Heftige Paper Creatures

Marianne Eriksen Scott-Hansen ligger i en mark med en lup og kigger på blomster, insekter og teksturer. Hun bor på landet og bruger det meste af sin vågne tid på at nærstudere sine omgivelser og tegne dem bagefter. Det har hun gjort siden hun var to år gammel, fortæller hun mig. Det lyder nostalgisk, men når man står midt i hendes blomstrende hav af papirlag i galleriet på Frederiksberg, giver det totalt mening.

Ansigter og naturreferencer er nemlig udstillingen Paper Creatures omdrejningspunkt. Ansigter med to eller flere øjne, der er symmetrisk opbygget, for ”jeg har altid haft en fascination af symmetri,” medgiver Scott-Hansen. Naturreferencer, fordi flere af værkerne intuitivt mimer sæsonernes naturlige motiver og farver; blomst, sommerfugl, insekt, høst, efterår og højsommer.

Paper Creatures
Paper Creatures er 20 papirværker fordelt over hele galleriet. Tre nærmest mandshøje skulpturer er placeret langs den ene side under skråtaget og sender reminiscenser til mannequiner eller ballerinaer på en scene. Det var de værker, som deltog på MINDCRAFT17 i Milano i år, og som bærer titlen Starting All Over Again I, II, III. De øvrige værker på udstillingen er helt nye. De er monteret på vægge, på naturfarvede træplader, der hænger ned fra loftet, og på et mindre podie.

De naturfarvede træplader virker desværre lidt for fade. Som om de er for nordiske til dette maksimalistiske og alt andet end funktionelle univers. Jeg tænker, at fuldfede glossy-malede plader i sort eller midnatsblå ville have stået en del stærkere til fortællingen om den dystre, gotiske og barokke sfære, som de fleste af værkerne associerer til.

De nye værker er mange og farverige, skabt i lag af papirer i forskellige farver i glidende overgange mellem nuancer og teksturer. Marianne Eriksen Scott-Hansen har skabt værkerne af papir, hun har gemt. Gemt og sorteret i sirlig farveorden i sit arkiv. Gavepapir, silkepapir, skopapir og alt muligt andet papir, som er indsamlet ad åre.

Papiret har hun klippet, frynset, takket, vredet, plisseret og krøllet gennem egne teknikker, udviklet gennem sit 25 årige lange virke som designer og kunstner. Teknikker som sidder i hænderne, som hun siger. Værkerne har navne som Blue Face, Goldilocks, Baby Face og Bat Face og understreger dermed creatures-aspektet. De er ansigter, de er nogen! Og kigger man længe nok på de mest dystre af dem, er det nemt at forestille sig, at de lige om lidt åbner munden og skriger.

Moden som fundament
Moden er egentlig Marianne Eriksen Scott-Hansens designmæssige udgangspunkt og der, hvor hun de første mange år gjorde karriere under bl.a. brandnavnet Daughters of Style. Her var det læder, der blev omsat til markante, edgy, punkede og til tider outrede accessories, der var med til at gøre den danske designduo internationalt anerkendt.

Når man står midt i udstillingen og tænker Marianne Eriksen Scott-Hansens beklædningsbaggrund med ind i værkerne, er det tydeligt, at den røde tråd er bevaret. Der er nemlig flere genkendelige spor fra Daughters of Style’s univers i takkede blade, fjer og i det overvejende mørke univers, som Paper Creatures udgør. Store øjne stirrer på mig i værkerne Allergy Eye, The Laughing Eye og Crying Eye, hvor øjeæblet er omkranset af snoede ’lokker’, der minder om skæg, der er blevet twisted med voks. Som en ‘tribal’ maske eller en gimmick fra en horror film, der er landet et forkert sted og nu har fået et nyt liv.

På podiet står de mindre værker med andre gimmick-lignende creatures og værktitler som fx Insects. De changerer i farver og teksturer akkurat som den kæmpe spyflue, vi alle sammen hader, sætter sig på vores mad. Og går du tæt på, ser du, at de er sammensat af en imponerende mangfoldighed af udtryk og teknikker, farver og teksturer.

Konnotations-amok
Horror-show møder fastelavn, møder tekstil, møder kunst, møder håndværk, møder pasteller, møder bier, møder sommer, møder vinter, møder efterår, møder forår, møder marken, møder karneval, møder sci-fi, møder gotik, møder renæssance, møder romantik, møder høstbuket, møder balkjoler, møder insekter, møder gyserfilm, møder fest, møder punk, møder fashion, møder country, møder by, møder blomster – møder mest af alt håndværk.

Phew!

Marianne Eriksen Scott-Hansens ’creatures’ er lidt af en rejse i fortættede konnotationer mellem fortid, nutid og fremtid, og de er derfor både en rodebutik og et overflødighedshorn af symboler og signaler. Overfølsomme mennesker bør nok vare sig for at gå ind i galleriet, for der er knald på farver, fortællinger og detaljer. Og måske ER galleriet lidt for fyldt med værker, der nok ville have strålet mere i luftigere omgivelser med plads til Scott-Hansens signifikante armbevægelser. Men det overskygger ikke, at det særligt er i detaljerne, at man får sig en oplevelse og møder håndværket og teknikken bag de sirligt udklippede, snoede, vredne, takkede, frynsede, flettede, plisserede eller alle mulige andre tekniske og underfundige måder at behandle papiret på.

Teknik og håndværk
”Bare du krøller en serviet, minder den jo om tekstil”, forklarer Marianne mig og fortsætter: ”Hele udstillingen er egentlig baseret på alt det, der har ligget i mine skabe og skuffer. Af eksperimenter, der ikke kom videre. Af teknikker, der ikke fandt anvendelse. Af sammensætninger, der ikke blev brugt i første omgang.”

Alt det og mere til er sat i spil og svingninger i Paper Creatures og samlet under arbejdsvinklen ansigter og masker: ”Alt det her er mig. Det er sådan, jeg ser ud indeni,” bedyrer kunstneren på ærkejysk trods sine mange år i København. Sindigheden og oprigtigheden overbeviser. Her er ingen ’smartness’, trods lange rødder i branchen, ingen ’pretend’, kun et oprigtigt og snørklet kunstnergen, der endelig har givet sig selv lov til at give den gas og blæse den jyske jantelov et stykke på flere marklængder. Det er befriende og overbevisende. Og selvom jeg ikke er den romantiske blomsterpige per se, er jeg betaget og imponeret over detaljerigdommen og den fantasifulde og teknisk velfunderede tour de force. Tænk hvad et samlergen parret med fantasi og teknisk dygtighed kan afstedkomme.