Designmøbler som medie-darlings

Designmøbler som medie-darlings

Reklamefoto af Eames Lounge. Vitra. ©Trapholt

af Jette Lykke Jensen

Jette Lykke Jensen er tilknyttet Designstudier på SDU i Kolding og har fingrene dybt nede i skolens forskermiljø, hvilket vi har tænkt os at benytte os flittigt af.

Billedserie

Instant Icon. Fotogent design kan ses på Trapholt indtil den 27. aug. 2017.

trapholt.dk

På Trapholts udstilling Instant Icon. Fotogent design kan du opleve syv designmøbler, der har fået særlig opmærksomhed i medierne. designETC har talt med kurator Rosita Satell for at forstå, hvordan massiv eksponering og ikonstatus hænger sammen.

Arne Jacobsens 7’er-stol, ægteparret Eames’ Lounge Chair og Verner Pantons Panton-stol har det. Cool-faktor og ikon-status. I hvert fald mediemæssigt, da alle ovennævnte stole er blevet hyppigt vist i magasiner, i film og på sociale medier, og fordi ethvert designmuseum med respekt for sig selv har dem indlemmet i deres samling. Som forbruger har vi stolene på nethinden, fordi vi hele tiden ser billeder og repræsentationer af dem.

Så hvad kan endnu en udstilling om velkendte design-ikoner byde på? Instant Icon. Fotogent design på Trapholt adskiller sig ved at flytte fokus fra møblerne og designerne bag til spørgsmålet om mediernes rolle i forhold til møblernes status som ikoner. Udstillingen går bag om møblernes mediehistorie, markedsføring og visuelle iscenesættelser og forsøger at give svar på, hvorfor og hvordan syv udvalgte designmøbler er blevet medie-darlings.

Et bud på en alternativ iscenesættelse af Arne Jacobsens 7’er-stol. ©Trapholt

Eksponering i medierne giver ikon-status
For Rosita Satell, der er ph.d.-studerende og kurator for udstillingen, er afsættet vores nutidige mediekultur, hvor møbler i stigende grad eksponeres i diverse visuelle og sociale medier. Til det har hun arbejdet med begrebet ’mediering’, der rummer alle de visuelle, rumlige og formidlingsmæssige måder, design bliver præsenteret i mode- og interiørblade, på de sociale medier og i butikker og showrooms.

Udstillingen peger på, at vi som forbrugere møder møbler og repræsentationer af møbler utrolig mange steder, og at det ikke kun er designere, producenter og forhandlere, der er med til at danne betydning omkring designikonerne. Det er lige så meget forbrugerne selv, der via de sociale medier iscenesætter møblerne på måder, der både imiterer og bryder med de kommercielle formidlinger. Når møbler bliver eksponerede i medier, gennem virksomheders branding og via forbrugernes udbredelse af billeder er det medvirkende til, at nogle designmøbler opnår status som ’øjeblikkelige ikoner’. De møbler er ofte i besiddelse af nogle særlige træk, der gør, at de lettere opnår ikonstatus end andre. Hvorvidt nogle af disse møbler besidder mediagene træk fra fødslen, har Rosita Satell undersøgt i sit forskningsprojekt, og konklusionen er, at der er visse karakteristika, der gør, at møblet fanger en forside.

Form, materiale, navn
På udstillingen fremhæves således tre mediagene træk; form, materiale og navn, der ifølge Rosita Satell er umiddelbart forståelige og forklaringen på, at både designere, producenter og brugerne på de sociale medier falder for møblet. Fx kan en særlig distinkt form skabe gode billeder, og Panton-stolen er et eksempel på en distinkt og fotogen form. Set fra siden danner stolen nemlig en genkendelig, figurativ silhuet, der ofte er blevet brugt i visuelle eksponeringer og i rumlige installationer, hvor gentagelser af stolen tilsammen danner en form for ornament.

Louis Ghost-stolen, designet af Philippe Starck for Kartell, er blevet iscenesat på kreativ vis gennem årene. ©Trapholt

Materialet er et andet mediagent træk. Kartells spisestuestol Louis Ghost, der er designet af Philippe Starck, er lavet af gennemsigtigt plast. Og i diverse mediegengivelser af stolen, kan man se, at forbrugerne danner billeder, der netop leger med det transparente materiale, når de fx fotograferer et opstillet tableau set gennem stolen.

Louis Ghost er også et eksempel på, at titler skaber medieringer. Navnet rummer referencer til franske konger med navnet Louis. I forskellige medieringer, fra bl.a. producenten Kartells side, spilles der netop på denne reference, hvilket forstærkes af stolens form og stilmæssige lighed med både barok- og rokokomøbler. Og slutteligt skaber navnet et narrativ via navnet Ghost og det spøgelsesagtige, som ikke er noget, man ellers vil koble sammen med formen.

Syv mediedarlings
Utallige møbler, eller nærmere designerne og producenterne bag, påberåber sig således retten til at statuere sig som designikoner, og omfanget af møbler, der eksponeres i medierne, er enormt. Derfor er udvalget af de syv stole ifølge Satell afgørende i udstillingens fortælling om forholdet mellem møbler og medier.

Med et udvalg, der rummer nyere og historiske møbler af både danske og internationale designere viser udstillingen et imponerende udblik. Der er endda ’overraskelser’ med i form af stolen Hee Lounge, designet af den yngre designer Hee Welling og produceret af HAY, som med sin unge alder endnu ikke har opnået samme status af ikon som eksempelvis Ægget, der også er med på udstillingen.

Fælles for de syv stole er, at de alle har været bredt eksponerede i medierne. Og ifølge Rosita Satell var de udvalgte møbler simpelthen dem, der stod stærkest tilbage efter hendes undersøgelser af, hvilke møbler der optrådte på tværs af de forskellige mediekanaler.

Kurator og ph.d.-kandidat Rosita Satell. ©Trapholt

En interaktiv udstillingsoplevelse med perspektiver
Udstillingens kuratoriske, interaktive greb er, at vi som gæster kan prøve møblerne og posere i dem, for senere at dele disse billeder på de sociale medier. Det er museumsguidernes og Rositas Satells oplevelse, at gæsterne har taget opfordringen til sig og i det hele taget er begejstrede for at kunne sidde fysisk i møblerne. Gæsterne tager masser af billeder og mange synes at være pænt underholdte i kulissen for selfies, hvor man kan fotograferes til et cover af Vogue i den klassiske røde Panton-stol.

Rosita Satell håber, at udstillingen, ud over at engagere gæsterne aktivt, bidrager med nye perspektiver på møbler og medier:

”Jeg håber, at gæsterne oplever møblerne på ny måde eller opdager andre detaljer omkring møblernes form, materiale eller titel. Og så håber jeg selvfølgelig, at gæsterne får en øget bevidsthed om, hvor eksponeret alting er i dag, og hvordan vi bliver påvirket gennem medierne.”

En overflod af eksponering?
Instant Icon er omfattende i sit udvalg af forskelligartede eksempler på, hvordan møbler eksponeres i medierne, og det har været en bevidst pointe, at oplevelsen af udstillingen skulle opleves som et massivt mediebombardement:

”Det, jeg gerne ville overføre, er, at man i dag ser møbler medieret på alle mulige platforme, sågar endda i virtuelle verdener, og vi ser en eksplosion af møbelbilleder på de sociale medier. Der sker en kæmpe påvirkning af os i form af branding og reklamer, og en overflod af lyd og billeder fylder mere hele tiden. Den fornemmelse har jeg gerne villet overføre til udstillingen, fordi det er den verden, vi nu engang lever i,” understreger Rosita Satell.

Udstillingen opleves da også ret intenst i kraft af det massive informationsbombardement i lyd, billeder, møbler og tekst sammen med de omfattende rumlige iscenesættelser af møblerne, som fx lysekronen bestående af Louis Ghost stole eller den eksploderede Eames Lounge Chair. At udstillingen kun viser repræsentationer af møbler, som er blevet vist et sted, understreger dens bidrag som en analyse af vores tid og mediernes betydning for design og vores opfattelse af den.

Udstillingen Instant Icon er baseret på Rosita Satells ph.d.-projekt; et samarbejde mellem Designstudier på Syddansk Universitet og Trapholt.

De syv stole på udstillingen er: 7’eren og Ægget af Arne Jacobsen, Eames Lounge Chair af Ray og Charles Eames, Louis Ghost af Philippe Starck, Panton Chair af Verner Panton, Vegetal af Erwan og Ronan Bouroullec og Hee Lounge af Hee Welling.

Del artiklen

'Designmøbler som medie-darlings'

Facebook