Nyt tv med OLED-teknologi

Nyt tv med OLED-teknologi

OLED 973, som er Philips' nye tv på markedet, bruger en særlig teknologi, som kan ændre farverne i rummet afhængig af, hvad der vises på skærmen. Pressefoto

af Susanne Hviid

Susanne er cand. mag. i Fransk, Æstetik og Kultur og har bl.a. en fortid på DR. Nu er hun Sekretariatsleder i Kunsten Media Fonden, men er stadig tilknyttet designETC.

OLED 973 er navnet på Philips’ nye avancerede tv, der allerede har vundet flere designpriser inden, det har ramt butikshylderne.

Der er sket meget på tv-fronten siden det gamle billedrørs-tv fyldte hjemme i stuerne. Udviklingen tog for alvor fart for knap 20 år siden – eller tilbage i 1998, da Philips lancerede det første LED-tv, der kunne hænges på væggen. Prisen var dog ikke for almindelige mennesker, godt 90.000 kr. kostede en Philips fladskærm dengang. I løbet af årene er teknikken imidlertid blevet raffineret og priserne styrtdykket, så LED-tv’et er blevet allemandseje.

Forskning, udvikling og kvalitet er stadig i højsædet for Philips, der nu introducerer et feinschmecker-tv med den avancerede OLED-teknologi, som i kombination med billedkvalitetsmotoren P5 Perfect Picture Engine giver en helt spektakulær skarphed med meget nøjagtige og levende farver og med et lysere hvidniveau og dybere sortniveau. Det betyder, at tv’et har optimal lysstyrke, farve og kontrast, uanset om man ser tv i sofaen i stuen eller ’binge-watcher’ sin favoritserie i soveværelset.

Philips nyeste skud på TV-fronten er high end, når det gælder design og teknologi. Pressefoto

Samarbejde med Kvadrat
OLED 973’s design understøttes af et samarbejde med den danske tekstilvirksomhed Kvadrat. Højtalerne er nemlig beklædt med stof fra tekstilproducenten, der er kendt for deres tekstiler i høj kvalitet.

Selvom tv’et endnu ikke er på markedet har OLED 973 allerede vundet flere priser, herunder Red Dot Design Award. Chefdesigner Rod White forklarer, hvad der inspirerede ham i processen:

Vores nye OLED 973 introducerer det næste skridt indenfor europæisk design. Den utroligt slanke glasplade indeholder OLED-panelet med den integrerede 3-sidede Ambilight-løsning. Leveringen af stof til højtalerne fra danske Kvadrat medvirker til den stærke lydløsning. Det betyder, at der leveres en helt utrolig lyd samtidig med, at tv’et passer perfekt ind i hjemmet. OLED 973 leveres med en forenklet fjernbetjening i et unikt design med et minimalt antal knapper. Derudover anvendes Android stemmekontrol for at give den bedst mulige navigation.”

Nye muligheder med Ambilight
Den patenterede Ambilight-teknologi er også integreret i OLED 973. Det er et lyssystem, der virker på den måde, at lyset omkring fjernsynet skifter farve i takt med de farver, man ser på skærmen, og som gør skærmen bredere ved at projicere farverne fra skærmbilledet op på den omgivende væg fra tre sider. De mange farver springer dermed ud af skærmen og ind i rummet, så tv-oplevelsen bliver helt særlig. Faktisk kan man vælge at slukke tv’et og bruge Ambilight-teknologien som stemningsbelysning.

 

Kilde: Pressemeddelelse og research.

Det nye OLED 973 er ​​tilgængelig i butikkerne i starten af 2018.

Del artiklen

'Nyt tv med OLED-teknologi'

Facebook