Arne Jacobsen light

Arne Jacobsen light

Udstillingen med Arne Jacobsen er iscenesat i Trapholts smukke cylindriske rum, hvor den cirkler sig ud, men det er desværre ikke nok. Foto: Thomas Dickson

af Thomas Dickson

Thomas Dickson er industriel designer og en af Danmarks mest etablerede skribenter inden for sit felt, og er bl.a. optaget af at formidle design som et fag og en proces, der kan ændre den verden, vi lever i.

Billedserie

Danish Modern
Arne Jacobsen
Trapholt
Til 30 dec

I Trapholts Danish Modern-udstillingsserie om danske formgivere er museet nået til Arne Jacobsen. Den er nydeligt sat op, men desværre for lille og ufokuseret til at gøre indtryk. Udstillingen lægger heller ikke noget nyt til historien om manden, der for alvor lærte os udtrykket ’gesamtkunstwerk’.

Som det nok vil være de fleste læsere bekendt, så var Arne Jacobsen en af det 20. århundredes allerstørste danske formgivere. Det var samtidig karakteristisk for hans virke igennem alle årene, at intet projekt var for stort og ingen detalje for lille til at kræve hans fulde opmærksomhed.

Det sidste kan ikke mindst ses i de brugsgenstande, som han kastede sig over at udforme: møbler, lamper, bestik, askebægre m.m. Han havde dertil en næsten manisk besættelse af at ville tegne og styre alle detaljer i både huse og produkter. Derfor er det kun naturligt, at kunst- og designmuseet Trapholt har valgt at have Arne Jacobsen med i deres udstillingsserie, Danish Modern, der på skift fokuserer på en række danske designere.

Udstillingen er sat op i museets flotteste rum, men der er desværre for lidt plads til Jacobsens imponerende oeuvre. Foto: Thomas Dickson

Lidt mere besynderligt er det måske, at museet har valgt at lægge udstillingsstarten på et tidspunkt, hvor en af deres største designmæssige attraktioner, selvsamme Jacobsens modulære sommerhus Kubeflex, stadig er lukket for renovering nogle måneder endnu.

Selve udstillingen, der varer hele 2018, er desuden bemærkelsesværdig lille, ikke mindst taget i betragtning af hvor utrolig meget Arne Jacobsen nåede at føje til sit livsværk. Som Trapholt selv fremhæver om Jacobsen på deres hjemmeside: ’…breder sig over arkitektur, design og brugskunst.’

Udstillingen fylder til gengæld et af de smukkeste og mest særprægede rum på museet, nemlig den høje cylindrisk formede sal. Hovedvægten er lagt på møblerne, suppleret af en smule om hans arkitektur, lamper, tekstiler og Stelton-serien af tabletop-produkter. Møblerne er altså i centrum, og det kunne med rimelighed have været strammet meget mere op. For eksempel kunne én bestemt type stole have været udstillingens tema, eller én serie møbler, der var tegnet til et specifikt byggeri.

Der er mange stole med på udstillingen, men adjektivet ‘light’ ligger alligevel lige for. Foto: Thomas Dickson

Smukt, men småt
Et problem er netop udstillingens omfang og valget af genstande. Det er fuldkommen umuligt at nå hele vejen rundt om Jacobsens design på så lidt plads, også selvom man kun fokuserer på stolene. I stedet for at skære stoffet tematisk til, har kuratorerne valgt at inddrage for mange aspekter i form af både arkitektur og forskellige andre produkttyper. Disse er dog endnu mere stedmoderligt behandlet.

Blandt andet viser man en ganske lille serie tekstiler, Gran, som AJ tegnede i 1950’erne for Cotil, og som senere blev produceret af Kvadrat. Men dels er den medfølgende tekst ikke særlig inspirerende, og dels forstår man ikke helt, hvorfor der overhovedet skal så få tekstiler med, og så netop disse. Især taget i betragtning, at Jacobsen arbejdede som tekstilformgiver i adskillige år, fra flugten til Sverige i efteråret 1943 og fire til seks år frem. Det ved kun ret få, også indenfor faget, og man kunne formodentlig fylde hele Trapholt mere end halvt op, alene med hans mange trykte stoffer. Se det ville for alvor have været en ny og øjenåbnende udstilling.

Tekstiludvalget er sparsomt taget Jacobsens enorme produktion i betragtning – og derfor ret misvisende. Foto: Thomas Dickson

Fokus efterlyses
Det samme problem har de andre af udstillingens sidehistorier – en håndfuld Stelton-ting og et par af hans lamper fra SAS hotellet. Atter kan man sige, at mere fokuserede Jacobsen-temaer kunne have været spændende. Han var fx en af de første arkitekter/designere herhjemme, der fuldt ud omfavnede teknologien, i stedet for at blive i det traditionelle håndværk, som fx snedkernes møbler.
Trapholt-udstillingen berører kun ganske lidt eksperimenterne med både det laminerede træ til stabelstolene og brugen af opskummet plast til Ægget, Svanen og Dråben. Men også Steltons helt cylindriske produkter i rustfrit stål var en betragtelig teknisk udfordring og en historie, der er værd at folde ordentligt ud.

Arne Jacobsen
Genkendelsens glæde er stor, for alle de kendte stole er med. Foto: Thomas Dickson

Sammenlignet med de mange udstillinger, bøger og tv-udsendelser, der blev stablet på benene i 2002 i forbindelse med Arne Jacobsen 100 års dag, skuffer denne udstilling. Den går ikke i dybden med noget, men skøjter hen over emnet. Den fortæller os ikke noget nyt om vores kendte arkitekt med den store designåre, og Trapholt kunne med fordel have valgt at fokusere meget strammere på et mindre, og måske mere overraskende aspekt hans produktion.

Del artiklen

'Arne Jacobsen light'

Facebook