Open Call: Is this Knit?

Open Call: Is this Knit?

Værk af Majken Mann og Nynne Færch fra sidste års Kontempo-udstilling Is this Textile?. Pressefoto

af Stine Nørgaard Lykkebo

Skribent og tidligere redaktionssekretær for kunsten.nu.

Billedserie

Tekstilforeningen KONTEMPO inviterer til Open Call på udstillingen Is this Knit, der folder sig ud fra den 29. maj til 11. juni på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation.

Værk af Iben Birch Bech fra sidste års Kontempo-udstilling Is this Textile? Pressefoto

Hvad er strik, og hvordan og hvorfor er det mere end bare en lun sweater? Det spørgsmål stiller KONTEMPO deres medlemmer til den næste udstilling Is this Knit, der bliver udstillet sidst i maj på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation i København.

“Med udstillingen ønsker vi ikke at give svar, men at åbne op for en dialog om, hvilke potentialer tekstilfaget rummer. Vi illustrerer, hvad der er vores fagområde og hvordan vi kan bidrage til at udvikle faget inden for det kunstneriske, kommercielle, digitale og håndværks- og forskningsmæssige område,” udtaler Marlene Klok Mikkelsen fra KONTEMPO.

Årets jury, der kuraterer de indsendte værker, består af så stærke kræfter som Li Edelkoort – der er trendforcaster og lige nu er med til at starte en helt ny linje for tekstiludvikling på Parsons School of Design i New York. Isabel Berglund – den danske og internationalt anerkendte strikkunstner og Ulrik Martin Larsen, der arbejder i feltet mellem skulptur, fotografi og design i kunstnerduoen PUT PUT og desuden har en ph.d. fra Textilhögskolan i Borås.

Kilde: KONTEMPO

Is this Knit udstiller sidst i maj på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation i København og flytter efterfølgende udstillingen til Heimat Studio i Aarhus.

Du skal være medlem for at søge, men det kan du blive ved at indbetale et fee på 100 kr. for et år, hvis du er tekstildesigner eller -kunstner.

I maj 2016 afholdt KONTEMPO sin første udstilling #isthistextile? støttet af Statens Kunstfond i forbindelse med festivalen 3daysofdesign. 

Kontempo.dk

Del artiklen

'Open Call: Is this Knit?'

Facebook