Skagerak vinder pris for udendørsmøbler

Skagerak vinder pris for udendørsmøbler

Skageraks udendørsserie Overlap. Pressefoto

af Stine Nørgaard Lykkebo

Stine Nørgaard Lykkebo er cand.mag i moderne kultur og tidligere redaktionssekretær på kunsten.nu. Hende har vi tyvstjålet for at komme godt fra start og benytte os af hendes store viden og præcise pen.

Mandag den 6. februar modtog Skageraks møbelserie ’Overlap’ svenske Elle Decorations designpris for Outdoor Furniture of the Year 2017.

En bænk, et bord og et sæt rundborde. Skagerak lancerede sidste år en ny kollektion af udendørsmøbler, udført i stål og træ, i samarbejde med det svenske brand TAF Architects.

‘Overlap Round Table’ i farven Hunter Green. Pressefoto

Det er for denne serie, at den danske designvirksomhed nu modtager hæder og vinder en plads i det større awardshow EDIDA – ELLE Deco International Award, som afholdes ved møbelmessen i Milano til april.

Overlap-serien, som har fået sit navn efter møblernes krydsende stålben, består af en solid træplanke, udført i rødt cedertræ – en let, men alligevel robust træsort, der over tid patinerer med sølvgrå nuancer. Rundbordenes bordplade er dog udført i kompakt laminat, som eftersigende skulle være vandtæt og derfor uden det store behov for vedligeholdelse.

Kilde: Skagerak

TAF Architects har i 15 år arbejdet i et krydsfelt mellem arkitektur og design med Gabriella Gustafson og Mattias Ståhlbom i spidsen.

Del artiklen

'Skagerak vinder pris for udendørsmøbler'

Facebook