”En ild, jeg ikke kan slukke” 



”En ild, jeg ikke kan slukke” 



Lys har en særlig betydning, når man ser på glas. Derfor er det interessant, at Glasmuseet Ebeltoft netop er bygget med store vinduer, så sollyset kan trænge indenfor. Pressefoto.

af Lene Grønborg Poulsen

Lene Grønborg Poulsen er kulturjournalist for flere danske medier, og har i en årrække skrevet om kunst, design, performance, populærkulturelle tendenser og scenekunst. Hun skriver desuden for designETC’s søstersite ISCENE og er en del af Reumert-Juryen 2017-2018.

Billedserie

Sørens Samling

Glasmuseet Ebeltoft
Til 8 apr 2018

Samler, antikvitetshandler og nørd. Søren Seebach er lidt af det hele, og dele af hans samling af unika, prototyper og brugsglas fra Holmegaard kan nu opleves på Glasmuseet Ebeltoft. Udstillingen rummer også fortællingen om en mand, der med manisk målrettethed har skabt Danmarks mest betydningsfulde privatejede samling af Holmegaard-glas.

Vi er tilbage i 2000, hvor den selvproklamerede krejler, antikvitetshandler og opkøber af dødsboer Søren Seebach er på køretur i det danske sommerland. Tidligere har han samlet på mønter, Anders And-merchandise og flaskekapsler, men der sker noget særligt, da han kigger på en elegant skål med bølget kant og striber indlejret i glasset på et loppemarked i Midtjylland.

Sørens første møde med Holmegård var denne skål af Per Lütken. Pressefoto

Og selvom Søren Seebach ikke køber den i første omgang, bliver skålen ved med at rumstere i baghovedet. Et halvt år senere finder han tilbage til loppemarkedet og køber skålen. Den er fra Holmegaard Glasværk og et unikaarbejde af designer Per Lütken. Skålen bliver første genstand i Sørens Seebachs samling af glas fra Holmegaard, der i dag tæller over 3.500 genstande. Det er 17 år og to fyldte lagerrum siden.

”Der var noget i formen, der ramte mig. Den var elegant, og i lyset kunne jeg se, at den nogen steder havde hele fem striber ’i etager’ inde i selve glasset. Den skål var den første og har en helt særligt plads i mit hjerte,” understreger Søren Seebach.

De tre væsentligste designere bag Holmegaard-profilen er Per Lütken, Jacob Bang, og Michael Bang. Pressefoto.

Kunstnere på Holmegaard
Efterårslyset falder smukt ind gennem vinduerne på den imponerende samling hos Glasmuseet Ebeltoft. Med Sørens Holmegaard-samling åbner museet for første gang for fabriksproduceret glas i de lyse lokaler på havnen:

”Glasmuseet er jo sat i verden for at udstille nye retninger indenfor glaskunst, men vi finder Sørens samling interessant af flere grunde. Vi er klar over, at den historie, vi traditionelt fortæller om studioglas i opposition til fabriksglas, er en smule groft optegnet. Ved at vise dele af Sørens samling får vi mulighed for at nuancere den fortælling, for der har jo fundet en frugtbar udveksling sted mellem Holmegaards håndværkere og en række studieglaskunstnere, som har arbejdet og lært håndværket på fabrikken,” understreger Pia Strandbygaard Bittner, der er formidlings- og presseansvarlig på stedet. Og udstillingen har også sin særlige karakter i kraft af hovedsamleren bag den:

”Søren er et generøst menneske, og han er en virkelig passioneret samler i ordets bedste betydning. Han har en utrolig og smittende begejstring for glasset samt en enorm stor viden, som han gerne dele ud af,” understreger hun.

En erfaren samler
Søren har samlet lige så længe, han kan huske. Som seksårig i barndomshjemmet i Øster Løgum i Sønderjylland startede han en møntsamling med penge fra forældrenes punge. Senere greb det om sig:

”Dét at samle blev ret hurtigt en del af den, jeg var. Det gav mig en mulighed for at lukke mig inde i et rum, hvor jeg kunne koncentrere mig. Det kan måske beskrives som flow eller en slags mental tilstand, hvor omgivelserne ikke fandtes længere. Sådan startede samleriet for mig,” forklarer han.

I starten var selve samlerobjektet ikke så vigtigt, men med årene udviklede hobbyen med mønter sig til en god forretning. Søren Seebach gjorde karriere i forskellige auktionshuse, inden han i 2015 sagde op og stiftede sin egen virksomhed, hvor han arbejdede som antikvitetshandler og opkøber af dødsboer. 
Og så er vi tilbage til skålen fra Holmegaard, som en dag havnede i hånden på Søren. Fra den dag, opløste han alle sine småsamlinger for at finansiere et opkøb af Holmegaard glas.

Et udvalg af Sørens imponerende Holmegaard-samling, der består af både prototyper, unika og produktionsglas. Pressefoto

”Der skete noget særligt inde i mig, fordi glas kan så utrolig mange ting. Det er et materiale, der både kan udtrykke noget hårdt og blødt. Det tænder en ild, jeg ikke kan slukke,” understreger Seebach.

De mange historier
Det er som om, at rummet med Sørens glas i Ebeltoft vækkes til live af samlerens passionerede talestrøm og store armbevægelser. For Sørens fortælling skaber noget i rummet, som den traditionelle museumsformidling ofte har svært ved at skabe: Ægte umiddelbar og levende begejstring for de udstillede genstande.

Her er Per Lüktens vase skabt i våd lerform med nummer 2811 i bunden. Den er produceret ved hjælp af en teknik, hvor det varme glas blæses ned i den våde ler. Det er en unikaproduktion, som i sin tid blev præsenteret på en udstilling i USA, mens Søren Seebach med hjertet oppe i halsen købte den på en ’alt for spændende’ auktion over eBay i 2007, og derved hentede han vasen hjem til Danmark igen.

Per Lütken vase, våd lerform, nummer 2811. Unikaproduktion præsenteret på udstilling i USA. Hentet hjem til Danmark af Søren Seebach i 2007. Pressefoto

Og så er der de farvestrålende vaser med originalmærkater, der ved en fejl blev solgt på auktion, da glasværket gik konkurs i 2008. Søren Seebach købte med stor vedholdenhed alle vaser i samlingen for næsen af 300 mennesker i auktionslokalet:

”De første køb blev stjernedyre, men derefter forstod folk i rummet, at jeg ville overbyde alle. Og så holdt folk op med at byde, så jeg samlet set fik det billigt,” griner Søren. 
Jagten er tydeligvis en stor del af fornøjelsen ved at samle.

Hvor går grænsen?
Men hvor går grænsen mellem sund interesse og stressende jagt på nye elementer til samlingen?

”Jeg har været på kanten af det maniske i den her proces, det vil jeg godt erkende. Da det var på sit højeste bød jeg jo på alt Holmegaard, der kom til salg. Samtidig havde jeg gode kontakter til fabrikken, tidligere medarbejdere og enker til tidligere medarbejdere, som jeg også plejede,” forklarer Søren Seebach og fortsætter:

Søren Seebach har samlet så længe han kan huske, først mønter og senest Holmegaard, der nu har overtaget styringen. Pressefoto

”Der har nok været perioder i samleriet, hvor balancen er tippet. Men der har også været fantastiske stunder. Jeg har seriøst lavet mange buler i taget på bilen, når jeg er kørt hjem fra Sjælland med musikken skruet op på max volumen, høj på dopamin, fordi jeg havde gjort et særligt vellykket køb. Før jeg fik børn, brugte jeg alt min energi på samlingen,” forklarer han.

I dag kombinerer Søren Seebach sin passion for at samle med muligheden for også at formidle og holde foredrag om Holmegaard glas. Det var langt fra tanken, at han skulle drive det så vidt, dengang han købte sin første skål i år 2000. Og selvom Søren mest samler for sin egen skyld, så giver udstillingen i Ebeltoft alle vi andre en ny forståelse af glashistorien fra Holmegaard – og et spændende blik ind i hovedet på en ægte samler.

Holmegaard åbner som Danmarks første reelle glasværk i 1825. I 1906 designer maleren og keramikeren Svend Hammershøi 'Margrethe'-serien af vinglas, der bliver det første design fra Holmegaard Glasværk. De tre designere Jacob Bang, Per Lütken og Michael Bang tegner i særlig grad Holmegaard-profilen. I 70’erne åbner Holmegaard Glasværk et eksperimenterende glaspusteri for kunstnere. Holmegaard er i dag en del af firmaet Rosendahl.

Holmegaard.dk

Del artiklen

'”En ild, jeg ikke kan slukke” 

'

Facebook