Nye reoler fra We Do Wood

Nye reoler fra We Do Wood

Fivesquare reoler fra We do Wood er produceret i bæredygtigt bambus. Pressefoto

af Susanne Hviid

Susanne er cand. mag. i Fransk, Æstetik og Kultur og har bl.a. en fortid på DR. Nu er hun redaktionssekretær på designETC og i gang med en bog om strik.

Vis billedserie

Danske We Do Wood sælger deres bæredygtige møbelkollektion i hele verden. Nu har de føjet en vægmonteret reol til serien, kaldet Fivesquare, udført i certificeret og massivt moso bambus – et at de mest bæredygtige materialer der findes.

We do Wood’s nye reoler Fivesquare er smalle vægmonterede reoler, der kan bruges i boligens forskellige rum. Den fleksible reol er kun 8,5 cm i dybden, og kan derfor monteres dér, hvor andre reoler og hylder optager for meget plads.

Fivesquare reoler fra We Do Wood samt opbevaringskasserne Chest 1-2, der er blevet relanceret i nye farver. Pressefoto

Møbeldesigner Sebastian Jørgensen forklarer:
“Idéen bag Fivesquare kom fra en række forespørgsler fra venner og bekendte, der bor i lejligheder med små eller snævre rum, og som var på udkig efter en opbevaringsløsning til køkkener, badeværelser, entréer, trappeopgange og lignende. Ved at lave møblet smalt og højt kunne vi give plads til både små og store objekter.”

Materialet ‘Moso bambus’, som reolerne er lavet af, har en klar bæredygtig fordel i forhold til andre træsorter, fordi det kræver blot fire års voksetid, før træet kan omsættes og bruges i produktion, hvorimod ceder- og fyrretræ først kan fældes efter 10-20 år og aske-, ege-, teak og fyrretræ skal vokse i 40-80 år.

Chest 1-2 har været igennem en række produktforbedringer siden lanceringen i 2013 og fås nu i nye farver. Pressefoto

‘Moso bambus’ er den eneste plante, der kan holde trit med det nuværende træforbrug, og derfor kan bambus være med til at stoppe den nuværende afskovning og nedsætte CO2 aftrykket.

Fivesquare er en del af WE DO WOOD – MADE IN DENMARK kollektionen, som indeholder møblerne Nomad Chair og Chest 1-2. Opbevaringskasserne Chest 1-2 blev oprindeligt introduceret i 2013, men er netop – efter en række produktopdateringer – blevet relanceret i nye farver.

 

Kilde: Pressemeddelelse

'Fivesquare' er produceret i massiv olieret bambus. Dimensioner B50 x D8,5 x H120. Vejl. pris kr. 1695,-
Wedowood.dk

Kommentarer

Del artiklen

'Nye reoler fra We Do Wood'

Facebook