer imellem – åh, vi er er da perlevenner. Men det er jo ikke virkeligheden. Og her er det farlige. Vi tror ikke på Miracolis hjemmelavede sovs eller på Airbnbs tilkøbte servicemedarbejder, der lukker op for den golde lejlighed udstyret med Ikea-grej. Projektet er kommet for langt fra beskrivelsen og virkeligheden.

Det udvidede designbegreb
Service-design, co-design og designtænkning. Det udvidede designbegreb har mange sub-grupper og samarbejder med alskens universitære faggrupper. Det er ikke til at hitte rede i, hvad det egentlig betyder.

Elbilen er ikke en ny opfindelse. Som køretøj har den endda været fuldt udviklet i over 100 år. Lige så tyst og lydsvag, let at køre og med, nå ja, en beskeden rækkevidde som nu. Den bil, der langt overgår Tesla i elegance er Detroit Electric fra omkring 1. Verdenskrig. Med sin høje glasæske og afrundede frontrude var det en bybil, hvor man følte sig som en del af byens liv. Foto: Detroit Electric

Gule memosedler op på en væg – vi er i proces, og dér bliver vi! Men alt design har et visuelt resultat. Godt design har tilmed et kunstnerisk overskud, som skinner igennem. Det er mange danske designinstitutioner gået surt i og står i dag for fald. Uddannelsesinstitutionen med det mundrette navn: KADK nedlægger adskillige designafdelinger, heriblandt Industriel Design. Og Dansk Design Center har med uld i mund forladt deres store palads og er flyttet til ydmyghed og har atter engang skiftet strategi. De har ikke stået fast og troet på, at der er brug for en kunstnerisk profil i en kompleks verden, hvor servicedesign nok kan sit mantra med den gnidningsløse proces med at bringe os fra A til B.

For mig at se, er det netop det legende og det, der har overskud på fortællingen, som man husker. Dét at man føler sig velkommen og underholdt. Det er derfor, at MobilePay med sin forstoppede kassebon og Green Mobility med sin angivelse af gåafstand til ‘din’ bil bliver et skævt og kunstnerisk bevidst værtskab for brugeren, som gør, at man vender tilbage. Og begge med samme enkelhed og klarhed som Miracoli pastasovs, der kan redde en stresset hverdagsaften.

Det er præcis, hvad en designer kan tilføre processen, uden udvidede designbegreber, uden at gå i plenum med universitære rådgivere og uden brugerinddragelse. Jeg er sikker på, at den forstoppede kassebon fra MobilePay er lavet på en  eftermiddag af en designer – og godkendt uden sværdslag.

Del artiklen

'Jeg føler mig velkommen'

Facebook