Gud bor i detaljen…men det gør djævlen også!

Gud bor i detaljen…men det gør djævlen også!

Biograffilmen Big Time er både et privat portræt af stjernearkitekten Bjarke Ingels og et indblik i hans internationale tegnestue BIG. Pressefoto

af Thomas Dickson

Thomas Dickson er industriel designer og en af Danmarks mest etablerede skribenter inden for sit felt, og er bl.a. optaget af at formidle design som et fag og en proces, der kan ændre den verden, vi lever i.

Billedserie

Det er sjældent, at der vises film om arkitektur og design i biograferne. BIG TIME er en interessant undtagelse med historien om den private Bjarke Ingels og hans internationale tegnestue BIG. For filmen viser en generel tendens blandt de yngre tegnestuer – at de designmæssige detaljer sagtens kunne tåle lidt mere opmærksomhed…

Bjarke Ingels taler med energi og uden svære fagudtryk om den arkitektur, han brænder for. Ofte sidder han med en stor speedmarker i hånden og fortæller begejstret om de projekter, han bedst kan lide. Som Operahuset i Sydney, hvis profil han tegner frem på et stort ark papir. Utzons mesterværk er både nyt og gammelt, fortæller Bjarke. Gammelt, fordi det ikonisk refererer til de store sejlskibe. Nyt, fordi de store bygningsskaller også har en skulpturel abstrakt kvalitet over sig.

Superkilen på Nørrebro i København er tegnet af bl.a. BIG. Projektet illustrerer problematikken omkring finish og materialevalg. Fx. blev der lagt en helt særlig rødfarvet belægning på pladsen, der viste sig at være livsfarlig glat i regnvejr. Foto: Thomas Dickson

Meget af BIG’s arkitektur er også præget af symbolske billeder. Projekterne vokser i filmen frem på Bjarkes store papir eller vises på lækre fotos, mens han taler om koncepterne. Om arkitekturens store idé, der forfører både klienter, dommerkomiteer og de flerfarvede magasiner. Fascinerende arkitektur, som er nem at forstå og består af enkle greb, der sammenfatter problem og løsning i samme skitse; æstetik og funktion i samme tegning.

Udover at lidt for meget af filmen går med at vise hverdagens Bjarke, der kører i taxa på Manhattan og har et hav af møder, så er der fine passager, hvor han tegner og fortæller om tegnestuens projekter. Det er gedigen faglig formidling, når Bjarke genfortæller tankerne bag forbrændingsanlægget Amager Bakke, Søfartsmuseet i Helsingør, Det skrå højhus ved Hudson River og Two World Trade Center.

Men der mangler finish og design
Der er tradition for, at danske arkitekter lægger stor energi i projekters grundlæggende idé, og det kommer der sommetider fantastisk arkitektur ud af. Som nævnte operahus i Sydney, Tietgenkollegiet og Den Blå Planet. Men det er også en dansk tradition, at arkitekterne følger værket helt til dørs med godt design, omsorg for byggeriets finish og de anvendte materialer.

Arne Jacobsen var det ultimative eksempel. Han insisterede på at ingen detalje var for lille til ikke at blive løst perfekt. I hans tilfælde udartede det sig næsten til at blive en besættelse, hvor han kunne finde på at rette på bordenes placering i restauranten på toppen af SAS-hotellet, så de stod på linje.

Mange af de unge tegnestuer overser det sidste designmæssige touch på projekterne, eller måske kender de bare ikke nok til de materialer, der vælges. På Nørreport Station har tegnestuen COBE på det overordnede plan lavet en virkelig flot løsning på et byrum, men på belægningsniveau er der truffet tvivlsomme valg. Foto: Thomas Dickson

I filmen om BIG fornemmer man, at fokus ligger på det overordnede koncept, mens finish og detaljer først dukker op et stykke nede på to-do-listen. Et enkelt sted diskuteres der på en byggeplads om en facadebeklædning skal stå i en børstet metal-finish eller sprøjtelakeres grå. Det fremgår ikke, om Bjarke ender med at få sin vilje og metal-looket.

Desværre virker det som et stigende problem indenfor yngre dansk arkitektur, og altså også hos BIG, at det designmæssige aspekt og den håndværksmæssige kvalitet til tider halter. Kommer man tæt på byggerierne, virker detaljerne ofte lidt grove og uafsluttede, fx. at dørhåndtagene sidder skævt, og aluminiumspladerne ved altaner og terrasser er skåret ubehagelig råt af. På den måde fremstår byggeriet lidt ufærdigt, som det bl.a. kan ses ved 8-tallet og VM-husene i Ørestaden.

Et andet projekt, som BIG var med til at tegne og projektere, er Superkilen på Nørrebro i København. Her har der været problemer med netop materialevalget. Fx. blev der lagt en helt særlig rødfarvet belægning på pladsen, inden man fandt ud af at den blev livsfarlig glat i regnvejr. Det tog flere måneder at rette fejlen.

Mellem stenfliserne på Nørreport station er der lagt nogle brostensbrede metallinjer i noget, der ligner rustfrit stål eller aluminium, der bliver usandsynlig glatte i vådt føre. Foto: Thomas Dickson

Bjarke er ikke alene
Der er også andre af de unge tegnestuer, der overser det sidste designmæssige touch på projekterne, eller måske bare ikke kender nok til de materialer, der vælges. Det relativt nye Nørreport Station, tegnet af COBE Arkitekter, er på det overordnede plan en virkelig flot løsning på et byrum, der i årevis var blevet forsømt. De forsænkede områder til cykelparkering virker fint, og de specialdesignede cykelstativer med indlagt lys er en god løsning. Men hvorfor er der ikke samtidig designet noget så simpelt som et stationsur til afløsning af det gamle, der blev pillet ned? Ingen steder på pladsen er det i dag muligt at se, om man er ved at komme for sent til toget.

Når det kommer til belægningen er der ligeledes truffet tvivlsomme valg på Nørreport. Mellem stenfliserne er lagt nogle brostensbrede metallinjer i noget, der ligner rustfrit stål eller aluminium. Under alle omstændigheder bliver de usandsynlig glatte i vådt føre, og desuden sidder de ikke ordentligt fast, men ligger mange steder skævt, under niveau eller rokker. Et nyt og måske uafprøvet designelement, der ikke er faldet helt så heldigt ud.

Dansk arkitektur har medvind i disse år, hvilket filmen om BIG tydeligt illustrerer, men det er ærgerligt, at den sublime arkitektur ikke følges designmæssigt til dørs med større omhu for detaljerne, der utvivlsomt ville hjælpe en del på det endelige indtryk. Måske man skulle overveje at hyre nogle designere ude på tegnestuerne?

Klummen er udtryk for skribentens personlige holdninger og dagsordener.

Der findes en god og til tider morsom blog om arkitektur, skrevet på engelsk af Conrad Newel. Han tog for nogle år siden BIG’s arkitektur under kærlig behandling. Især mht. detaljer og finish er han kritisk:

Famousarchitect.blogspot.dk/2012/02/81-you-dont-have-to-be-good-part-1-big.html

Del artiklen

'Gud bor i detaljen…men det gør djævlen også!'

Facebook