Q&A: Anne Tophøj / keramiker

Q&A: Anne Tophøj / keramiker

Anne Tophøjs Stelvision 6, der deltog i Biennalen i 2015. Foto: Ole Akhøj

af Charlotte Jul

Charlotte Jul er cand.mag og chefredaktør på designETC. De sidste 17 år har hun formidlet området for design og kunsthåndværk kunstnerisk som kommercielt i tekster, artikler og via iværksætterportalen items.nu, som hun startede i 2001.

Anne Tophøj har deltaget på Biennalen for Kunsthåndværk & Design så meget som muligt, og for hende handler det om at blive inspireret og sætte sig selv i spil.

Har det betydet noget for din karriere at deltage på Biennalen?

Biennalen har betydet noget, svært ved at pege præcist på hvad, men som Souvenirfirmaet Souvenix vandt vi jo en udstilling året efter på Trapholt sammen med den anden prismodtager. Det var stort, og vi fik lavet et godt projekt. På den måde førte det noget med sig, ligesom vi modtog en del henvendelser efterfølgende.

Udstillingsgruppen Souvenix aka Anne Tophøj og Jobim Jakobsens Pap og plat – måltidet sat til vægs. Det var den udstilling, gruppen fik på Trapholt i 2000, året efter de vandt Biennaleprisen. Pressefoto

De gange jeg har deltaget i Biennalen, og det har været adskillige, har jeg brugt det som en scene og en mulighed for at udstille det projekt, jeg havde gang i: ”Jeg er her stadig og laver det her lige nu”.

Hvorfor er Biennalen vigtig for området?

Biennalen giver et nedslag i feltet hvert andet år og en indsigt i, om der fx er en ny strømning. På den måde er det et sjovt sted at komme forbi fagligt, fordi det giver inspiration tilbage til alle os udøvere. Som et indspark til det, vi selv går og laver.

Der er ikke så mange af den slags udstillinger, hvor man kan lægge billet ind som rendyrket kunsthåndværker, og derfor er Biennalen for Kunsthåndværk & Design en særlig mulighed i fx modsætning til Charlottenborg, hvor der mest er billedkunstnere.

Hvordan ser du som etableret formgiver og underviser feltet i dag?

Feltet er anderledes i dag, end da jeg selv studerede. Måske er der en større spredning mellem funktionel design, kunsthåndværk og fri kunst, men uddannelserne har jo også ændret sig flere gange siden og haft forskellige opdelinger og vægtninger. Inden for mit felt synes jeg, det er tydeligt, at orienteringen mod kunstfeltet er mere fremtrædende i dag end tidligere, og at mange stiler målrettet efter galleriverdenen.

Souvenix’ (aka Anne Tophøj og Jobim Jakobsen) biennaleværk fra 1999, Det Sønderjyske Kaffebord. Pressefoto

Men der er også en strømning som maker-kulturen. Den blander amatører og professionelle og udspringer af en umiddelbar glæde ved at skabe, og de lettilgængelige digitale muligheder vi har nu. Maker-bevægelsen går bag om det etablerede, man behøver hverken at være uddannet, have et galleri eller de ’rigtige’ forbindelse. Det meste kan foregå på forskellige digitale platforme, sociale medier som Instagram for eksempel. Man gør-det-selv. Det er en slags demokratisering af feltet og reaktion mod smagsdommeriet, som også har indflydelse på vores verden.

Men så meget vigtigere bliver det også at holde fast i kvalitet og faglighed; at vise, at der er noget, der er bedre end andet. Den professionelle manifestering er utrolig vigtig, og Biennalen er alletiders scene til det. Alene sådan noget som at have en analog udstilling…. det passer rigtig godt til det, vi arbejder med .

Som anerkendt og professionel platform er Biennalen et vigtigt sted at søge om at udstille. At prøve kræfter med at skabe, præsentere og beskrive et projekt overbevisende – for de nye er det en læreproces, for os etablerede handler det om at holde sig selv til ilden.

Del artiklen

'Q&A: Anne Tophøj / keramiker'

Facebook