Kjærholms daybed fylder 60

Kjærholms daybed fylder 60

Poul Kjærholms velkendte og ikoniske daybed fylder rundt. Det fejrer Fritz Hansen med en særudgivelse. Pressefoto

af Charlotte Jul

Charlotte Jul er cand.mag og chefredaktør på designETC. De sidste 17 år har hun formidlet området for design og kunsthåndværk kunstnerisk som kommercielt i tekster, artikler og via iværksætterportalen items.nu, som hun startede i 2001.

Billedserie

Poul Kjærholms kanoniserede daybed fylder 60 i år. Det bliver selvfølgelig fejret med en særudgivelse af den minimalistiske briks, der udelukkende kan erhverves i et år.

I bestræbelserne på at forene det sublime med det minimale designede Poul Kjærholm sin PK80™ daybed. PK80 er en klar illustration af Kjærholms metode med at forfine historiske modeller og reducere dem til deres kerne, samtidig med at han demonstrerede sin enestående evne til at skabe en balance mellem konstruktion og materialevalg.

Den nye jubilæumsudgave i jordfavet nubuck kan udelukkende erhverves i et år – fra september 2017 til september 2018. Pressefoto

Inspirationen til Kjærholms PK80 daybed kom fra Bauhaus, som igen var inspireret af de gamle romerske divaner. Placeret på prestigefyldte steder som Museum of Modern Art (MoMA) i New York er den en af den ikoniske designers mest velkendte møbler.

Fritz Hansen har ønsket at være tro mod Poul Kjærholm ånd og hans usammenlignelige sans for at fortolke naturlige materialer, derfor har designteamet beklædt jubilæumsudgaven med nubuck i jordfarven Stone. Nubuck er skind slebet på overfladen for at opnå et udtryk, der minder om velour. Læderet vil med tiden blive mere glat og farven vil aftage i intensitet alt afhængigt af brug og placering. Stellet er satinpoleret stål.

PK80 er bl.a. placeret på MoMA i New York. Pressefoto

Jubilæumsudgaven af PK80 daybed vil være tilgængelig i Republic of Fritz Hansen Concept Stores samt udvalgte forhandlere i hele verden i perioden september 2017 til september 2018.

Kilde: Pressemeddelelse

Del artiklen

'Kjærholms daybed fylder 60'

Facebook