Michael Bojesen bliver ny bestyrelsesformand for Statens Kunstfond

Michael Bojesen bliver ny bestyrelsesformand for Statens Kunstfond

Kommende bestyrelsesformand for Statens Kunstfond Michael Bojesen. Foto: Mathias Loevgreen Bojesen

af Susanne Hviid

Susanne er cand. mag. i Fransk, Æstetik og Kultur og har bl.a. en fortid på DR. Nu er hun Sekretariatsleder i Kunsten Media Fonden, men er stadig tilknyttet designETC.

Kulturminister Mette Bock har udpeget Michael Bojesen, dirigent og operachef for Malmö Opera, til at stå i spidsen for Statens Kunstfonds bestyrelse i de næste to år. Samtidig har kulturministeren udpeget nye formænd og medlemmer til fondens sekst projektstøtteudvalg for de næste fire år.

31 nye medlemmer står klar i kulissen til at træde ind i Statens Kunstfond fra årsskiftet. Blandt de nye medlemmer er operachef og dirigent Michael Bojesen som kulturminister Mette Bock har udpeget som kommende formand for fondens bestyrelse. Kulturminister Mette Bock udtaler:

”Vi har fået sammensat et rigtigt stærkt hold af fagudvalg med højt kompetente og kunstfaglige medlemmer, som fremover skal tegne Statens Kunstfond. Det har været afgørende for mig, at vi får en fond, som repræsenterer dyb faglig indsigt og har medlemmer fra hele landet.

Samtidig har vi med Michael Bojesen fået en bestyrelsesformand med stor kunstnerisk indsigt, engagement og ikke mindst helt særlige evner til at formidle kunsten, så den bliver relevant og vedkommende for alle. Det mener jeg er afgørende for at understøtte et højt kunstnerisk niveau og samtidig få kunsten ud til alle borgere i hele Danmark. Jeg glæder mig til, at den nye Statens Kunstfond snart kan påbegynde arbejdet.”

Nye medlemmer til seks projektstøtteudvalg
Kulturministeriet har også offentliggjort kulturministerens udpegninger til de seks projektstøtteudvalg i Statens Kunstfond, som tiltræder fra årskiftet for en ny fireårig periode:

Projektstøtteudvalget for Musik
Michael Bojesen (formand), operachef og dirigent, udpeget af kulturministeren
Dorte Bille, dirigent og undervisningsleder, udpeget af kulturministeren
Bernard Villaume, festivalleder, udpeget af kulturministeren
Emil de Waal, musiker, kapelmester og komponist, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Esben Danielsen, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Li-Ying Wu, komponist og underviser, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Signe Høirup Wille-Jørgensen, sangskriver og sanger, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Projektstøtteudvalget for Scenekunst
Lars Seeberg (formand), direktør, udpeget af kulturministeren
Leiv Arne Kjøllmoen, sceneinstruktør, udpeget af kulturministeren
Andreas Garfield, dramatiker, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Tina Tarpgaard, koreograf og teaterleder, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Marianne Klint, teaterleder, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Projektstøtteudvalget for Billedkunst
Lisette Vind Ebbesen (formand), museumsdirektør, udpeget af kulturministeren
Søren Assenholt, billedkunstner og formgiver, udpeget af kulturministeren
Charlotte Fogh, gallerist og kunsthistoriker, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Peter Land, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Jane Jin Kaisen, billedkunstner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og design
Anne Blond (formand), museumsinspektør, udpeget af kulturministeren
Ane Fabricius Christiansen, keramiker, udpeget af kulturministeren
Lisbeth Friis, tekstildesigner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Janne Krogh Hansen, smykkekunstner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Mads Quistgaard, kommunikationsdesigner, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Projektstøtteudvalget for Litteratur
Jens Smærup Sørensen (formand), forfatter og cand.phil., udpeget af kulturministeren
Mai Misfeldt, skribent, anmelder og redaktør, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Bo Hr. Hansen, forfatter, film- og Tv-dramatiker, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur
Ellen Braae (formand), landskabsarkitekt, udpeget af kulturministeren
Mads Bjørn Hansen, arkitekt, udpeget af kulturministeren
Boris Brorman Jensen, arkitekt, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Kathrin Susanna Gimmel, arkitekt, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab
Jens Thomas Arnfred, arkitekt, udpeget af Statens Kunstfonds Repræsentantskab

Kilde: Pressemeddelelse

Fakta om Statens Kunstfond:
Det overordnede formål med Statens Kunstfond er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Fonden består af 12 udvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. Medlemmerne af de 12 udvalg er udpeget af henholdsvis kulturministeren og fondens repræsentantskab.

Alle udvalg beskikkes for en fireårig periode. 1. januar 2018 udskiftes medlemmerne af de seks projektstøtteudvalg, mens medlemmerne af de nuværende legatudvalg, som tiltrådte 1. januar 2016, udskiftes ved udgangen af 2019. Kulturministeren udpeger formændene til de enkelte udvalg og en bestyrelsesformand blandt de 12 udvalgsformænd.

Del artiklen

'Michael Bojesen bliver ny bestyrelsesformand for Statens Kunstfond'

Facebook